- MMPI-test: ansøgning
- MMPI-test: varighed og udførelse
- MMPI-test: kliniske skalaer
- MMPI-test: kontrol og andre skalaer
MMPI-testen er en af de mest populære psykologiske test, der findes. Det bruges i psykiatrien, men ikke kun - denne test udføres også hos personer, der er mistænkt for forskellige alvorlige forbrydelser, men også i forbindelse med tests, der vurderer muligheden for, at en patient påtager sig noget arbejde, der indebærer en vis risiko. Men hvad er MMPI-testen, og hvorfor kan den tage selv … halvanden time at gennemføre?
Indhold:
- MMPI-test: ansøgning
- MMPI-test: varighed og udførelse
- MMPI-test: kliniske skalaer
MMPItesten lyder måske mystisk, men dens navn er en forkortelse af det engelske udtryk Minnesota Multiphasic Personality Inventory, på polsk omtales denne test som Minnesota Multidimensional Personality Inventory
Dens første version blev kompileret af S. R. Hathaway og J. C. McKinley - videnskabsmænd ved University of Minnesota Press - og udgivet i 1940'erne. Efter et par årtier, i 1989 for at være præcis, dukkede en forbedret version af denne undersøgelse op, som omtales som MMPI-2.
Begge tests blev brugt til at diagnosticere voksnes psyke, men i 1992 blev der udviklet en undersøgelse til unge patienter (den blev kaldt MMPI-A). Dette er dog ikke slutningen - for ganske nylig, i 2008, dukkede en anden version af denne undersøgelse op, som igen blev kaldt MMPI-2-RF.
MMPI-test: ansøgning
MMPI er et værktøj, der primært bruges af psykiatere og psykologer - det giver mulighed for en nøjagtig vurdering af respondentens mentale tilstand. På grund af mangfoldigheden af spørgsmål i MMPI er det muligt at mistænke, at patienten har forskellige problemer inden for psykopatologi: testen gør det muligt at opdage symptomer på bl.a. depressive symptomer samt angst og hypokondere. MMPI er også meget vigtig ved diagnosticering af personlighedsforstyrrelser
Det er dog ikke kun specialister, der nøje diagnosticerer og behandler psykiske lidelser og sygdomme, der bruger MMPI. Denne test bruges også i retsvæsenet - takket være den er det muligt at vurdere den mentale tilstand hos mennesker, der har begåetnogle mere alvorlige forbrydelser.
Det sker - selvom det ikke nødvendigvis er i Polen - at Minnesota Multidimensional Personality Inventory bruges i psykologisk forskning af mennesker, der er kvalificerede til et erhverv, der er forbundet med en vis øget risiko (at pilotere et fly kan være et eksempel på denne type arbejde).
MMPI-test: varighed og udførelse
Undersøgelsen er meget populær blandt specialister på grund af det faktum, at dens resultater er ret detaljerede. Intet er dog gratis - det er muligt at få en stor mængde information i dette tilfælde, hovedsageligt på grund af det faktum, at MMPI indeholder et usædvanligt stort antal spørgsmål. I MMPI-2 er der præcis 567 af dem, mens der i MMPI-2-RF er lidt færre, fordi der er 338 spørgsmål.
Der er tre mulige svar på spørgsmålene: "sandt", "falskt" og "jeg ved det ikke". Typisk tager den grundlæggende version af testen, MMPI-2, 60-90 minutter, mens 2008-versionen, MMPI-2-RF, norm alt udføres inden for 40-50 minutter.
MMPI-test: kliniske skalaer
Den grundlæggende del af Minnesota Multidimensional Personality Inventory er kliniske skalaer, der vurderer manifestationerne af abnormiteter i den menneskelige psykes funktion på 10 forskellige områder. De er:
- skala 1-hypokondri (Hs) : Takket være det er det muligt at vurdere, om patienten har uforklarlige somatiske lidelser og manifestationer af hypokondri;
- skala 2-depression (D) : den fokuserer på eksistensen af mulige symptomer på depressive lidelser hos individet, som f.eks. generel utilfredshed med livet, utilpashed eller mangel på håb om en bedre fremtid;
- skala 3-hysteri (Hy) : en skala, der giver dig mulighed for at vurdere manifestationerne af konverteringsadfærd, dvs. transformation af oplevet følelsesmæssig vanskeligheder i forskellige somatiske symptomer og usædvanlig adfærd;
- skala 4-psykopati (Pd) : dens opgave er at vurdere, om forsøgspersonen viser tegn på at isolere sig fra omgivelserne, ignorere autoriteter og nedtone andre menneskers sociale normer og følelser;
- skala 5-maskulinitet / femininitet (Mf) : i hendes tilfælde kontrolleres det, om en mand udviser træk, der stereotypt anses for feminine og omvendt;
- skala 6 - paranoia (Pa) : den vurderer eksistensen af sådanne træk hos en patient, der gennemgår MMPI som overdreven mistanke eller en tendens til at dømme andre mennesker for bevidst at skade individet ;
- skala 7 - psykastheni (Pt):klinisk skala, der gør det muligt at opdage sådanne abnormiteter somoverdreven selvkritik eller at patienten manifesterer en eller anden ikke helt rationel frygt;
- skala 8 - skizofreni (Sc):takket være det er det muligt at drage konklusioner om eksistensen af sådanne lidelser som stærk fremmedgørelse, forstyrret tænkning, vanskeligheder med at kontrollere sin adfærd og mangel på seriøse interesser;
- skala 9 - hypomani (Ma):fokuseret på abnormiteter såsom øget humør, øget aktivitet eller øget selvværd;
- skala 0 - social introversion (Si):MMPI-element, der gør det muligt at vurdere, om patienten udviser funktionerne som en introvert eller en udadvendt.
MMPI-test: kontrol og andre skalaer
Under hensyntagen til antallet af spørgsmål, der er til stede i MMPI, samt kompleksiteten af skalaerne relateret til det, er det sandsynligvis allerede klart, at det er et ret kompliceret diagnostisk værktøj. Men det er ikke alt - kontrolskalaer bruges også til at opnå det fulde testresultat
Deres anvendelse gør det muligt at angive, i hvilket omfang det opnåede testresultat virkelig er pålideligt (ved brug af kontrolskalaer er det muligt at estimere f.eks. om respondenten har givet svar i overensstemmelse med virkeligheden). Her tages der højde for, hvor mange spørgsmål patienten slet ikke svarede på, og hvordan testresultatet analyseres ved hjælp af løgneskalaen (dvs. i hvilket omfang patienten ikke kunne være sandfærdig) eller skalaen af defensive holdninger (som informerer om bl.a. om patienten kunne prøve at vise sig bedre, end han i virkeligheden er).
MMPI-testresultatet udvides norm alt med andre skalaer. Det er værd at nævne her, for eksempel Goldberg-indekset, takket være hvilket det er muligt at afgøre, om en patient overhovedet oplever psykiske lidelser, og i givet fald om det er personlighedsforstyrrelser eller måske psykose. Der anvendes også andre skalaer end de ovenfor nævnte, blandt hvilke det er værd at nævne f.eks. angstskalaen, familieproblemernes omfang, patologisk kontrol eller åben fjendtligheds skala.