VERIFICERET INDHOLDForfatter: Karolina Karabin, MD, PhD, molekylærbiolog, laboratoriediagnotiker, ernærings- og livsstilskonsulent

Hormonbehandling sammen med kirurgi, strålebehandling og kemoterapi spiller en vigtig rolle i behandlingen af ​​visse former for kræft, såsom brystkræft. I udvalgte tilfælde er hormonbehandling en bedre og billigere behandlingsmetode end kemoterapi. Hvornår bruger vi præcis hormonbehandling? Hvad er bivirkningerne ved hormonbehandling?

Hormoner er signalmolekyler, der styrer stort set alle processer i vores krop. De virker gennem specielle receptorer placeret uden for eller inde i cellen. Hormoner, som efter binding til receptorerne aktiverer dem, kaldes agonister, mens de, der blokerer receptorernes aktivitet, kaldes antagonister

Eksempler på hormoner er østrogener, progesteron, testosteron, insulin og kortisol. Det viser sig, at i nogle tilfælde, når vævet overstimuleres med et bestemt hormon, kan der udvikles en tumor. De kaldes hormonafhængige tumorer, såsom brystkræft, der udvikles gennem stimulering af østrogener.

Hormonterapi - hvad er det?

I tilfælde af hormonafhængige tumorer viser hormonbehandling, også kendt som hormonbehandling, sig at være effektiv. I øjeblikket bruges hormonbehandling til behandling af tidligt stadie af cancer, palliativ behandling og som understøttende behandling

Fordelen ved hormonbehandling er, at den er meget mindre giftig end kemoterapi og derfor ofte bruges som en palliativ behandling. En anden vigtig fordel er, at omkostningerne ved hormonbehandling er meget lavere end ved kemoterapi. Ulempen er imidlertid, at hormonbehandling, sammenlignet med andre metoder til kræftbehandling, kræver længere tid, indtil effekten af ​​behandlingen opnås.

Hormonterapi - hvordan virker det?

Hormonbehandling er en systemisk behandling, fordi hormoner cirkulerer i hele kroppen og kan påvirke mange væv og organer. Dette adskiller hormonbehandling fra topiske behandlinger, der kun påvirker en bestemt del af kroppen, såsom de fleste typer kirurgi og strålebehandling.

Kræfthormonbehandling er rettet mod at fjerne kilden til hormoner eller forhindre deres virkning på kræftceller,som gør det muligt at hæmme væksten af ​​hormonafhængige neoplasmer

Mekanismen for hormonbehandling ved cancer kan være:

  • ablativ- dens formål er at hæmme eller begrænse produktionen af ​​et bestemt hormon, og dette opnås ved kirurgisk fjernelse eller strålebehandling af en hormonproducerende kirtel, fx æggestokkene
  • additiv- dens formål er at øge koncentrationen af ​​et specifikt hormon ved at administrere det og som et resultat hæmme væksten af ​​neoplasmer, fx glukokortikosteroider, gestagener
  • antagonistisk- dens formål er at blokere virkningen af ​​receptorer, fx antiøstrogener
  • hæmning- dens mål er at hæmme hormonomdannende enzymer, f.eks. aromatasehæmmere

Hormonbehandling - hvornår bruges det?

Inden for onkologi kan hormonbehandling bruges i:

  • behandling af hormonafhængige tumorer,
  • for at reducere virkningerne af uhensigtsmæssig hormonsekretion,
  • Supplerende terapi for at lindre symptomer relateret til kræft (f.eks. svindsyndrom) eller efter behandling mod kræft (kvalme, opkastning).

Hormonterapi bruges til behandling af:

  • brystkræft,
  • endometriecancer,
  • prostatacancer,
  • kræft i æggestokkene,
  • endometriecancer,
  • kræft i skjoldbruskkirtlen,
  • knogletumorer.

Hormonbehandling er en af ​​de grundlæggende metoder til behandling af bryst- og prostatakræft. En indikation for hormonbehandling ved brystkræft og samtidig en indikator, der gør det muligt at bestemme sandsynligheden for at opnå respons på behandlingen er bestemmelsen af ​​niveauet af østrogenreceptorer (ER) og progesteronreceptorer (PgR).

Det vigtigste lægemiddel, der bruges i hormonbehandling af brystkræft, er Tamoxifen, som hæmmer bindingen af ​​østrogener til receptorer og derfor blokerer for stimuleringen af ​​kræftceller med østrogener.

Det er værd at nævne, at forebyggelse af brystkræft hos højrisikokvinder gennem brug af tamoxifen reducerer risikoen med op til omkring 50%.

Hormonterapi - lægemidler

Lægemidler brugt til behandling af brystkræft (støttende og palliativ behandling):

  • antiøstrogener (tamoxifen, toremifen),
  • aromatasehæmmere (anastrozol, letrozol),
  • gonadoliberinanaloger (goserelin, buserelin),
  • gestagener (megestrol, medroxyprogesteron).

Lægemidler brugt til behandling af prostatacancer (lindrende behandling):

  • antiandrogener (flutamid, bicalutamid),
  • gonadoliberinanaloger (goserelin,leuprorelin),
  • østrogener (diethylstylbestrol).

Lægemidler brugt til behandling af endometriecancer (lindrende behandling):

  • gestagener (megestrolacetat),
  • antiøstrogener (tamoxifen).

Lægemidler brugt til behandling af skjoldbruskkirtelkræft (komplementær og palliativ behandling):

  • thyroxin

Lægemidler brugt til behandling af kræft i æggestokkene (lindrende behandling):

  • antiøstrogener (tamoxifen)

Hormonbehandling - bivirkninger

Selvom hormonbehandling tolereres bedre af kroppen end kemoterapi og har færre bivirkninger, er den ikke helt fri for dem. Meget ofte kan patienter, der gennemgår hormonbehandling, klage over:

  • kvalme,
  • vandretention,
  • hududslæt,
  • hedeture,
  • træthed.

Andre almindelige symptomer omfatter:

  • anæmi,
  • allergiske reaktioner,
  • muskelspasmer,
  • hovedpine,
  • uklarhed,
  • hårtab,
  • opkastning,
  • diarré,
  • forstoppelse,
  • muskelsmerter,
  • øget risiko for trombose

Godt at vide …

Ud over dets anvendelse i onkologi, bruges hormonbehandling også til behandling af sygdomme som hypothyroidisme, diabetes eller som hormonsubstitutionsterapi hos kvinder.

Kategori:

Sundhed