Spytkirtlerne er tre par store og flere hundrede små kirtler spredt ud over slimhinden, og de udfører deres funktion kontinuerligt. Spytkirtlerne, fordi vi taler om dem, udfører mange opgaver i den menneskelige krop. Ved du, hvilke typer spytkirtler der er, og hvad er deres struktur? Hvad er spytkirtlerne ansvarlige for?
Spytkirtlerneer de eksokrine kirtler, der er ansvarlige for produktionen af spyt. Kroppen af hver af os er udstyret med tre par store spytkirtler understøttet af flere hundrede små kirtler placeret på hele overfladen af mund- og svælgslimhinden.
Generelt set består spytkirtlen af parenkymet og drænkanalerne, gennem hvilke spyttet drænes.
Histologisk er spytkirtlerne sammensat af sekretoriske celler (serøse eller slimede) grupperet i større enheder, de såkaldte lobuler. Indholdet af de enkelte enheder går til medullærkanalerne og strømmer successivt i kanaler med stigende diameter, hele vejen til hovedudgangskanalen, der ender i mundhulen. De store spytkirtler omfatter:
- Parotidkirtler- de største spytkirtler, der vejer omkring 30-40 g. De ligger symmetrisk på begge sider af ansigtet. Parotiskirtlen består af de overfladiske og dybe dele. Grænsen mellem de to dele er ansigtsnerven. Det overfladiske lag er placeret bagtil og delvist på tyggemusklen og anteriort fra øresektionen. Den dybe del er placeret i mandibular fossa. Spytkirtlens parenkym er omgivet af en bindevævskapsel, som forbinder til fascia af tilstødende muskler, herunder tyggemusklen. Spytkirtlen producerer hovedsageligt serøst indhold. Spyt strømmer ned i et blyrør (kaldet Stonon- eller Stensen-røret) ind i mundens forhal. Snoren løber fremad langs tyggemusklen, krummer derefter medi alt, gennemborer den bukkale muskel og ender i niveau med den anden øvre kindtand. Spytkirtlen producerer omkring 25 % af hvilespyt og 70 % af stimuleret spyt. Den ydre halspulsåre, mandibularvenen og ansigtsnerven løber gennem parotidkirtlens parenkym. Der er også lymfeknuder og kar i spytkirtlen
- Submandibulære kirtler- jævne kirtler, placeretpå begge sider, lige under underkanten af mandiblen i den såkaldte submandibulære trekanter. De er blandet med en overvægt af serøse komponenter. Spyt fra denne kirtel drænes gennem Wharton-kanalen, hvis udløb er placeret i bunden af munden, under tungen. De submandibulære kirtler er ansvarlige for produktionen af omkring 70 % af spyt i hvile og 25 % af spyt efter stimulering, fx med smagen af mad.
- Sublinguale kirtler- den mindste af de store spytkirtler, de ligger ved mundbunden på mandibulær-hyoidmusklen lige under slimhinden. De er af blandet karakter med en overvægt af slimsekret. Udstyret med et udledningsrør (Bartholin), der flyder ud med det submandibulære kirtelrør i bunden af munden
Hvad er funktionerne af spytkirtler og spyt?
Spytkirtlernes primære funktion er at udskille spyt. Spytkirtlerne producerer spyt kontinuerligt. Den menneskelige krop producerer omkring 1 liter spyt på en dag. Både en overdreven produktion af spyt, kaldet savlen, og en utilstrækkelig mængde spyt (hyposialia) kan være et symptom på mange sygdomme.
Sammensætningen af hvilende og stimuleret spyt (frigivet som reaktion på stimuli såsom tygning, lugt, smag af mad osv.) er forskellig. 99,5 % af spyttet består af vand, den resterende halve procent er uorganiske og organiske forbindelser. Spyt har mange funktioner, først og fremmest letter det indtagelsen af mad, fugter madstykkerne, takket være hvilket de bliver lettere at sluge. Enzymet i spyt, spyt amylase, er ansvarlig for den indledende fase af sukkerfordøjelsen. Baktericide stoffer (lysozym, lactoferrin, sialoperoxidasesystem osv.) begrænser væksten af bakterier i mundhulen og beskytter os mod skadelige patogener. Carbonat- og fosfationer fungerer som en buffer, der er ansvarlig for at opretholde den korrekte pH-værdi i mundhulen. Spyt er også rig på andre ioner (inklusive calcium og fosfater), der er ansvarlige for balancen mellem demineralisering og remineraliseringsprocesser, som er nøglen til dannelsen af caries.
Sygdomme i spytkirtlerne
Forstyrrelser i spytkirtlernes funktion kan være symptomer på mange systemiske sygdomme og kan også kun udvikle sig i spytkirtlernes område.
Store kirtler er oftere påvirket af patologiske processer. En af sygdommene i spytkirtlerne er urolithiasis. Det er klassificeret som en ikke-inflammatorisk sygdom. Det består i udfældning af mineralske s alte i kanalerne, der fører ud små og store spytkirtler (nogle gange dannes der sten i spytkirtlens parenkym). Minerals alte ophobes i stigende mængder skaber den såkaldte spytsten, som i starten blokerer og til sidst fuldstændig blokerer for udstrømningen af spyt fra spytkirtlen. AtPå grund af strukturen af udledningskanalen og placeringen af den submandibulære kirtel påvirker urolithiasis oftest denne kirtel. Tilstedeværelsen af spytsten viser sig ved forstørrelse af den syge spytkirtel og smerter, der er særligt alvorlige, når man spiser mad. I løbet af urolithiasis forekommer ofte sekundær infektion i spytkirtlen og udvikling af betændelse
Andre ikke-inflammatoriske sygdomme i spytkirtlerne er patologiske tilstande som følge af unormal hormonbalance, metabolismeforstyrrelser eller forstyrrelser i det autonome system. De er karakteriseret ved forstyrrelser i spytkirtlernes sekretion og funktion. Ofte er der forstørrelse af spytkirtlerne og deres ømhed, forstyrrelse af sekretionen (overdreven eller utilstrækkelig produktion af spyt).
Sjögrens syndrom en sygdom fra gruppen af autoimmune sygdomme. Ætiologien er ikke fuldt ud forstået. Essensen af sygdommen er dannelsen af lymfocytiske infiltrater i parenkymet i spyt- og tårekirtlerne. Dette fører til en gradvis forsvinden af kirtlernes sekretoriske aktivitet. Sygdommen kan involvere primære spytkirtler eller optræde sekundær ved andre systemiske sygdomme, fx leddegigt (RA), systemisk lupus erythematosus osv. Den udvikler sig langsomt og oftere hos kvinder end hos mænd. Hovedsymptomet er mundtørhed (xerostomi), derudover kan der være tørhed i bindehinden. Patienter klager over "sandfølelse under øjenlågene". Generelle symptomer såsom utilpashed, muskel- og ledsmerter og let træthed er ofte forbundet.
Ud over de ovennævnte ikke-inflammatoriske sygdomme kan tilstande forbundet med en inflammatorisk reaktion udvikle sig i spytkirtlerne. Forskellige faktorer kan være ansvarlige for dem, men de mest almindelige er bakterielle eller virale infektioner (f.eks. fåresygevirus). Bakteriel infektion opstår ofte i løbet af spytsten. Betændelse i spytkirtlerne kan opdeles i f.eks. på: 1. Primær betændelse begynder i spytkirtlerne. 2. Sekundær, ledsagende andre sygdomme. En separat gruppe af sygdomme i spytkirtlerne er neoplasmer i spytkirtlerne. Både godartede og ondartede neoplasmer findes i vævene i spytkirtlerne. Den neoplastiske proces påvirker oftere de store spytkirtler. De neoplasmer, der er forbundet med spytkirtlerne, omfatter bl.a adenom multiforme (tumor mixtus), muco-epiderm alt carcinom, adenocystisk carcinom (såkaldt oblat).