Skumfidus (Althaea officinalis L.) har længe været brugt i folkemedicinen. Skumfidussirup bruges primært i tilfælde af øvre luftvejsinfektioner. Skumfidus bruges også ved problemer relateret til fordøjelseskanalen og hudbetændelser. Hvad er ellers indikationerne for at bruge skumfidus? Hvilke egenskaber har den? Og hvem bør ikke række ud efter denne urt?

Skumfidus( Althaea officinalis L. ) ser vi oftest behandlet som skumfidussirup. I mellemtiden er det en flerårig plante, der tilhører malvaceae-familien ( Malvaceae ). skumfidus har en ret kraftig stængel, krympede blade og sarte og oftest lyserøde blomster. Den kommer fra Middelhavet, men i øjeblikket dyrkes den på grund af sine sundhedsfremmende egenskaber i vid udstrækning ikke kun i Europa, men også bl.a. i Nordamerika eller Lilleasien. Planten kan nå en højde på halvanden meter, blomstrer i juli og august, akklimatiserer sig godt i både tempererede og varmere klimaer

Den mest værdifulde del af skumfidusen, på grund af dens helbredende egenskaber, er roden, som indeholder flest slimstoffer. Men skumfidus er også en rig kilde til f.eks. pektin (de har en gavnlig effekt på fordøjelsessystemet), betain (har en fugtgivende og antibakteriel effekt), minerals alte (zink, selen, calcium, fosfor, jern), men også stivelse, aminosyrer, flavonoider, organiske syrer og kumariner

Skumfidus: dækker og beroliger

Den mest almindelige brug af skumfidus er ved infektioner i de øvre luftveje. Det anbefales til alle former for pharyngitis, laryngitis og stemmebåndsbetændelse, som et alternativ til angina og infektioner med tør, udmattende hoste og bronkial udflåd. De slimstoffer, der er indeholdt i skumfidusen, har en beskyttende og overtrækseffekt, og dulmer irritationer. De blokerer virkningen af ​​hostereceptorer og letter samtidig opspyt. Takket være sine egenskaber har skumfidusen også en stor effekt på fordøjelsessystemet. Dens beskyttende virkning er effektiv i tilfælde af beskadigelse af slimhinden i spiserøret, gastritis, hyperaciditet, halsbrand, duodenale problemer, fordi skumfidus dækker mave-tarmmembranernebeskyttende slim. Det forbedrer også fordøjelsen. Den pulveriserede rod af planten (helst en spiseskefuld blandet med en halv kop kogt vand) kan også bruges til tarmproblemer, især forstoppelse, fordi det forbedrer tarmperist altikken og regulerer afføringen.

Skumfidus på hudlæsioner

Medicinsk skumfidus bruges også gerne eksternt til hudbetændelse. Forbered først infusionen, som er en spiseskefuld tørret urt, hæld et glas kogende vand og lad det stå tildækket i en halv time. Det på denne måde fremstillede præparat kan bruges til at lave varme kompresser, som bruges til at vaske alle former for hudirritationer, svære at hele sår samt sår, bylder, bylder eller gnavere. Skumfidus beroliger irritationer, den har også antiseptiske og antiinflammatoriske egenskaber. Infusionen kan også bruges til den såkaldte sit-ons i tilfælde af blærebetændelse og problemer med hyppig vandladning

Hvordan tilbereder man skumfidus?

Skumfidus kan købes i form af sirup, pastiller og også i form af tørret rod. Ved betændelse i de øvre luftveje eller problemer med fordøjelsessystemet er den mest almindelige tilberedningsmetode at hælde en teskefuld af produktet i en kop lunkent vand. Den skal stå i blød i mindst en time, derefter koges, drænes og afkøles. Drik en kop to eller tre gange om dagen.

Skumfidus: kontraindikationer

Der er ingen større kontraindikationer for brugen af ​​skumfidus, fordi det tolereres godt og ikke forårsager allergiske reaktioner. Ikke desto mindre, uden at konsultere en børnelæge, bør det ikke anvendes til børn under 6 år. Det anbefales heller ikke til gravide og ammende kvinder. Du bør også huske, at når det bruges i lang tid, kan slimet i skumfidusen hindre optagelsen af ​​vitaminer og mineraler samt nogle medikamenter.

Kategori:

Sundhed