Hej. Jeg er mor til en seksårig. Min søn er en eksemplarisk såkaldt et høfligt barn. Rolig, organiseret, ivrig efter at lære, sørger for orden osv. Jeg har altid godt kunne lide, at han rækker ud til de voksnes argumenter, og han insisterer ikke åndssvagt på sig selv. Kun at vi på et tidspunkt gik for vidt, fordi min søn mistede troen på sine egne valg. Ved hver beslutning spørger han alle om deres mening og kan stadig ikke beslutte sig for, om han for eksempel skal gå en tur eller ej. Jeg er bange for, at det får endnu værre konsekvenser i fremtiden – hvad skal man gøre? Min anden bekymring er, at min søn bukker under for indflydelsen fra de dominerende børn i børnehaven - han kan blive skræmt, han føler sig underlegen i forhold til dem, deres legetøj er altid bedre osv., og alligevel klynger han sig til dem, fordi han keder sig med andre børn. For et år siden skræmte et af børnene ham så meget (en politimandsfar vil dræbe vores forældre - en fem-årig dreng!!), at hans søn gjorde alt for ham - han stjal slik til præmier, selvom han ikke gjorde det. vil meget gerne have det osv. På et tidspunkt begyndte han at få diarré inden han gik i børnehave så jeg regnede med der var et problem. Han ville ikke snakke om noget, alt var fint i børnehaven, men han ville ikke gå der. Jeg var bange for den fælles tur med drengens forældre og ham selv - min søn gjorde alt efter sin vens diktat, intet initiativ, selv min mening tæller ikke. Efter at have snakket med læreren viste det sig, at denne dreng bare er sådan, og nu og da vælger han et andet offer for psykisk misbrug, men i tilfældet med hans søn gjorde han det meget diskret, og læreren lagde ikke mærke til, at problemet var så stort. Adskillelsen af drengene hjalp, de sidder ved forskellige borde, er i andre grupper i fritidsaktiviteter, leger lidt med hinanden. Men er det virkelig den drengs problem, eller er det min søn, der har offer-syndrom? Men de fleste børn i børnehaven er immune over for sådanne påvirkninger og intimidering. Hvordan øger man selvværd og modstand mod sådanne situationer i skolen? Hjemme eller hos sine bedsteforældre kan sønnen godt lide at prale af sine præstationer, men i selskab med børn føler han sig underlegen. Hvor gik vi g alt?
Hej! Dette er ikke en fejl, men et barns personlighedstræk. Sønnen er udadtil kontrollerbar og derfor modtagelig for påvirkninger og manipulationer fra stærkere personligheder. Oftest er disse træk ledsaget af generthed (aså og begrænset eget initiativ) og ingen aggression. Når et barn støder på en "terrorist", underkaster det sig hans vilje. Selvværd, adskilthed og selvtillid er grundlaget for at lære at være assertiv. En seks-årig bør allerede lære denne vanskelige kunst for ikke at blive manipuleret ind i uønskede situationer, der ydmyger ham. Selvværd kommer fra succes. Succes måles ved accept af miljøet. Ros barnet for alle, selv små præstationer. Bed vejlederen om at give din søn mulighed for at vise sine gode sider og talenter. At hun ville betro ham små, selvstændige opgaver (f.eks. uddele farveblyanter) og rose ham foran gruppen. Et barn får selvtillid, når det ved, at det er god eller bedst til noget og ved, at det er accepteret. Du skal også tale med din søn om, at du skal sige til din ven "nej!", når han overtaler os til at gøre noget forkert, eller bede voksne om hjælp. Man skal læse eventyr eller historier, hvor hovedpersonen er i stand til at modstå onde overtalelser, eller aktivt modarbejde det onde (f.eks. hr. Z. Nienackis bil). Et andet spørgsmål er tabet af beslutningskompetence. Det er måske bare ude af komfort. Det gælder især uvæsentlige forhold. For at en søn kan vælge, er det nødvendigt at øve sig. Når han beder dig vælge for ham, så sig: - Du ved bedst, hvad du gerne vil. Han må føle sin egen adskilthed og forvente, at han træffer selvstændige beslutninger i sine egne anliggender. Prøv ofte at få dit barn til at vælge mellem to attraktive tilbud (f.eks. biograf eller zoo?, is eller en kage?). Dette vil tvinge ham til at træffe en beslutning. Brug spil, hvor du skal vælge eller have din egen mening. Forsikre din søn om, at det er værd at implementere dine egne "seks år gamle" ideer. Hjælp ham med dette. Ros og støt de mindste tiltag. Beslutningsspil såsom "Forretningsmanden" eller endda "Scrable" kan også være nyttige. Prøv også at tale med psykologen om din søns problemer. Måske ville han foreslå deltagelse i en terapeutisk gruppe eller foreslå nyttige teknikker til at arbejde med barnet. Med venlig hilsen. B.
Husk, at vores eksperts svar er informativt og ikke erstatter et besøg hos lægen.
Barbara Śreniowska-SzafranUnderviser med mange års erfaring
Flere råd fra denne ekspert
13-årig tegner penis [ekspertens tip]2-årig vågner stadig om natten [ekspertens tip]Aggression hos en teenager [ekspertråd]Den fjorten-åriges oprør [ekspertråd]Datter (2 år og 3 måneder) vågner om natten og sover ikke [ekspertrådgivning]En to-årig, der er vågen [ekspertens tip]Hvordan man er stedfar, når faderen gør oprør med barnet mod dig [ekspertråd]Hvordan lærer man en 10-årig at være okay?[Ekspertråd]Hvordan bekæmper man en computerafhængighed? [Ekspertråd]Hvordan tilskynder man et barn til at lære? [Ekspertråd]Hvordan bliver man børnehavelærer? [Ekspertråd]Når barnet slår [ekspertråd]Løgne og trusler fra barnet [Ekspertråd]Mand på forretningsrejse [ekspertråd]Studerer om natten [ekspertens tip]Jeg kan ikke klare min 2-årige søn [ekspertens tip]Modvilje mod at læse [ekspertråd]Fræk førskolebørn [ekspertens tip]Generthed, tilbageholdenhed og generthed. [Ekspertråd]Nathysteri [ekspertråd]Mavesmerter om morgenen [ekspertrådgivning]Problemer med den unge søn [ekspertens tip]Problemer med søvnighed, koncentration, indlæring [ekspertrådgivning]Babys tårefuldhed [ekspertråd]Samtale med en 12-årig, indlæringsproblemer [ekspertråd]Offersyndrom hos en seksårig? [Ekspertråd]Mobning [ekspertråd]Jalousi [ekspertråd]Rebelsk teenager [ekspertråd]Dårlig opførsel og modvilje mod at lære [ekspertråd]