Mit barn går i en specialskole, han er 13 år og har et let handicap. Hun er et meget mobilt barn. Det har jeg meget store problemer med. Han har ingen mening, efterligner ofte sine kolleger, lytter til dem. Han taler meget grimt, uden at være opmærksom på, om han er voksen eller hans jævnaldrende. I skolen indskrev jeg ham til en psykiater. Men det har en midlertidig effekt. Hvordan kommer man videre?
Ud fra det du skrev, forstod jeg, at Fruens søn har et problem med overdreven mobilitet, bruger forbandelser mod voksne og jævnaldrende og er stærkt påvirket af sine jævnaldrende.
Al den adfærd, du nævner, forekommer mere intensivt hos drenge i ungdomsårene, og jævnaldrende gruppen bliver så meget vigtig, og endda den vigtigste i sociale relationer. Tidligere dokumenterede forældreinterventioner ophører også med at være effektive i denne periode. Barnet bliver teenager og forstår ofte ikke sin adfærd, og det er svært for ham/hende at håndtere de følelser, han/hun oplever, han/hun kan ikke konstruktivt håndtere overdreven mental spænding.
Det er vigtigt tålmodigt, roligt, men også bestemt at tale om dine forventninger og sætte grænser. At voksne både i hjemmet og i skolen er opmærksomme, når han er vulgær og ikke respekterer andres grænser, at de taler, viser hvordan de kan udtrykke sig anderledes og giver et alternativ til fx bandeord. Det er vigtigt at sige, hvorfor vi ikke vil noget, og hvordan vi har det, når hun gør noget. Det er vigtigt at vække empati og vise det øjeblik, hvor hans adfærd ikke er acceptabel for os.
Jeg ved ikke, hvad psykiaterens anbefalinger var, om min søn fik medicin - om hans overdrevne mobilitet kræver farmakologisk indgriben eller ej. Jeg vil anbefale et par møder med en psykolog for at hjælpe dig med at finde den rigtige måde at kommunikere med din søn på, vise hvordan teenagerens adfærd ændrer sig, hvordan man sætter grænser, hvordan man underviser i konstruktive former for at lindre mentale spændinger. Måske er der i området mulighed for at slutte sig til en gruppe forældre, der mødes for at forbedre deres forældreevner, det er også værd at lede efter en social færdighedstræning til din søn. Måske kan du ansætte en psykolog eller skolepædagog,for at hjælpe dig med at finde sådan en gruppe til din søn.
Husk, at vores eksperts svar er informativt og ikke erstatter et besøg hos lægen.
Dominika Ambroziewicz-WnukPsykolog, personlig udviklingstræner
I 20 år har hun arbejdet med teenagere, unge voksne og deres plejere. Støtter mennesker, der oplever skole- og relationsvanskeligheder, ungdomsforstyrrelser og teenageforældre www.centrum-busola.pl
Flere råd fra denne ekspert
Kan onani i teenageårene være vanedannende? [Ekspertråd]Føler spædbarnet forældrenes fravær? [Ekspertråd]Barnet vågner om natten og græder [ekspertråd]Barnet ønsker ikke at lave lektier [Ekspertråd]Barnet laver ufrivillige håndbevægelser [ekspertråd]Ni-årig onanerer [ekspertråd]Hvordan håndterer man søvnløshed? [Ekspertråd]Hvordan håndterer man neurose? [Ekspertråd]Hvordan kan jeg håndtere chikane og dårlige tanker? [Ekspertråd]Hvordan håndterer man virkningerne af langvarig stress? [Ekspertråd]Hvordan kan jeg håndtere stress, før jeg taler offentligt? [Ekspertråd]Kompulsiv optagelse af viden [ekspertrådgivning]Antidepressiva og et fald i musikalske evner? [Ekspertråd]Teenagers onani i ungdomsårene [ekspertrådgivning]Teenage og sent hjem [ekspertråd] Teenager er alt for mobil, bander og er påvirket af jævnaldrende [ekspertråd]Teenager alene på ferie [ekspertråd]Aflyste bryllup og fortsatte med at være sammen. Hvad skal man gøre? [Ekspertråd]Partneren ønsker ikke samleje [ekspertråd]Problem med at starte samleje. Hvor skal man henvende sig for at få hjælp [Ekspertråd]Opbrud og returneringer. Forbliver du i et forhold? [Ekspertråd]Oralsex. Er jeg stadig jomfru? [Ekspertråd]Sønnen spiller på computeren og sidder på internettet [ekspertens tip]Ildebefindende under graviditeten. Er det neurose? [Ekspertråd]