Hjertesvigt påvirker flere og flere mennesker. Træthed, åndenød først på grund af træning, derefter selv i hvile, hoste efter træning, om natten, ankelhævelse er blot nogle af symptomerne på hjertesvigt. Hvor kommer denne sygdom fra, og hvordan man behandler den - forklarer kardiologen, prof. Janina Stępińska.
Hjertesvigtbliver i stigende grad diskuteret i form af en epidemi, der breder sig over Europa og Amerika. I 70 pct. af tilfældene er skyld i koronararteriesygdom, især en historie med myokardieinfarkt, 10 % er resultatet af klapsygdom, yderligere 10 pct. er en konsekvens af kardiomyopati. I Europa lider 15 millioner mennesker af hjertesvigt. Forekomsten af sygdommen er relateret til alder, og den stiger særligt hurtigt hos personer over 60 år. Hvad er sygdommen, hvad erårsager og symptomer på hjertesvigt , spørger vi prof. dr hab. n. med. Janina
Stępińska, kardiolog, leder af Intensiv Cardiac Therapy Clinic ved Institute of Cardiology i Warszawa.
- Er forekomsten af hjertesvigt virkelig så stor, at det kan kaldes en epidemi?
Prof. Janina Stępińska: Ifølge vores skøn har over en million mennesker i Polen hjertesvigt, så det er legitimt at tale om en epidemi. Et af kendetegnene ved en epidemi er dens udbredelse og spredning. I Polen vokser antallet af patienter med hjertesvigt; der er mere end dobbelt så mange af dem som patienter med neoplastisk sygdom. Det er der mange grunde til.
- Før vi opregner dem, bedes du venligst forklare, hvor hjertesvigt faktisk kommer fra?
J.S.: Enhver sygdom i det kardiovaskulære system kan føre til svigt. Nogle gange fordi hun blev behandlet for sent eller ikke godt behandlet.
70 procent tilfælde af hjertesvigt er en konsekvens af koronararteriesygdom, især et nyligt hjerteanfald, 10 % er resultatet af klapsygdom, yderligere 10 pct. er en konsekvens af kardiomyopati
Nogle gange fordi, på trods af korrekt behandling, blev hjertet svækket over tid. Men det stigende antal mennesker med hjertesvigt er også en succes inden for medicin, for nu er vi i stand til at redde mennesker, for eksempel med omfattende myokardieinfarkt, er vi i stand til kirurgisk at behandle klapfejl.Der er større behandlingsmuligheder og adgang til specialiserede klinikker. Kort sagt, takket være moderne medicin overlever mennesker, der engang døde, i dag, men deres hjerter svigter stadig. Vi må heller ikke glemme, at vi lever længere, og at vores hjerter, ligesom alle andre organer, også ældes. Vi ser nye rynker i ansigtet, men vi ser ikke, at hjertet bliver fibrotisk med årene, og det er også medvirkende til, at det svigt. Antallet af mennesker med et svigtende hjerte-kar-system stiger konstant. For at etablere en rangordning af kardiologiske årsager til hjertesvigt kan det siges, at koronararteriesygdom kommer først i Polen. Efterfølgende er det: hypertension, hjerterytmeforstyrrelser, herunder atrieflimren, sygdomme eller skader på klapperne, kardiomyopatier, dvs. sygdomme i selve hjertemusklen, medfødte hjertefejl, infektion i hjerteklapperne eller hjertemusklen. Man kan ikke glemme de ikke-hjertemæssige årsager til hjertesvigt.
- Hvordan kommer hjertesvigt til udtryk?
J.S.: Først og fremmest træthed. I første omgang bliver patienten træt, når han for eksempel skal på 3. sal. Gradvist begrænses hans fysiske kapacitet - han kan ikke længere komme ind på 2. eller 1. sal
I starten bliver den syge træt, for eksempel når han skal på 3. sal. Efterhånden begrænses hans fysiske kapacitet – han kan ikke længere komme ind på 2. eller 1. sal. Senere får han åndenød, mens han går den lige vej.
Senere får han åndenød, mens han går på en lige vej. Med mere avanceret hjertesvigt er der et problem med de enkleste daglige aktiviteter. Den syge kan ikke vaske, klæde sig eller tilberede et måltid. Der kan også komme et tidspunkt, hvor han, mens han ligger i sengen, har åndenød, der kræver, at han sætter sig ned. Til at vurdere graden af hjertesvigt bruger vi NYHA-skalaen, foreslået af New York Cardiac Society. Andre symptomer omfatter: hoste ved træning, mæthedsfornemmelse i underlivet, ødem, nedsat appetit, vægtøgning og ved meget fremskreden hjertesvigt - kakeksi. Sværhedsgraden af hjertesvigt vurderes på grundlag af information indhentet fra patienten om reduktion af træningstolerance
- Men hvorfor giver svaghed i hjertet så mærkelige symptomer?
J.S.: Hjertet er en pumpe bestående af to atrier og to kamre. Den venstre ventrikel pumper iltrigt blod til alle organer. Derfra, gennem venesystemet, vender blodet tilbage til højre atrium, strømmer til højre ventrikel og pumpes til lungerne. Her bliver den mættet med ilt og pumpet til venstreatriet, hvorfra det strømmer ind i venstre ventrikel og igen fordeles til vores organer. Når hjertet er ineffektivt, ineffektivt, pumper det ikke så meget blod, som kroppen har brug for. Som følge heraf når for lidt ilt de enkelte organer, eller for meget blod forbliver i kroppens organer. Dette fører til svækkelse af vigtige organers funktioner, fx nyrer, lever, og i tilfælde af meget fremskreden hjertesvigt - også til forstyrret bevidsthed.
VigtigHjertesvigt: hvad er denne sygdom?
Hjertesvigt er en gruppe af symptomer, selvom det betragtes som en separat sygdom. Ifølge den nuværende definition er hjertesvigt en gruppe lidelser, hvor hjertets evne til at pumpe blod er svækket og til at opretholde blodgennemstrømningen i overensstemmelse med kroppens behov. Hjertet kan med andre ord ikke pumpe så meget blod, som alt kroppens væv har brug for, og derfor får organerne og vævene ikke så meget ilt, som de skal bruge for at fungere ordentligt. Patienter klager over, at de hurtigt bliver trætte, har åndenød, hævelse, forstørret lever osv.
- Indikerer det altid hjertesvigt at være hurtigt træt?
J.S.: Nej, der er mange flere grunde. At det er nemt at blive træt, kan være en konsekvens af andre sygdomme, såsom diabetes eller svær anæmi. Patienter med hypothyroidisme eller hyperthyroidisme eller nyresvigt vil hurtigt klage over træthed. Årsagerne fastlægges naturligvis af lægen på baggrund af en samtale, undersøgelse af patienten, samt yderligere undersøgelser, f.eks. blodanalyse. Omhyggelig vurdering af dem giver os mulighed for at identificere ikke-hjertemæssige årsager til træthed. Ved at behandle den underliggende sygdom befrier vi patienten for sådanne lidelser. Men de fleste tilfælde af hjertesvigt skyldes, at selve musklen ikke fungerer korrekt. Hjertet kan svigte efter et hjerteanfald, der har beskadiget et område af musklen. Skadens omfang afhænger af tidspunktet, hvor behandlingen blev indført. Hvis dette sker inden for den første time af brystsmertens begyndelse, bliver det muligvis ikke ar eller nekrotisk, hvilket begrænser hjertets evne til at trække sig sammen. Tøv derfor ikke med at ringe efter hjælp i tilfælde af brystsmerter
- At stille diagnosen: Hjertesvigt virker let. Er det det samme med behandlingen af denne sygdom?
J.S.: Behandling bør begynde med at bestemme årsagen til hjertesvigt. Det næste skridt må være at forsøge at fjerne det. Symptomatisk behandling er også et vigtigt element i terapien. Vi bruger primært lægemidler, der lindrer hjertet, men også fx medicindehydrering, hvis patienten har ødem, nedsættelse af hjertefrekvensen, hvis den er for høj eller sænkning af blodtrykket, hvis forhøjet blodtryk ikke er blevet behandlet ordentligt. Behandling af hjertesvigt omfatter også genoptræning, fysisk aktivitet tilpasset patientens individuelle evner
- Kan livsstil forårsage hjertesvigt?
J.S.: Indirekte, ja. En stillesiddende livsstil, mangel på fysisk aktivitet, dårlig ernæring, overvægt og fedme bidrager alle til hjerte-kar-sygdomme, og disse fører til hjertesvigt. Det er kendt, at cigaretter ikke tjener hjertet. Alkohol kan også skade det. Der er et koncept om alkoholisk kardiomyopati, der forekommer hos mennesker, der overforbruger stærke drikke. Patienten har ikke åreforkalkning, hypertension eller hjertefejl, men hans hjerte er beskadiget af alkohol. Denne skade forhindrer hjertet i at trække sig ordentligt sammen. Lægemidler kan også forringe hjertefunktionen. Desværre kan nogle lægemidler, der bruges i onkologi, også skade hjertet og forårsage hjertesvigt. Jeg vil dog gerne berolige kræftpatienter. Der er risiko for hjertesvigt under kemoterapi, men vi samarbejder med onkologer for at holde det på et minimum. Før man starter potentielt hjertetoksisk kemoterapi, får patienterne medicin for at fjerne belastningen fra hjertet. Men når det kommer til din livsstil, er det vigtigste at undgå sygdomme, der kan føre til hjertesvigt. Jeg tænker på primær forebyggelse: aktiv livsstil, forebyggelse af overvægt, ikke rygning, kontrol af blodtryk, test af blodsukker, total kolesterol og dets LDL-fraktion. Hver af os bør tage vores hjerte alvorligt og tænke over det, ikke kun når vores hjerte er i vanskeligheder.
- Sæsonen med efterårsforkølelse nærmer sig. Kan nedtoning af virusinfektioner forårsage hjertesvigt?
J.S.: Måske. Hjertet er følsomt over for virus. Myokarditis kan være en konsekvens af infektionen. Dette er et almindeligt problem blandt unge, som ikke tager infektion alvorligt og ofte sætter en karriere over sundhed. Nogle former for betændelse udvikler sig hurtigt og fører hurtigt til alvorligt hjertesvigt. Viral myocarditis er ikke altid helbredt, nogle gange er forløbet dramatisk, af organet. Så det er bedre at slippe af med enhver influenza eller infektion med feber, opgive at dyrke sport, gå i fitnesscenter for ikke at overbelaste dit hjerte.
- Behandles hjerteinsufficiens i Polen som i resten af verden?
J.S.: Vi har intet at skamme os over. Polske patienter behandles på samme måde. Vi har gode og effektive metoder til at diagnosticere og behandle hjertesvigt. Vi har også mulighed for at implantere apparater, der forbedrer hjertets arbejde, fordi de hjælper det med at trække sig bedre sammen. Andre enheder beskytter mod farlige arytmier. Måske er det lidt værre med tilgængeligheden af enheder, der understøtter hjertets arbejde, men vi klarer dette problem bedre og bedre. I slutningen af listen over behandlingsmuligheder for hjertesvigt er en hjertetransplantation. Vi har flere fremragende transplantationscentre, men problemet er fortsat manglen på donorer.
VigtigKlassificering af hjertesvigt
NYHA-skalaen er udviklet af New York Cardiac Society og bruges over hele verden til at måle sværhedsgraden af symptomer på hjertesvigt. NYHA-skalaen skelner mellem fire klasser af hjertesvigt.
- Klasse I - patienten har ingen begrænsninger i fysisk aktivitet. Normal fysisk aktivitet og daglige aktiviteter forårsager ikke åndenød, træthed eller hjertebanken
- Klasse II - patienten har få begrænsninger i fysisk aktivitet. Symptomerne forværres ved træning, men forsvinder med hvile.
- Klasse III - begrænsning af mulighederne for fysisk anstrengelse er betydelig. Selv en så lille indsats som at klæde sig på eller vaske kroppen forværrer symptomerne på sygdommen, primært åndenød. Men i hvile vises symptomerne på sygdommen ikke.
- Klasse IV - patienter er ude af stand til at udføre den enkleste aktivitet uden forværring af symptomer. De forekommer også i hvile, hvilket betyder, at patienter bliver afhængige og kræver konstant pleje.
Blandt polakker over 65 år, cirka 39 procent patienter med hjertesvigt kvalificerer sig til NYHA klasse III eller IV.
"Zdrowie" månedligt