- Hvilke sygdomme behandler neurokirurgen?
- Hvilke tests laver neurokirurgen?
- Neurokirurgi: behandlingsmetoder
Neurokirurgi er en gren af medicin, der beskæftiger sig med diagnosticering og behandling af sygdomme relateret til funktionsfejl i nervesystemet. Patienter, der klager over bl.a. for hovedpine og svimmelhed, følelsesløshed eller prikken i lemmer, dem med rygsøjlediskopati og dem, der oplever hyppige besvimelser eller andre neurologiske lidelser.
Neurokirurg(en læge, der er specialiseret ineurokirurgi ) beskæftiger sig oftest med patienter, hos hvem brugen af lægemidler ikke gav det forventede resultater, og der er behov for at overveje kirurgisk indgreb.
Hvad er en neurokirurgs arbejde? Enkelt sagt er det diagnosticering af sygdomme i nervesystemet, henvisning til nødvendige tests (computertomografi, magnetisk resonansbilleddannelse), udførelse af minim alt invasive procedurer og om nødvendigt kvalifikation til operation i et hospitalsmiljø og pleje både før og i postoperativ periode.
Hvilke sygdomme behandler neurokirurgen?
Neurokirurgen beskæftiger sig med en meget bred vifte af sygdomme, undtagen dem, der er en karkirurgs ansvar (aterosklerose, lungeemboli, arteriel obstruktion osv.) eller en hjertekirurg. De vigtigste sygdomme, der er inden for neurokirurgens kompetence, er:
- cervikal og lumbal diskopati og sygdomme i thoracolumbar-regionen, f.eks. diaphragmatiske hæmangiomer
- akutte og kroniske rygsmerter og skader (f.eks. på rygmarven)
- hjerne- og rygsøjletumorer
- tumorer, f.eks. cerebrale, intrakranielle
- cerebrale karsygdomme
- hydrocephalus
- skade på perifere nerver
- intrakranielle blødninger
- cerebrospinal brok, hæmangiomer
- intrakraniel hypertension
Hvilke tests laver neurokirurgen?
De patienter, der rapporterer til neurokirurgen, klager oftest over svimmelhed og hovedpine (kedelige, foruroligende, stikkende), følelsesløshed og prikken i lemmerne, med rygsøjlediscopatier.
En anden gruppe er dem, der oplever hyppig synkope eller tab af bevidsthed, eller har andre symptomer på neurologiske abnormiteter
Problemer relateret til koncentration og hukommelse, pareser og synsforstyrrelser er også hyppigt rapporterede problemereller hørelse. Nogle gange er symptomerne så uspecifikke, at patienten først går til den praktiserende læge, derfra bliver han henvist til en neurolog eller ortopæd, og først når behandlingen er ineffektiv eller symptomerne på sygdommen forværres, henvises han til en neurokirurg
Alle hidtil udførte test bør medbringes til det første besøg, takket være hvilket neurokirurgen ikke kun vil være i stand til at gennemføre et detaljeret interview med patienten, men måske også stille en indledende diagnose eller bestille yderligere test.
De oftest udførte er:
- RTG
- computertomografi
- magnetisk resonansbilleddannelse
- ultralyd.
Mere detaljeret er positronemissionstomografi, takket være hvilken det er muligt at analysere metabolismen af læsioner på cellulært niveau. Det giver dig mulighed for at opdage sygdommen på et tidligt stadium af udviklingen
Neurokirurgen kan også anbefale magnetoencefalografi, som er en undersøgelse udført for at visualisere hjernens elektriske aktivitet ved at registrere det magnetiske felt, som hjernen producerer.
Lægen kan også bestille laboratorieundersøgelser, herunder
- blodprøve
- urinprøve
- biokemisk forskning
- CSF-test
- endokrin forskning
Neurokirurgi: behandlingsmetoder
Efter diagnosen kan neurokirurgen beslutte at bruge minim alt invasive behandlingsmetoder eller om nødvendigt henvise patienten til operationen
Minim alt invasive metoder er f.eks.:
- endoskopisk fjernelse af et diskusbrok
- perkutan laserdekompression af den intervertebrale disk
- mikrodiskektomi af hals- eller lændehvirvelsøjlen
- dynamisk stabilisering med et fleksibelt implantat
- vertebroplastik, dvs. perkutan cementering af rygsøjlens krop.
Men i tilfælde af mere alvorlige sygdomme beslutter lægen at henvise patienten til en hospitalsbehandling. Neurokirurgen opererer blandt andet på:
- tumorer i hjernen eller rygmarvskanalen
- intrakranielle hæmatomer
- hydrocephalus
- brud på kranieknoglerne
- traumatiske skader i kraniets integument
- hjerneaneurismer
- cervikal eller lumbal disk i rygsøjlen (hvis det ikke er muligt at udføre proceduren ved hjælp af en minim alt invasiv metode)
- perifere nerver efter skader, tumorer eller i tilfælde af tryk