- Hvornår skal man se en allergilæge?
- Hvilke sygdomme behandler allergilægen?
- Hvordan ser et besøg hos en allergilæge ud? Allergiinterview
- Hvilke tests kan en allergilæge bestille?
- Hvilken behandling kan en allergiker bestille?
En allergiker er en læge, der beskæftiger sig med sygdomme forårsaget af allergener, dvs. antigener, der spredes i miljøet, der forårsager en allergisk reaktion. Allergologen gennemfører en samtale, bestiller de nødvendige undersøgelser og bestemmer på baggrund heraf typen af allergi hos patienten og foreslår behandling
Allergologer en læge med speciale iallergi- et medicinområde, der beskæftiger sig med diagnosticering og behandling af sygdomme forårsaget af allergener . Allergener er stoffer, der almindeligvis findes i miljøet, såsom pollen, mider, skimmelsvamp, visse næringsstoffer, metaller, konserveringsmidler, dyrehår osv., der kan forårsage en allergisk reaktion. Det opstår, når immunsystemet reagerer forkert på kontakt med et fremmed stof. Allergologens opgave er, gennem et interview med patienten og bestilling af passende tests, at fastslå årsagen til allergien og implementere et passende behandlingsregime.
Allergi kan udløses af:
- inhalerede allergener - stoffer, som vi indånder sammen med luften, fx støv og alt, hvad det indeholder (pollen, planterester, skimmelsvampe, mider), pollenkorn, skimmelsporer;
- fødevareallergener - stoffer af vegetabilsk og animalsk oprindelse fundet i fødevarer, der forårsager en allergisk reaktion, når de indtages, f.eks. komælk, æg, nødder, sojabønner, hvede osv.
- kontaktallergener - forårsager en allergisk reaktion efter kontakt med huden, fx metaller (krom, nikkel), plast, farvestoffer, duftstoffer, konserveringsmidler;
- lægemidler - oftest ikke-steroide antiinflammatoriske lægemidler (f.eks. acetylsalicylsyre, ibuprofen, naproxen, ketonal), antibiotika, lægemidler til anæstesi (bedøvelse).
Hvornår skal man se en allergilæge?
Du bør tilmelde dig en allergilæge, når følgende symptomer generer dig på bestemte tidspunkter af året:
- nysen episoder,
- vandig løbende næse,
- rindende øjne,
- konjunktival rødme,
- kløende næse.
En specialist kan også hjælpe, når vi oplever forstyrrende symptomer efter at have indtaget et specifikt produkt eller kommet i kontakt med et givet stof. Så vises følgende muligvis:
- kløeskind,
- udslæt,
- bobler,
- åndenød,
- kvalme,
- diarré.
Hvilke sygdomme behandler allergilægen?
Disse er alle allergiske sygdomme, inklusive
- allergisk astma,
- allergisk hoste,
- høfeber (allergisk rhinitis),
- allergisk angina,
- allergisk nældefeber,
- demografi,
- fødevareallergier
- allergisk bihulebetændelse,
- allergisk mellemørebetændelse,
- allergisk conjunctivitis.
Hvordan ser et besøg hos en allergilæge ud? Allergiinterview
En allergiker er i stand til at fastslå årsagerne til allergier baseret på tests og et interview med patienten. Under besøget spørger han eller hun om tilstedeværelsen af tidligere symptomer i kontakt med det formodede allergen, deres hyppighed og andre mulige ledsagende sygdomme. Specialisten kan også spørge om tilstedeværelsen af allergiske sygdomme i patientens familie.
Hvilke tests kan en allergilæge bestille?
En allergilæge bestiller allergitests for at opdage årsagerne til allergi, som er opdelt i:
- hudtests - allergenet er knyttet til huden og efter 15-20 minutter tjekker det, om der er opstået en allergisk reaktion;
- blodprøver - består i bestemmelse af IgE-antistoffer for individuelle allergener (pollen-, mide-, skimmel- og dyreallergener);
- provokationstests (forsøg) - som navnet antyder, involverer de fremkaldelse af en allergisk reaktion ved direkte at udsætte patienten for allergenet, fx ved intranasal eller bronchial administration (patienten inhalerer allergenet i en aerosol), eller administration af en bestemt type mad.
Hvilken behandling kan en allergiker bestille?
Når allergisymptomer opstår sæsonmæssigt og er begrænset til løbende næse eller nysen, bestiller allergilægen norm alt antihistaminer for at hæmme den allergiske reaktion. Han kan også bruge øjen- og næsepræparater med lokal effekt til at hæmme katar og tåreflåd.
I berettigede tilfælde anbefaler allergikeren desensibilisering eller allergenimmunterapi. Den består i at give patienten i en vis periode, hver 7.-14. dag, gradvist stigende doser af allergenet i form af en vaccine. Over tid vænner den allergiske persons immunsystem sig til det fremmede stof og holder op med at producere modvirker rettet mod allergenet