Hjælp udviklingen af webstedet med at dele artiklen med venner!
Synesthesia er en tilstand, hvor sanseindtryk blandes med hinanden. Så kan du bl.a se eller smag ordenes farver. Smagene kan derimod høres som lyde. For eksempel kan ordet mandag være rødt, og et Mozart-stykke kan have smagen af jordbær med flødeskum. Takket være synestesi kan du endda mærke lyden af forskellige genstande med dine fingre. Find ud af, hvad synestesi præcis er.
Synesthesia(græsk: synísthesis - samtidig perception; sýn - sammen og aísthesis - erkendelse gennem sanserne) er en tilstand, hvor oplevelser af én sans også fremkalder oplevelser, der er karakteristiske for andre sanser. Med andre ord opfattes en bestemt sansestimulus også af en anden sans end den, den var rettet mod. For eksempel aktiverer et stykke af Mozart (som er en sansestimulus) ikke kun høresansen, men også for eksempel smagssansen. Så kan du opfatte de hørte lyde som en smagsfornemmelse, forvandle den auditive fornemmelse til en smagsfornemmelse. På denne måde kan et Mozart-stykke smage som jordbær med flødeskum. Vi kan også tale om synestesi, når for eksempel at opfatte lave lyde giver indtryk af blødhed, og fx den blå farve opfattes som kølig, og fx tallet 6 er grønt.
Det anslås, at der er ti synesthetics pr. million mennesker. Interessant nok er de fleste af dem venstrehåndede. Det blev også bemærket, at synestesi forekommer næsten tre gange oftere hos kvinder end hos mænd. Berømte synesthetists omfattede: den russiske forfatter Vladimir Nabokov, den franske digter Arthur Rimbaud, den tyske komponist Ludwig van Beethoven og den russiske komponist fra den romantiske æra, Mikołaj Rimski-Korsakov. De omfatter også John Lennon, Marilyn Monroe og Stevie Wonder.
Synesthesia - hvornår kan du tale om det?
Synesthesia kan minde om bl.a. en tilstand af narkotisk forgiftning (forvirring af sanserne kan f.eks. opstå efter indtagelse af LSD). Derfor blev visse kriterier for diagnosticering af synestesi vedtaget. Ifølge Richard E. Cytowic - en videnskabsmand, der studerer synestesi - er de:
- ufrivillig - de sanseindtryk, der opstår, er ikke kontrolleret, de optræder uanset vores vilje;
- projektion - sanseindtryk opstår ikke kun inde i sindet, men også uden for det;
- holdbarhed og unikhed - en specifik stimulans i en given personfremkalder altid de samme sanseindtryk (f.eks. er tallet 5 altid blåt);
- hukommelse - det udløste indtryk forbliver levende i hukommelsen;
- følelser - en person er overbevist om virkeligheden af sanseindtryk, ofte kombineres disse fornemmelser med følelser, f.eks. glæde eller afsky;
Synesthesia - typer
Der er flere typer af synestesi. Den mest populære er den førnævnte sproglige synestesi, hvor tal, bogstaver eller ord fremkalder indtryk i sanserne relateret til hørelse, syn, smag og berøring. På denne måde kan et givet ord fremkalde en smagsoplevelse, for eksempel kan navnet Monika have en hindbærsmag. Du kan også se tal og ord i en bestemt farve, fx er tallet 6 grønt, ordet sand er gult. I dette tilfælde har hvert bogstav i alfabetet sin egen farve, f.eks. kan bogstavet "a" være rødt.
Desuden er der musikalsk synestesi. Så, mens du lytter til musik, oplever du smags- eller farvefornemmelser, fx har moderne musik en syrlig smag, og et Mozart-stykke kan have smagen af jordbær med flødeskum. Til gengæld hævdede den førnævnte Mikołaj Rimski-Korsakow, at for ham har hver toneart en anden farve, fx er tonearten i C-dur hvid, og D-dur er gul, solrig.
Det mærkeligste er dog audiomotorisk synestesi, når du føler behov for at tage en bestemt position, når du hører en bestemt lyd.
Derudover er der såkaldte stærk synestesi - som Nikolai Rimsky-Korsakov havde - og svag synæstesi, som forekommer hos de fleste mennesker. De fleste mennesker føler sig blå som cool. De fleste mennesker, når de tænker på et bogstav, ser dets farve. For eksempel kan bogstavet "a" være rødt. Til gengæld vil den i tilfælde af synestetik ikke blot være rød, men for eksempel en saftig nuance af vandmelonkød.
Synesthesia - årsager
Det vides ikke, hvad de nøjagtige årsager til synestesi er. Den første teori er, at i hjernen hos synesthetes eller mennesker, der oplever forvirring, er der flere forbindelser mellem neuroner, der bærer information fra forskellige sanseorganer, og som et resultat bliver forskellige fornemmelser blandet sammen med hinanden. For eksempel aktiverer visuelle stimuli områder i hovedet, der er ansvarlige for auditiv behandling.
Andre hævder, at i synæstetik er antallet af forbindelser mellem neuroner norm alt, mens balancen mellem at hæmme og dæmpe de impulser, der når hjernen, er forstyrret.
Den tredje hypotese er, at de alle er født synesteter med et yderligere antal forbindelser mellem neuroner, og er det indtil cirka 3 måneders alderen. Derfor kan det i hvert lille barn komme tilforvirring af sanserne. Det er videnskabeligt bevist, at ét sanseindtryk stimulerer alle sanser i et spædbarns hjerne samtidigt, hvilket giver en masse fornemmelser og fornemmelser. Efter tre måneders alderen forsvinder disse forbindelser hos de fleste. Nogle mennesker har ikke denne proces, og de bliver synesthetes for resten af deres liv.
Til gengæld siger teorien om indlært adfærd, at den person, der oplever givne fornemmelser, lærte at forbinde ord eller lyde med farven på objekter omkring ham i barndommen.
Det er også blevet fastslået, at synestesi kan være arvelig. For eksempel giftede Vladimir Nabokov sig med en kvinde, der også var synestetisk og gav deres gave til deres søn Dmitry.
Bibliografi: Sidorowska I.,Kognitive implikationer af synestesi , [i:] Neurokognitiv videnskab i patologi og sundhed 2009-2011, Pomeranian University of Szczecin, Szczecin 2011