Når temperaturen når over 25 grader Celsius, kan vores krop virkelig overraske os. Find ud af, hvilke konsekvenser for meget sol og for høj temperatur kan have på din krop.

Pludselig fald i trykket

Når kviksølvsøjlen i termometre stiger hurtigt, falder trykket i menneskekroppen drastisk (også hos raske mennesker). Dette er grunden til, at mennesker med hypotension og aktivt behandlet for hypertension har det værst på varme dage.

Begge grupper kan være tilbøjelige til at besvime, arytmier og føle sig utilpas. Varmen får os til at føle, at vi har taget en ekstra dosis blodtryksmedicin.

Et sådant pludseligt blodtryksfald kan bringe helbredet i fare, så på varme dage opfordres personer med hypertension og hypotension til regelmæssigt at måle blodtrykket, og i tilfælde af et fald under det normale, skal du straks kontakte en læge

Personer, der lider af hypertension, bør også konsultere en kardiolog om muligheden for at seponere nogle medicin eller reducere deres dosis.

Det skal dog huskes, at ikke al medicin kan seponeres med det samme. Nogle af dem forlades gradvist, så det er værd at planlægge med lægen på forhånd, hvordan behandlingen og doseringen af ​​lægemidler skal udføres på dage, hvor temperaturen kan mærkes, og meteorologernes prognoser indikerer, at vi står over for en længere varme bølge.

Og hvordan påvirker tryktab raske mennesker?

De føler sig svage, deres hjerte slår hurtigere, nogle gange gør deres hoved ondt. De bør derefter sænke tempoet i deres arbejde og prøve at få mere hvile, hvis det er muligt.

Takykardi og andre hjertesygdomme

Hjertet er det vigtigste organ, der mærker virkningerne af varme. For at holde den rigtige kropstemperatur skal den slå hurtigere, hvilket øger vores puls. Øget hjertefrekvens er nødvendig for at blodet kan cirkulere hurtigere og tillade blodet at flyde subkutant for effektivt at svede og afkøle kroppen.

Ikke underligt, at mennesker med takykardi (fordi deres hjerte slår endnu hurtigere end norm alt) og dem, der tager betablokkere (fordi deres krop ikke kan føre tilhurtigere hjerteslag, fordi det blokeres af lægemidler, hvilket gør tilpasningsmekanismen til skiftende miljøforhold vanskelig.

Patienter med koronararteriesygdom og ældre, hvis hjertefrekvens norm alt er svækket, har det også forfærdeligt.

Overdreven indsats fra kroppen for at slippe af med varmeenergi under fysisk aktivitet

Den ideelle temperatur for vores krop er 21 grader Celsius. Heri kommer kroppen nemt af med overskudsvarme, som fx opstår som følge af spisning (den indtagne mad bliver bl.a. til varmeenergi).

Men efterhånden som kviksølvsøjlen begynder at stige, bliver det sværere og sværere for kroppen at slippe af med dem. En anden hindring for at opretholde en konstant kropstemperatur er øget fysisk aktivitet. Også her genereres yderligere varme, og kroppen mister de vandressourcer, der er nødvendige for den videre afkølingsproces.

Sammen med sved, som produceres i større mængder under træning, mister vi værdifulde elementer såsom natrium og kalium, som holder vores krops elektrolytter i balance.

For ikke at tvinge kroppen i varmen, bør du derfor opgive langtidstræning til kortere, ændre tidspunktet for træningen til morgen eller aften, og huske at fylde vand og elektrolytter op ved at indtage, f.eks. f.eks. isotoniske drinks.

Solpletter, forbrændinger og fototoksiske reaktioner

Varmen er forbundet med øget solstråling, som samtidig øger risikoen for solskoldning. At opholde sig i solen for længe, ​​især hvis du ikke påfører en creme med et højt UV-filter, kan ikke kun resultere i ømhed og rødme i huden (1. grads forbrænding), men også forekomsten af ​​blærer (2. grads forbrænding). . Jo højere grad af forbrænding, jo større er risikoen for at udvikle hudkræft i fremtiden.

Et yderligere problem under varmt vejr og overdreven udsættelse for solen er fotoallergier og fototoksiske reaktioner, der opstår som følge af den medicin, vi tager. Disse reaktioner skyldes hudens øgede følsomhed over for solens stråler. De vises som pletter, udslæt, rødme eller pustler.

De gælder ikke kun for kronisk syge. En fototoksisk reaktion kan opstå selv efter en enkelt brug af et populært ikke-steroidt antiinflammatorisk lægemiddel, som vi rækker ud efter for at lindre hovedpine, tandpine og rygsmerter.

Hvad er forskellen mellem fotoallergi og fototoksisk reaktion?

Det faktum, at førstnævnte ikke behøver at forekomme hos alle, der tager stoffet, fordi det er relateret til immunsystemets funktion, og hvordan kroppen reagerer, er et spørgsmål omindividuel.

En fototoksisk reaktion vil forekomme hos enhver person, der tager en af ​​de omkring 400 medicin på listen over medicin, der kan interagere med solen. Derudover opstår den i modsætning til den fotoallergiske reaktion umiddelbart efter udsættelse for sollys (fotoallergi kan forekomme selv efter en dag) og optræder på de områder af huden, der har været direkte udsat for solen (med fotoallergi kan den forekomme helt andre steder ).

Kategori:

Sundhed