Migræne er en kronisk sygdom, der primært viser sig ved tilbagevendende, svær hovedpine. Selvom årsagerne til migræne ikke er blevet klart fastslået, er det blevet bemærket, at forskellige livsstilsfaktorer såsom stress, motion og kost kan udløse migrænehovedpine. Af denne grund er det også værd at støtte farmakoterapi med ikke-farmakologiske metoder, herunder livsstilsændringer, hvor et besøg hos en diætist eller ernæringsspecialist kan være nyttigt.
Migræne er en kronisk sygdom karakteriseret ved paroxysmal hovedpine. Hos 30 % af patienterne er den såkaldte aura, det vil sige symptomer, der går forud for en hovedpine, såsom synsforstyrrelser, følsomhed over for lys, lyd og lugte, kvalme og opkastning. Tilstedeværelsen eller fraværet af en aura er et vigtigt kriterium for klassificeringen af migræne:
- migræne uden aura
- migræne med aura
Omkring 12 % af verdens befolkning lider af migræne, og det diagnosticeres oftere hos kvinder end hos mænd. Toppen i forekomsten af migræne er mellem 35 og 39 år.
Hvad er årsagerne til migræne?
Den nøjagtige årsag og mekanisme til udvikling af migræne er stadig et mysterium. Mest sandsynligt er migræne en manifestation af en medfødt tendens til at overreagere på forskellige stimuli, som kan skyldes en række intrakranielle og ekstrakranielle neuronale lidelser.
Det arvelige grundlag spiller også en rolle, da det er dokumenteret, at risikoen for migræne hos pårørende til patienter er 3 gange højere end hos pårørende til raske mennesker
Forskellige miljøfaktorer har vist sig at udløse migræneanfald, og nogle af de bedst beskrevne er dem, der er relateret til livsstil.
En retrospektiv undersøgelse fra 2007 af Kelman et al. viste, at 76 % af patienterne er i stand til at identificere faktorer, der udløser migrænehovedpine.
De mest almindelige udløsere er:
- stress (80 %),
- hormonelle ændringer hos kvinder (65 %),
- springer et måltid over (57 %),
- vejrændring (53 %),
- søvnmangel (50 %),
- intense dufte (40 %),
- nakkesmerter (38%),
- eksponering forlys (38%),
- alkoholforbrug, især vin (38%),
- ryger (36%),
- går sent i seng (32%),
- høj temperatur (30 %),
- mad (27%),
- fysisk aktivitet (22%).
Hvordan behandler man migræne?
I behandlingen af migræne bruges farmakologiske midler, såsom lægemidler, hovedsageligt:
- anti-inflammatorisk og smertestillende, f.eks. ibuprofen,
- antiemetikum, f.eks. metoclopramid,
- beroligende middel, f.eks. diazepam,
- specifik anti-migræne medicin, som fx påvirker receptorerne involveret i migræneanfald,
- hjælpestoffer, f.eks. kodein.
Ud over farmakoterapi anvendes ikke-farmakologiske metoder til behandling af migræne, som omfatter ændring af patientens livsstil, herunder den måde, han eller hun får mad på. Dette er især vigtigt hos mennesker, for hvem farmakologisk behandling er ineffektiv, fx på grund af lægemiddelresistens, ineffektiv eller ikke opfylder patientens forventninger på grund af bivirkninger forårsaget af lægemidler.
Migrænediæt
Undersøgelser har vist, at forskellige diæter kan være effektive til at reducere hyppigheden af migrænehovedpine. Det menes, at visse diæter kan lindre migræneforløbet ved at påvirke niveauet af signalstoffer som serotonin, nitrogenoxid, adiponectin, leptin, mitokondriefunktion og sammensætningen af tarmmikrobiotaen
For nylig er der blevet lagt stor vægt på den ketogene diæt, som på en eller anden måde efterligner forskellige former for kaloriebegrænsning. Den ketogene diæt er en terapeutisk intervention rettet mod metabolismen af hjernen og har til formål at øge koncentrationen af ketonstoffer i kroppen
Selvom den nøjagtige virkningsmekanisme af denne diæt på migræneforløbet er ukendt, menes det, at ketonlegemer kan være en alternativ energikilde for vores hjerne og derfor sandsynligvis vil omgå nogle af abnormiteterne i glukose metabolisme og transport observeret hos personer med migræne
Andre typer diæter, der kan lindre migræneforløbet, omfatter diæter med lavt kulhydrat eller lavt glykæmisk indeks. Det er dog værd at understrege, at det i mange tilfælde er nok at indføre nogle få regler for sund kost for effektivt at reducere hyppigheden af angreb.