Fundusundersøgelsen giver ikke kun information om vores øjnes tilstand, men fortæller også meget om hele organismens funktion. Tidlig påvisning af ændringer i øjenfundus giver dig mulighed for at overvåge udviklingen af ​​sygdomme som diabetes, åreforkalkning eller hypertension

Fundusundersøgelsengiver dig mulighed for at diagnosticere mange sygdomme samt overvåge ændringer i fundus, som er et resultat af udviklingen af ​​systemiske sygdomme, såsom hypertension eller diabetes. Tidlig opdagelse af ændringer kan forhindre udviklingen af ​​svære at behandle former for sygdommen

De er bestilt af både øjenlæger og læger fra andre specialer (diabetologer, kardiologer, internister) for at vurdere patientens helbredstilstand eller for at kontrollere, om behandlingen er velgennemført. Undersøgelsen er fuldstændig smertefri

Hvornår skal fundusundersøgelsen foretages?

I tilfælde af systemiske sygdomme er de grundlæggende indikationer for undersøgelse af fundus alle vaskulære sygdomme, dvs. arteriel hypertension, diabetes, åreforkalkning og neurologiske sygdomme, fx slagtilfælde, mistanke om en intraokulær tumor. I tilfælde af øjensygdomme er indikationerne for undersøgelsen defekter i synsfeltet (centr alt eller perifert), pludseligt fald i synsstyrken og farvesynsforstyrrelser

Også enhver, der ser mærkelige billeder, f.eks. buede linjer, ser genstande af forskellig størrelse med det ene øje mindre og større med det andet, en følelse af manglende syn på den ene side, ser intense lysglimt eller sorte punkter er en indikation for undersøgelse af øjets fundus

Specialister anbefaler også, at denne test udføres hvert 3. år før 40 års alderen, hvert andet år mellem 40 og 50 år og en gang om året i 50 års alderen. Hvis der er en familiehistorie med glaukom, bør det undersøges efter 35-års alderen, ved nærsynethed over 3,5 dioptrier er det værd at undersøge øjets fundus, især omkredsen af ​​nethinden, for at undersøge disposition for nethindeløsning.

Fundus-undersøgelse: forberedelse til undersøgelsen

Udførelse af testen kræver ingen særlig forberedelse. For at gøre fundus godt synlig - udvides pupillen med atropindråber (de må ikke anvendes til mennesker, der lider af glaukom). Derfor er det værd at tage dertil med en ledsager, for efter et par timer er dit syn værre, især tæt på. Du må heller ikke køre bilbil. Det er godt at have solbriller med, for efter inddrypning af dråberne, der udvider pupillen, er der en midlertidig lysfølsomhed. Inden fundus undersøges, foretager øjenlægen et interview. Han spørger bl.a om alder, erhverv (muligheden for løsrivelse af nethinden under påvirkning af træning), indtaget medicin, kost, tidligere sygdomme samt kroniske og aktuelle lidelser. Enhver, der har problemer med at huske navnene på de taget medicin, bør udarbejde en liste over dem. Vigtig information til lægen er også, hvad vi lider af, og om vi er allergiske over for nogle præparater. Patienter med glaukom skal medbringe den såkaldte en glaukom-bog eller tidligere undersøgelser, især synsfelt, synsnerveundersøgelse. Ved snævervinklet glaukom - vil undersøgelsen foregå uden fald, da disse kan forårsage en farlig stigning i det intraokulære tryk. Du bør underrette din læge, hvis nogen i din nære familie har grøn stær.

Tre måder at undersøge fundus på

Efter at have t alt med patienten og taget interviewet, dropper lægen øjendråberne for at udvide pupillerne. Nu skal du vente et kvarter eller mere på, at pupillerne udvider sig godt. Takket være dette vil øjenlægen være i stand til at se et større område af øjets fundus. Undersøgelsen foregår i et mørkt rum. Specialisten har 3 metoder til sin rådighed.

  • Hun undersøger oftest fundus med et øjenspekulum - et oftalmoskop. Ved hjælp af kameraet skinner lægen en lysstråle ind i patientens øje. Det passerer gennem linsen og glaslegemet og oplyser øjets fundus. Fundusbilledet giver dig mulighed for at vurdere tilstanden af ​​nethinden, blodkarrene og den optiske disk. Testen gør det også muligt at diagnosticere makulære sygdomme (AMD) og uveale sygdomme. Lægen kan også se ændringer, der indikerer åreforkalkning, diabetes og hypertension.
  • Fundus i øjet kan også undersøges ved indirekte oftalmoskopi ved hjælp af en højeffektfokuserende linse. Ved at rette lyset mod pupillen observerer lægen på et stykke afstand et omvendt og forstørret billede af fundus (forstørrelsen afhænger af linsens kraft), som skabes i linsens plan, der holdes foran patientens øje.
  • Den nyeste enhed til vurdering af fundustilstanden er det ikke-mydriatiske funduskamera. Denne metode kræver ikke pupiludvidelse hos de fleste patienter. På baggrund af et højopløseligt farvebillede af fundus kan øjenlægen diagnosticere mange sygdomme. Betingelsen for testen er en pupilbredde på mindst 2,5 mm. Bemærk også, at fundusbilledet viser et udsnit af den centrale del af nethinden, uden omkreds af nethinden eller glaslegemet. Derfor bruges de hovedsageligt til forskningscreening.
Vigtig

Ud fra de vaskulære forandringer ved fundus kan man også udlede tilstanden af ​​nyre, hjerne og hjertekar

Angiografi - undersøgelse af fundus' blodkar

Nogle gange bestiller øjenlægen supplerende tests, såsom kontrasttest af fundus-blodkarrene, dvs. fluoresceinangiografi. Efter at en opløsning af fluoresceinnatrium er indgivet i ulnarvenen, tages en række billeder af fundus med et kamera. At give en kontrast muliggør en mere nøjagtig vurdering af kredsløbet i nethinden. Det afslører patologiske ændringer, fx neoplastiske, betændelse, ødem, overbelastning, blodpropper og hæmangiomer. Testen tager omkring en time.

Kontrast gør nogle mennesker kvalme, så det er bedre at komme til testen på tom mave. Der er også mulighed for allergi over for den administrerede kontrast, så fortæl din læge, hvis du er allergisk.

Fundusundersøgelsen hjælper med at diagnosticere:

  • nethindesygdomme (løsning, nethindeblødninger, makulære sygdomme)
  • uve-sygdom (betændelse, kræft)
  • sygdomme i synsnerven (f.eks. betændelse)
  • hypertension
  • diabetes
  • åreforkalkning
  • sygdomme i det hæmatopoietiske system (leukæmi, anæmi, blødningsforstyrrelser)
  • stigning i intrakranielt tryk, fx med en hjernetumor

"Zdrowie" månedligt

Kategori:

Forskning