- Lungeinfarkt - årsager og risikofaktorer
- Lungeinfarkt - symptomer
- Lungeinfarkt - diagnose
- Lungeinfarkt - behandling
- Lungeinfarkt - hvordan forebygges?
Et lungeinfarkt forekommer meget sjældent. Alt sammen fordi lungerne er et organ med rigtig god blodforsyning. Men hos nogle mennesker, norm alt dem med kardiovaskulær dysfunktion, øges risikoen for et lungeinfarkt betydeligt. Hvad er årsagerne til og symptomerne på et lungeinfarkt? Hvad er behandlingen?
Lungeinfarktbetegner døden af hele eller en del af lungen på grund af ophør eller væsentligt nedsat cirkulation i lungerne, som er resultatet af obstruktion af arterierne, der forsyner blod - bronkialarterierne og lungearterien (og/eller deres grene). Årsagen til denne obstruktion er embolisk materiale - oftest en trombe. Det kan dog også være luft (f.eks. ved indføring af et kateter i en vene), et fragment af fedtvæv (f.eks. efter et brud på en lang knogle), fostervand (f.eks. efter for tidlig løsrivelse af moderkagen) eller et fremmedlegeme. Selv neoplastiske celler kan være embolisk materiale.
Lungeinfarkt - årsager og risikofaktorer
Lungeinfarkt er oftest resultatet af en lungeemboli (lungeemboli), norm alt forårsaget af dyb venetrombose, oftest i underekstremiteterne. Tromben bryder væk fra venevæggen og bevæger sig nedstrøms til højre side af hjertet og derefter til lungearterien. Dog kun 10-15 pct. mennesker med lungeemboli udvikler et lungeinfarkt. Det skyldes, at lungerne forsynes med blod fra to separate arterier, det vil sige, at blodet strømmer til lungerne fra to sider - bronkialarterierne og lungearterierne. Hvis et af disse systemer svigter, kompenserer det andet til en vis grad for den manglende iltforsyning i blodet. I praksis betyder det, at hvis lungearterien er blokeret, øger bronkialarterierne blodgennemstrømningen (op til tre gange) og ilter dermed lungerne
Derfor, for at et lungeinfarkt kan opstå, skal begge arterielle systemer, der leverer blod til dette organ, være delvist eller fuldstændigt blokeret. Det er blevet fastslået, at den mest almindelige årsag til lungearterieobstruktion erlungeemboli , mens bronkial obstruktion oftest er forårsaget af åreforkalkning.
Derudover er der risikofaktorer, der øger risikoen for at udvikle et lungeinfarkt:
- tidligere hændelse med venøs trombose;
- langvarig immobilisering - f.eks. liggende efter operation;
- hjertesygdom;
- blodsygdomme, hvor der opstår blodpropper, f.eks. trombofili;
- tager medicin, der øger blodpropperne, f.eks. p-piller, hormonbehandling;
- ryger;
- frakturer - især lange knogler eller bækken;
- sameksistens af neoplastisk sygdom;
- fedme;
- graviditet og barseltid;
- alder (risikoen er høj hos ældre mennesker);
Lungeinfarkt - symptomer
I tilfælde af et lungeinfarkt dukker følgende pludselig op:
- dyspnøanfald
- lavvandet og hurtig vejrtrækning
- accelereret puls
- tør hoste
- hæmoptyse
- kedelig smerte i brystet, norm alt bag brystbenet
- blå mærker af kroppen
- stærk angst
Du kan endda besvime.
Lungeinfarkt - diagnose
Hvis der er mistanke om et lungeinfarkt, udføres blodprøver og CT-angio-CT (computertomografi med indsprøjtning af et kontrastmiddel i venen), som viser nøjagtigt lungearterierne og placeringen af materialet, der tilstopper fartøjer. Derudover kan din læge bestille et elektrokardiogram (EKG). Ekkokardiografi (det såkaldte hjerteekko) er nyttigt og bruges ofte til diagnosticering af lungeemboli.
Lungeinfarkt - behandling
Patienter med lungeemboli får medicin, der sigter mod at genoprette lungekarrene (antikoagulanter, heparin) og præparater, der "opløser" tromben (trombolytiske lægemidler).
Hvis behandlingen er ineffektiv, eller der er kontraindikationer, kan det være nødvendigt at fjerne blokeringen kirurgisk
Nogle gange fjernes kun lungen
Lungeinfarkt - hvordan forebygges?
For at forhindre et lungeinfarkt skal du spise en ordentlig kost og få tid til fysisk aktivitet. Desuden bør situationer, hvor blodgennemstrømningen er nedsat, såsom langvarig immobilisering, undgås. Til gengæld kan der hos personer med høj risiko for lungeemboli, hvor farmakologisk behandling er kontraindiceret, indsættes et filter i den inferior vena cava, der "fanger" større emboliske materialer.