- Drikkevarers indflydelse på virkningerne af stoffer
- Hvad må man ikke drikke medicin: kaffe og te
- Hvad må man ikke drikke medicin: citrusfrugtjuice
- Hvad man ikke skal drikke stoffer: alkohol (ethanol)
- Hvad må man ikke drikke medicin: mælk og mælkebaserede drikke
- Hvad skal man drikke medicin med?
Mange mennesker er ikke klar over, at det, vi drikker stoffer, er af stor betydning, fordi det kan påvirke, hvordan et givet stof opfører sig i vores krop. Det er derfor, vi ikke kan tage stoffer med det, vi ønsker, og det er værd at kende listen over forbudte drikkevarer, der kan påvirke virkningen af stoffer.
Drikkevarers indflydelse på virkningerne af stoffer
En interaktion mellem stoffer og drikkevarer (eller mere mad generelt) betyder, at et bestemt næringsstof eller en bestemt forbindelse i drikken ændrer den måde, stoffet påvirker vores krop på. Dette kan forekomme på niveauet for lægemiddelabsorption eller metabolisme af individuelle enzymer
Som en konsekvens kan det aktive stof i lægemidlet blive styrket eller svækket. I værste fald kan alvorlige bivirkninger endda true vores liv.
Hvad må man ikke drikke medicin: kaffe og te
Kaffe og te er en af de mest forbrugte drikkevarer i verden og desværre ikke et godt produkt til at drikke medicin. Begge drikkevarer indeholder koffein og bør derfor ikke skylles ned med bronkodilatatorer som teophyllin, aminofyllin og adrenalin
Denne kombination kan øge risikoen for bivirkninger såsom hyperaktivitet, nervøsitet og øget hjertefrekvens. Lignende symptomer kan forværres af andre koffeinholdige drikke, såsom cola eller energidrikke.
Derudover forstyrrer det at drikke jernpræparater med te deres absorption, fordi te indeholder en stor mængde tanniner. Tanniner danner uopløselige komplekser med jern og forhindrer dets korrekte absorption i fordøjelseskanalen
Hvad må man ikke drikke medicin: citrusfrugtjuice
Citrusjuice indeholder mange organiske syrer, som gør dem sure. Konsekvensen af dette er nedbrydning, binding eller vanskelig absorption af visse lægemidler i mave-tarmkanalen, fx erythromycin.
Derudover øger det at drikke antacida indeholdende aluminium med citrusjuice absorptionen af aluminium, hvilket kan resultere i dets giftige koncentration i kroppen.
Den mest udbredteGrapefrugtjuice er blevet testet for lægemiddelinteraktioner, og det kan interagere med mere end 85 medicin. Der er mange almindeligt anvendte lægemidler på denne liste, såsom:
- lægemidler mod kræft, f.eks. dasatinib, crizotinib,
- anxiolytika, f.eks. benzodiazepiner,
- antivirale og antibakterielle lægemidler, f.eks. erythromycin, maraviroc,
- antilipæmiske lægemidler, f.eks. lovasatin, atorvastatin,
- lægemidler brugt til hjerte-kar-sygdomme, f.eks. amiodaron, apixaban,
- smertestillende medicin, f.eks. ketamin, alfentanil,
- antiemetika, f.eks. domperidon,
- immunsuppressiva, f.eks. cyclosporin, sirolimus,
- lægemidler, der bruges til sygdomme i urinvejene, f.eks. darifenacin.
Undersøgelser har vist, at grapefrugtjuice kan øge den systemiske koncentration af forskellige lægemidler ved at forringe stofskiftet på grund af aktiviteten af et enzym kaldet cytochrom P450 3A4 (CYP3A4). Dette enzym er involveret i metabolismen af omkring 50 pct. lægemidler og findes i tarmepitelceller og i leveren
Kemikalierne i grapefrugter, der påvirker aktiviteten af enzymet CYP3A4, er flavonoider såsom:
- furanocoumarin,
- kampferol,
- naringenina,
- quercetin.
For eksempel metaboliseres furanocoumarin af enzymet CYP3A4 til mellemprodukter, som hæmmer enzymets virkning og dermed øger koncentrationen af lægemidlet i blodet
Det er godt at vide, at både friskpresset juice og frisk frugt kan reducere enzymaktiviteten. En hel grapefrugt eller 200 ml grapefrugtjuice er nok til at øge koncentrationen af lægemidlet og forårsage bivirkninger. For at undgå lægemiddelinteraktioner med grapefrugtjuice skal du derfor ikke tage nogen medicin sammen med det, men heller ikke drikke juicen i mindst 4 timer før og efter indtagelse af stoffet.
Det er også blevet fundet, at grapefrugtjuice og andre citrusjuice virker gennem en yderligere mekanisme til hæmning af lægemiddeltransportører og reducerer den systemiske koncentration af nogle lægemidler, f.eks. fexofenadin.
Forskning viser, at andre citrusfrugtsafter, f.eks. appelsin, lime, pomelo, også kan have en lignende eller anderledes effekt. For eksempel kan hesperidin i appelsinjuice reducere absorptionen af det antihypertensive lægemiddel celiprolol, såvel som nogle antibiotika såsom erythromycin, benzylpenicillin.
Hvad man ikke skal drikke stoffer: alkohol (ethanol)
Mange håndkøbs- og receptpligtige lægemidler interagerer meget farligt medalkohol, især når det indtages i store mængder. At drikke stoffer sammen med alkohol kan ændre deres farmakokinetik, herunder absorption og metabolisme. Lægemiddelinteraktioner med alkohol sker gennem forskellige biokemiske mekanismer, hvoraf den ene er konkurrence om metabolisme med det samme enzym.
Alkohol kan både reducere de ønskede virkninger og øge bivirkningerne af medicin. For at forstå præcis, hvordan alkohol interagerer med visse lægemidler, er det vigtigt at vide, hvordan alkohol metaboliseres. Omkring 10 pct alkohol metaboliseres i det første trin i maven, tarmene og leveren
Et af de vigtigste enzymer involveret i metabolismen af alkohol er alkoholdehydrogenase, som omdanner alkohol til acetaldehyd, som igen metaboliseres af aldehyddehydrogenase til acetat. Derudover metaboliseres alkohol af enzymer fra CYP450-familien, primært CYP2E1.
Afhængigt af hyppigheden af alkoholforbrug, kan alkohol enten øge eller hæmme aktiviteten af enzymet CYP2E1. Kronisk, stort forbrug af alkohol øger enzymets aktivitet (op til 10 gange), mens kortvarigt intensivt forbrug hæmmer dets aktivitet. Derfor metaboliseres lægemidler, der nedbrydes af enzymet CYP2E1 hurtigere hos kroniske, alkoholikere, hvilket kræver højere doser af lægemidler
På den anden side er det modsatte hos enkeltdrikkere sandt, og bivirkninger kan forstærkes. Absolut ingen stoffer bør skylles ned med alkohol. Vi bør dog være særligt forsigtige, når vi tager følgende medicin:
- lægemidler til hypertension, f.eks. propranolol,
- anxiolytika, f.eks. benzodiazepiner,
- smertestillende medicin, f.eks. ibuprofen, naproxen, paracetamol,
- antidiabetiske lægemidler, f.eks. metformin,
- antidepressiva, f.eks. MAO-hæmmere,
- antipsykotika, f.eks. phenothiazin,
- antihistaminer, f.eks. cetirizin, promethazin,
- antibakterielle lægemidler, f.eks. erythromycin, chloramphenicol,
- antikoagulanter, f.eks. warfarin,
- krampestillende midler, f.eks. phenytoin,
- antiemetika, f.eks. metoclopramid.
Det almindelige problem er samspillet mellem alkohol og smertestillende midler fra gruppen af ikke-steroide antiinflammatoriske lægemidler, f.eks. paracetamol, som kan være særligt farligt for leveren. Derudover kan denne kombination øge risikoen for gastrointestinal blødning
Hvad må man ikke drikke medicin: mælk og mælkebaserede drikke
Mælk er et produkt rigt på calcium, som kan begrænse eller fuldstændig forhindre optagelsen af noglelægemidler, fx fluorquinoloner, tetracycliner. Dette skyldes dannelsen af calciumioner til dannelse af vanduopløselige s alte
Derudover kan mælk forårsage en ændring i mavesaftens pH, hvilket forårsager for tidlig opløsning af lægemiddelskallen, fx bisacodyl, som kun bør opløses i tyndtarmen. Som et resultat forårsager det, at lægemidlet frigives i maven og dets irritation.
Hvad skal man drikke medicin med?
Det er bedst at tage hvert lægemiddel med stillestående vand, fordi det er neutr alt for alle aktive stoffer indeholdt i stofferne. Det vil ikke påvirke absorptionen af lægemidlet eller dets farmakologiske egenskaber
Om forfatterenKarolina Karabin, MD, PhD, molekylærbiolog, laboratoriediagnotiker, Cambridge Diagnostics Polska Biolog af profession med speciale i mikrobiologi og laboratoriediagnotiker med over 10 års erfaring i laboratoriearbejde. Uddannet fra College of Molecular Medicine og medlem af Polish Society of Human Genetics Leder af forskningsbevillinger ved Laboratory of Molecular Diagnostics ved afdelingen for hæmatologi, onkologi og indre sygdomme ved Warszawas medicinske universitet. Hun forsvarede titlen som doktor i medicinske videnskaber inden for medicinsk biologi ved det 1. Medicinske Fakultet ved det medicinske universitet i Warszawa. Forfatter til mange videnskabelige og populærvidenskabelige værker inden for laboratoriediagnostik, molekylærbiologi og ernæring. Til daglig driver han, som specialist inden for laboratoriediagnostik, indholdsafdelingen hos Cambridge Diagnostics Polska og samarbejder med et team af ernæringseksperter på CD Dietary Clinic. Han deler sin praktiske viden om diagnostik og diætterapi af sygdomme med specialister på konferencer, træningssessioner og i magasiner og hjemmesider. Hun er især interesseret i den moderne livsstils indflydelse på molekylære processer i kroppen.