Kosttilskud er i lyset af loven præparater, der er fødevarer, ikke medicin. De kan ikke helbrede nogen sygdom, men de er nogle gange meget nødvendige. Hvornår er det værd at tage fat på kosttilskud? Hvordan bruger man tilskud til at hjælpe dig selv, ikke skade dig selv?
Kosttilskuder designet til at supplere vores kost med næringsstoffer, der findes i naturlig mad - vitaminer, mineraler og andre stoffer med en fysiologisk effekt. Sidstnævnte gruppe omfatter ikke kun kemiske forbindelser, men også planteekstrakter (f.eks. fra ginkgo biloba, ginseng, baldrian), der ikke findes i fødevarer. Præparater, der indeholder dem, er de såkaldte grænseprodukter, fordi det er svært at afgøre, om det stadig er kosttilskud eller plantemedicin.
Det antages, at vi i 2013 vil bruge PLN 2,9 milliarder på disse produkter, hvilket betyder, at en statistisk polak vil bruge omkring PLN 54 på dem. Det er ikke meget, i betragtning af at nogle af os slet ikke køber dem, vil andre bruge mange penge på dem. Spørgsmålet er bare, om det er nødvendigt? Nogle hævder, at kosttilskud er afgørende for at bevare sundheden, andre hævder, at det er nok at spise ordentligt. Hvem har ret?
Kosttilskud vil ikke erstatte en klog diæt, men de kan støtte kroppen
En velafbalanceret kost giver alle de stoffer, som vores krop har brug for. Det er dog ikke alle polakker, der formår at bruge det til daglig, hvorfor de kan have mangler af visse næringsstoffer, som bør suppleres med kosttilskud. Hvad kan vi mangle? Helt sikkert D-vitamin. Forskning har vist, at dets koncentration i blodet hos en gennemsnitlig polak er for lav i mindst et halvt år på grund af den klimatiske zone, vi lever i. Vi har ikke nok sol, og det meste af dette vitamin syntetiseres af huden under påvirkning af ultraviolette stråler. Vi har heller ikke en overflod af folinsyre (vitamin B9), fordi vores kost kun dækker det daglige behov for denne ingrediens i 50%. Til gengæld mangler vi ikke antioxidante vitaminer (A, E og C). Blandt mineralerne er forbruget af calcium (hele halvdelen) og magnesium bestemt for lavt (det er dog ikke store mangler). Kvinder i andet trimester af graviditeten har muligvis ikke nok jern, og alle dem, der ikke spiser omega-3 fedtsyrer to gange om ugen. Voreskosten er også for lav i fiber - den gennemsnitlige polak spiser omkring 20 g af det om dagen, men det bør være 30 g.
Pas på høje doser - kosttilskud kan overdoseres
Ved at tage flere præparater på samme tid, kan vi overdosere nogle vitaminer og mineraler, som kan være farlige for helbredet. Undersøgelser udført i begyndelsen af dette århundrede har vist, at f.eks. syntetiske antioxidanter som beta-caroten eller vitamin A, taget i store doser, øger oxidativt stress (dvs. skader virkningen af frie radikaler) i stedet for at forhindre det. Det skal også huskes, at et overskud af én komponent kan føre til mangel på en anden, fx hvis vi bruger beta-caroten i høje doser i længere tid, kan koncentrationen af E-vitamin falde. Og det er nemt at overdosere, ikke kun på grund af brugen af flere produkter. Mange fødevarer er beriget med vitaminer og mineraler. Hvis vi derudover tager kosttilskud, kan vi have for meget af et næringsstof. Formen af et kosttilskud kan også bidrage til dets overskud. Hos nogle mennesker, der brugte præparater i form af brusetabletter, blev det daglige indtag af en mineral- eller vitaminkomponent overskredet mange gange. De blev behandlet som en velsmagende mousserende drink.
Kontakt din læge
Før vi rækker ud efter et kosttilskud, bør vi konsultere en læge. For det første har vi måske slet ikke brug for tilskud. For det andet kan det vise sig, at vi på grund af vores helbredstilstand ikke bør tage produkter med specifikke ingredienser, fx anbefales calcium og præparater med tranebær (en stor mængde oxalater) ikke til personer med nyresten, og præparater med beta-caroten for rygere. Desuden kan kosttilskud interagere med medicin, svække eller intensivere deres virkning, fx bør hvidløgsekstrakt ikke tages i kombination med nogle antibiotika, og ginseng bør ikke tages med p-piller. For det tredje vil lægen anbefale et kosttilskud, som han er overbevist om har sundhedsfremmende virkninger og er nødvendig for patienten
Introduktionen af kosttilskud på markedet kræver ikke kliniske forsøg
Det anslås, at der kommer omkring 3.000 nye kosttilskud på markedet hvert år. Deres registrering er meget enklere og billigere end i tilfælde af lægemidler, hvis effektivitet og sikkerhed skal bekræftes af kliniske forsøg. Det er tilstrækkeligt at forelægge kontoret, der er underlagt den overordnede sanitetsinspektør, passende dokumentation, hvori det bl.a. oplysninger om produktets sammensætning og dets sundhedsfremmende effekt. Chefinspektøren kan, men skal ikke, foretage undersøgelsenfor at afklare, om de er i overensstemmelse med virkeligheden. Hvis producenten fra december 2012 ønsker at inkludere yderligere oplysninger på emballagen (såkaldte sundhedsanprisninger), skal han henvise til listen over sådanne anprisninger udarbejdet af Europa-Kommissionen på baggrund af videnskabelig forskning. De bekræfter, at en bestemt ingrediens i en bestemt dosis har en positiv effekt på helbredet.
månedlige "Zdrowie"