- Neurolingvistisk programmering (NLP): historie
- Hvad er neurolingvistisk programmering (NLP)?
- Neurolingvistisk programmering: fordele og ulemper
Neurolingvistisk programmering (NLP) er en teknik, der har til formål at ændre, hvordan dit sind fungerer, især din evne til at påvirke andre mennesker. Denne metode er kritiseret i lægekredse, og samtidig bruges NLP i erhvervslivet eller i reklameverdenen. Hvad er neurolingvistisk programmering, og er det værd at interessere sig for denne metode, eller skal følelsen af dens eksistens overhovedet afvises?
Neuro-lingvistisk programmering( NLP ) er en af mange teknikker til at ændre adfærd og erfaring. Neurolingvistisk programmering fokuserer på forholdet mellem funktionen af det menneskelige neurale netværk (deraf ordet "neuro" i NLP-navnet), sproglige (sproglige) aspekter og den resulterende adfærdsmæssige, men også påvirkning af andre menneskers adfærd (samlet forstået som programmering). Selvom det nok lyder ret kompliceret, er neurolingvistisk programmering i virkeligheden ikke så svært at forstå, og hvad mere er - dybest set alle, der er villige til at gøre det, kan stifte bekendtskab med denne teknik.
Neurolingvistisk programmering (NLP): historie
NLP havde sin oprindelse i 1970'erne. Grundlæggende er denne metode afledt af den terapeutiske metode, der er anerkendt i psykiatrien, på grund af psykoterapi. Richard Bandler har i den førnævnte periode analyseret materialer, der præsenterer bl.a. Gest altterapi udført af dens skaber, Frederick Perls. Bandler bemærkede, at hvordan patienter reagerer på denne terapi er tæt afhængig af den adfærd, terapeuten præsenterer, den måde at udtrykke sig på og de ord, terapeuten bruger. Manden kom selv til nogle konklusioner, men han havde brug for hjælp, så han inviterede lingvisten John Grinder til at samarbejde med ham.
Forfatterne til teorien om neurolingvistisk programmering analyserede ikke kun Persls værker - de var også interesserede i psykoterapeuten Virginia Satirs og psykiateren Milton Ericksons aktiviteter. Bandler og Grinder arbejdede på NLP i flere år, udgav forskellige metodepublikationer og gennemførte workshops om neurolingvistisk programmering
Hvad er neurolingvistisk programmering (NLP)?
Antagelserne om neurolingvistisk programmering er modifikationer af ens egneadfærd og følelser, men også påvirkning af andre menneskers adfærd. Overordnet set er NLP baseret på at skabe bevidste forbindelser mellem tanker og adfærd, samt at bruge de rigtige ord i interpersonelle interaktioner.
En af de mest populære NLP-teknikker er forankring. Det ligner fænomenerne konditionering, der allerede er diskuteret i gymnasier. Forankring handler om at forbinde ønskede tanker, følelser og følelser med specifikke stimuli, fx berøring, billede eller lyde. Denne gådefulde beskrivelse kan forklares som følger: antagelsen om neurolingvistisk programmering er at gøre, for eksempel, at patienten er i stand til at føle (efter eget ønske) behagelige følelser efter at have rørt sin krop på en bestemt måde eller et bestemt sted. Eksistensen af en sådan mulighed ville for eksempel gøre det muligt at reducere stressniveauet før en begivenhed, der kan være ledsaget af stress (eksempler på sådanne begivenheder omfatter en jobsamtale eller at tage en vigtig eksamen).
Andre metoder til neurolingvistisk programmering er:
- modellering
- trans
- metaforer
- tidslinje
- re-framing
- swish-mønster
- dobbelt dissociation
Selvbevidstheden hos den person, der lærer NLP-teknikker, er at forbedre sig langs vejen for neurolingvistisk programmering, og det er også muligt at påvirke andre menneskers adfærd. Ord kan ifølge forfatterne af begrebet neurolingvistisk programmering have en enorm magt, og ved at bruge dem hensigtsmæssigt er det muligt at overtale andre til at handle efter vores vilje, samtidig med at de føler, at deres beslutninger helt og holdent tilhører dem selv.
Eksempler på brug af NLP i samtaler med andre mennesker omfatter dygtig brug af f.eks. ord som:
- ale: "Jeg fik en matematik 1 i dag, men det lykkedes mig at score fem mål i PE". Brugen af ordet "men" medfører, at første del af sætningen udelades, selvom det drejer sig om negative aspekter. Efter et udsagn, der indeholder dette ord, fokuserer samtalepartneren hovedsageligt på anden del af sætningen efter "men".
- forestil dig: "skat, forestil dig, hvor dejligt det ville være at køre i en nyere bil." Når du bruger denne NLP-teknik, kan du manipulere tankerne hos den person, du taler med, ganske frit. Ved at starte sætningen med "forestil dig" fører vi til, at de aktiviteter eller objekter, der er nævnt i sætningen, norm alt optræder i vores samtalepartners sind, selv helt uafhængigt af hans vilje.
Ovenforkun eksempler på NLP-metoder til at modificere samtalepartneres følelser er nævnt. Der er dog mange, mange flere.
Neurolingvistisk programmering: fordele og ulemper
Neurolingvistisk programmering kan bestemt behandles som et ganske interessant emne, men der er en vis kontrovers forbundet med det. De handler for eksempel om, at de videnskabelige og medicinske miljøer ofte kritiserer NLP. En af kilderne til kritik af denne metode er det faktum, at effektiviteten af deltagelse i neurolingvistiske programmeringskurser ifølge nogle specialister er tvivlsom. Det er også kontroversielt, at NLP faktisk fører til nogle forvrængninger af virkeligheden. Ifølge andre mennesker kan du gennem neurolingvistisk programmering manipulere andre mennesker - og sådanne manipulationer behøver ikke altid at tjene gode mål.
På den anden side er der den modsatte lejr, nemlig tilhængerne af neurolingvistisk programmering. Metoden nyder interesse hos folk involveret i erhvervslivet, for eksempel bruges den af handlende eller reklamespecialister. Specialiserede neurolingvistiske programmeringskurser tilbydes som en del af træningsforløb, der har til formål at øge patienternes selvmotivation og selvbevidsthed. NLP bruges også i coachingforløbet.
Interessant nok, i tilfælde af neurolingvistisk programmering, opstår konflikten mellem tilhængere og modstandere af denne metode, men den opstod også mellem … skaberne af NLP selv. Bandler og Grinder afsluttede deres samarbejde i 1980'erne, men de fortsatte med at udvikle NLP-teknikker uafhængigt af hinanden. I mellemtiden, i 1996, anlagde Bandler en retssag mod Grinder og krævede eksklusive rettigheder til NLP. I sidste ende blev der dog indgået en aftale i 2001, hvorefter begge mænd stadig er medforfattere af neurolingvistiske programmeringsteknikker.
Om forfatterenSløjfe. Tomasz Nęcki En kandidat fra det medicinske fakultet ved det medicinske universitet i Poznań. En beundrer af det polske hav (mest villigt slentrer langs dets kyster med hovedtelefoner i ørerne), katte og bøger. I arbejdet med patienterne fokuserer han på altid at lytte til dem og bruge så meget tid, som de har brug for.