Hjælp udviklingen af ​​webstedet med at dele artiklen med venner!

Familieterapi er en form for psykologisk terapi, der har til formål at løse problemer og konflikter i familien og genopbygge bånd mellem dens medlemmer. Det består i at finde kilden til krisen og måder at overvinde den på, hvilket skal opnås gennem en række møder med deltagelse af forældre, børn og terapeuten. I hvilke situationer er familieterapi nødvendig, og hvordan ser det ud?

Familieterapi involvererat tale familiemedlemmer med terapeuten om vanskeligheder i gensidige relationer. Det er baseret på antagelsen om, at familien er som et system af forbundne kar – når et af husstandsmedlemmerne har problemer, har de en negativ indvirkning på deres kære, og det er igen medvirkende til, at der opstår misforståelser og konflikter. Målet med familieterapi er at overvinde vanskeligheder ved at identificere kilder til konflikter, navngive dem og arbejde sammen for at løse dem.

Familieterapi - hvornår er det nødvendigt?

Familieterapi anbefales i situationer, hvor forholdet mellem husstandsmedlemmer er forstyrret, dvs. der er hyppige skænderier og konflikter mellem dem, de har svært ved at genkende deres behov, ikke føler sig forbundet med hinanden, de mangler nærhed, forståelse, støtte. Det kan også være nyttigt, når familien oplever en krise forårsaget af en eller anden overvældende, traumatisk begivenhed, fx et af dens medlemmers død, tab af job, separation, skilsmisse, ændring af miljø osv.

Oftest søger familier terapi i følgende tilfælde:

  • når en af ​​forældrene har følelsesmæssige problemer og personlighedsproblemer, som påvirker andre husstandsmedlemmer og forårsager psykisk lidelse. Det kan for eksempel være en mors eller fars afhængighed af alkohol, stoffer, gambling, personlighedsforstyrrelser, manglende evne til at klare stress, følelser osv.
  • når familiemedlemmer ikke kender hinanden, selv i simple sager eller ikke viser nogen vilje til at kontakte hinanden;
  • når anspændte forhold mellem forældre, fx konstante skænderier, har en dårlig effekt på børn, hvilket får dem til at forårsage uddannelsesmæssige problemer;
  • når forældre har mistanke om, at der er noget g alt med deres barn, for eksempel at isolere sig fra slægtninge og venner, have dårligere karakterer i skolen eller opføre sig anderledes end norm alt, fx være mere hemmelighedsfuld,tilbageholdende;
  • når hele familien er ramt af en livskrise (f.eks. en elskets død, alvorlig sygdom, tab af job, behovet for et pludseligt miljøskifte) og dens medlemmer har svært ved at acceptere den nye situation ;
  • når forældre begynder at høre signaler fra skolen om, at barnet ikke vil lære, pjækker, er i konflikt med jævnaldrende, opfører sig dårligt.
Se galleriet med 10 billeder

Familieterapi - hvordan ser det ud?

Hele familien bør deltage i terapien, så er dens virkninger de bedste. Det udføres af en psykolog med speciale i familieterapi. Under samtalen er han ikke kun opmærksom på den person, hvis adfærd påvirker de forstyrrede forhold i familien, men på alle dens medlemmer. Specialisten forsøger at forblive neutral og ikke tage nogen side af den mulige konflikt. Dens mål er at lede efter dem, der er skyldige, men at finde frem til en løsning, der opfylder behovene og forventningerne hos alle mødedeltagere.

Den detaljerede behandlingsplan afhænger af den valgte terapeutiske metode, men den består norm alt af en stille samtale, hvor psykologen opfordrer familiemedlemmer til at tale om deres følelser og behov. På denne måde ønsker han at finde årsagerne til ukorrekte forhold mellem husstandsmedlemmer og på dette grundlag finde måder at håndtere problemer for dem på.

I familieterapi er perspektivet for både forældre og børn vigtigt, derfor ser specialisten begge parters argumenter som lige vigtige uden at favorisere voksne.

Møder varer generelt 1,5-2 timer og afholdes hver 2.-3. uge. For at der skal ske en forandring i familien, er der i det mindste et par møder nødvendigt, men antallet afhænger af fremskridtene i behandlingen. Du skal bestemt ikke regne med effekterne umiddelbart efter det første møde. Oftest er det af organisatorisk karakter og bruges primært til at identificere specialisten i familiesituationen og til at vælge den passende terapeutiske metode

Familieterapi - effekter

Hovedeffekten af ​​terapien bør være løsningen af ​​det problem, som familien kom til det terapeutiske center med. Men der er også andre fordele ved familiemøder med en psykolog:

  • større følsomhed over for andre familiemedlemmers følelser og behov;
  • bedre forståelse af dine og dine kæres motiver;
  • forbedring af kommunikationen i familien - hyppigere lytning til, hvad den anden person har at sige, lære at tale åbent om dig selv og dine følelser;
  • øge forældres uddannelseskompetencer og større bevidsthed om deres behovfysiske og følelsesmæssige problemer hos barnet

Familieterapi - terapeutiske metoder

Hver familie er forskellig og har forskellige problemer. Af denne grund er der ingen universel terapeutisk metode, der ville være effektiv til at løse alle de vanskeligheder, som familier oftest står over for. Her er de mest brugte:

  • psykoanalytisk familieterapi- hjælper familiemedlemmer med at udføre deres roller på en åben og fleksibel måde. Til dette formål stræber han efter at ændre deres adfærd og mentalitet, så de slipper af med interne konflikter, frygt og komplekser, der påvirker relationerne i familien
  • erfaringsbaseret familieterapi- tjener til at øge familiemedlemmernes følsomhed over for deres pårørendes behov og til at bryde med stive adfærdsmønstre. Han mærker behovet for deres individuelle udvikling og åbenhed over for oplevelsen. Terapeuten skaber et meget tæt bånd til familien, støtter den og fungerer dermed som en positiv rollemodel
  • adfærdsmæssig familieterapi- understreger ændringen af ​​dominerende adfærd i familien fra kriminel til givende. Det lærer dig, hvordan du tydeligt kommunikerer dine behov, viser støtte til din partner og finder kompromiser. Det foreslår ikke et fuldstændigt brud med nuværende adfærd, men en modifikation (fx at udtrykke dig på en mere specifik, specifik måde i stedet for "du er ikke interesseret i mig" - "du spurgte mig ikke, hvordan min dag var").

Hjælp udviklingen af ​​webstedet med at dele artiklen med venner!

Kategori:

Psykologi