Malignt neuroleptikasyndrom er en alvorlig komplikation, der kan opstå under behandling med antispykotiske lægemidler. Det viser sig bl.a feber, muskelstivhed og nedsat bevidsthed. Hvis NMS ikke diagnosticeres korrekt i tide, kan det føre til patientens død. Hvad er ellers værd at se ved det maligne neuroleptikasyndrom?

Malignt neuroleptikasyndrom( ZZNellerMalignt neuroleptikasyndrom- NMS) er den mest alvorlig komplikation, der kan opstå som følge af brugen af ​​antispykotiske lægemidler, det vil sige lægemidler, der bruges til behandling af psykiske lidelser, fx skizofreni, men også andre psykoser, hvor der er vrangforestillinger, hallucinationer, forstyrrelser i aktivitet, bevidsthed og følelsesmæssighed. NMS opstår norm alt i begyndelsen af ​​behandlingen, men nogle gange også når lægemidlet seponeres for brat og derefter genoptages. Det er ganske vist en sjælden (den rammer højst 0,02-3 % af patienterne), men en meget alvorlig og potentielt dødelig (5-20 % af patienterne) komplikation ved neuroleptikabehandling, som skyldes blokering af dopaminerg transmission i det nigrostriatale system – selvom det er ikke fuldt ud kendt en anden mekanisme, hvorved malignt neuroleptikasyndrom udvikler sig.

Malignt neuroleptikasyndrom: Symptomer

NMS-symptomer kan opdeles i tre grupper:

  1. Forstyrrelser i det autonome system: hypertermi (kropstemperatur over 38 grader Celsius), trykændringer, arytmier, takykardi (stigning i hjertefrekvens med 30/min), vejrtrækningsforstyrrelser, dyspnø, dysuri, bleghed, savlen, svedtendens ændringer i huden, manglende evne til at holde urin og afføring
  2. Motoriske lidelser - fra agitation, gennem opbremsning, til akinesi, vokskatalepsi, muskelspændingsforstyrrelser, stivhed, trismus, ufrivillige bevægelser, chorea, rysten, kramper, tvungen placering af øjeæblerne.
  3. Bevidsthedsforstyrrelser - fra dis, gennem delirium, mutisme, til stupor og koma.

Undersøgelserne viste en stigning i aktiviteten af ​​kreatinfosphokinase (CPK over 1000 IE/ml), såvel som aminotransferaser, leukocytose (15.000/mm3) og myoglobinuri.

Malignt neuroleptikasyndrom: Hvilke stoffer kan forårsage?

Ondsindetneuroleptisk syndrom kan være forårsaget af:

  • typiske neuroleptika, fx haloperidol (Decaldol, Haloperidol), fluphenazin (Mirenil), chlorpromazin (Fenactil) - forårsager oftest NMS,
  • atypiske neuroleptika, fx clozapin (Clozapol, Leponex), risperidon (Rispolept), olanzapin (Zyprexa) og quetiapin (Seroquel) - mindre tilbøjelige til at forårsage NMS,

desuden:

  • antiemetika, f.eks. prochlorperazin (Chloropernazinum), metoclopramid,
  • krampestillende midler, f.eks. carbamazepin (Amizepin, Neurotop retard, Tegretol, Tegretol CR, Timonil),
  • antidepressiva, fx aripiprazol (Abilify), fluoxetin (Bioxetin, Fluoxetin, Prozac, Seronil), venlafaxin (Efectin, Efectin ER),
  • kombineret brug af quetiapin og fluvoxamin (Fevarin),
  • stoffer, f.eks. amfetamin, kokain.

Malignt neuroleptikasyndrom kan også udløse:

  • brat tilbagetrækning af lægemidlet,
  • øge dosis for hurtigt,
  • intramuskulær form af lægemidlet,
  • kombinationsterapi, f.eks. et neuroleptikum med lithiums alte eller med carbamazepin.

Mere modtagelige for at udvikle NMS er unge i alderen 20-40 år (men tilfælde af NMS hos spædbørn, børn og ældre er også blevet rapporteret), svækkede og mænd (denne komplikation rammer dem dobbelt så ofte som kvinder)

Malignt neuroleptikasyndrom: Diagnose og prognose

For at kunne stille en korrekt diagnose af NMS, bør den skelnes fra:

  • varmerelaterede sygdomme,
  • ondartet hypertermi,
  • dødelig katatonisk syndrom (dødelig katatoni),
  • hedeslag,
  • skjoldbruskkirtelkrise,
  • serotoninsyndrom,
  • systemisk infektion,
  • fæokromocytom,
  • med stivkrampe,
  • anfald,
  • akut porfyri,
  • abstinenssyndrom.

En patients død opstår sædvanligvis som et resultat af sen diagnose af NMS, som et resultat af komplikationer fra kredsløbs-, åndedræts- og nyresystemet. Symptomerne på syndromet udvikler sig meget hurtigt, så det er vigtigt at få stillet en diagnose og starte behandlingen så hurtigt som muligt - bedring indtræder norm alt inden for to uger. Patienter, der tidligere har brugt neuroleptika med forlænget virkningsvarighed og med hjerneskade, behandles længere og vanskeligere. De fleste patienter kommer sig til fuld kapacitet uden tilbageværende neurologiske symptomer

Malignt neuroleptikasyndrom: Behandling

Umiddelbart efter diagnosen bør lægemidlet, der forårsagede NMS, seponeres, og symptomatisk behandling også påbegyndessygeplejerske patienten for at forhindre mulige komplikationer. Behandlingen bør foregå på en psykiatrisk afdeling eller i sværere tilfælde på en intensiv afdeling. Symptomatisk behandling består af administration af febernedsættende og elektrolytbalancerende lægemidler og tilstrækkelig hydrering. Det er almindeligt at inkludere dopaminagonister og lægemidler, der sænker muskeltonus.

Efter korrektionen kan neuroleptika genstartes, men du skal tage højde for muligheden for NMS-gentagelse (hvilket er ret almindeligt - 30%). Derfor foretrækkes på nuværende tidspunkt atypiske neuroleptika, såsom clozapin (det sikreste), quetiapin og aripiprazol, mens klassiske og langtidsvirkende neuroleptika ikke anbefales. Dosis af lægemidlet bør øges gradvist, observere patienten og overvåge resultaterne af hans tests (CPK, transaminaser, urinstof, kreatinin). En to-ugers periode uden behandling med neuroleptika anbefales, og samtidig psykoedukation af patienten og dennes familie. Elektrokonvulsiv terapi er nogle gange foreslået, men denne terapi bruges kun til patienter, der ikke reagerer på andre behandlinger på grund af risikoen for komplikationer fra både selve det elektrokonvulsive chok og dets tilknyttede procedurer. Ifølge nogle rapporter er dødeligheden efter elektrokonvulsiv behandling lavere end hos patienter behandlet med andre metoder.

Malignt neuroleptikasyndrom: Komplikationer

Komplikationer fra malignt neuroleptikasyndrom er almindelige og farlige for helbredet, potentielt dødelige. For at undgå dem skal du stille en korrekt diagnose så hurtigt som muligt og starte behandlingen. Blandt de mest alvorlige komplikationer efter RNA kan vi skelne:

  • akut nyresvigt,
  • kardiomyopati,
  • myokardieinfarkt,
  • respirationssvigt,
  • leversvigt,
  • sepsis (sepsis),
  • dyb venetrombose.

Kategori:

Neurologi