Slagtilfælde opstår oftere og oftere, hos stadig yngre. Heldigvis bliver vi også bedre til at behandle slagtilfælde, og genoptræning efter et slagtilfælde kan også gøre underværker. Men hvad skal man gøre, når patienten mangler plads på den neurologiske rehabiliteringsafdeling eller skal forlade den for tidligt?

Slagtilfælde rehabiliteringkan være meget effektiv, men så længe plejepersonalet ved, hvad man skal kigge efter, og hvordan man hjælper med at minimere tab efter et slagtilfælde og ikke skade din adfærd syg.

Det anslås, at cirka 30 procent af patienter med slagtilfælde bør henvises til en neurologisk genoptræningsenhed umiddelbart efter behandlingen. I praksis går kun 15 procent dertil. Resten sendes hjem.

Selvfølgelig har enhver patient ret til rehabilitering i hjemmet, men hovedbyrden med pleje påhviler de pårørende

Pas på tryksår hos mennesker efter et slagtilfælde - at ligge i én stilling i lang tid er en af ​​hovedårsagerne til deres dannelse

Når du plejer en apopleksipatient, skal du huske, at paresen i større eller mindre grad norm alt påvirker halvdelen af ​​hele kroppen: ansigt, spiserør, gane, tunge, krop, skulderled. Dette kan forårsage ikke kun mobilitetsproblemer, men også problemer med at synke, drikke og tale.

Spiseproblemer efter slagtilfælde

Årsagen til problemer med at bide og sluge mad er paresen af ​​musklerne i tungen, ganen og svælget. Det kan også ske, at luftrøret og spiserøret ved overdreven muskelspænding forskydes til siden, og patienten ikke nemt kan sluge selv grødet mad. Denne lidelse vil blive elimineret ved en massage udført af en terapeut, der besøger patienten derhjemme.

  • Råd til plejepersonalet : hold øje med om patienten spiser den rigtige mængde, ikke har problemer med at synke, eller hvis han eller hun klager over konstant tryk i halsen

Post-Stroke Repulsion Syndrome

Nogle mennesker efter et slagtilfælde (ca. 15%) er ude af stand til at holde deres krop i oprejst stilling. De vipper kroppen til den ene side (til den ene side), fordi de opfatter hældningen som den korrekte lodrette stilling, både når de sidder og står.

Det sker, at når værgen vil sidde mentee oprejst, bliver han eller hunskubbet tilbage (deraf navnet på denne tilstand "frastødningssyndrom"). Sådan vipning af figuren kan føre til ulykker, men dysfunktionen løser sig selv over tid.

  • Tip til plejepersonalet : du kan fremskynde genoptræningsprocessen, fx ved at male eller klæbe lodrette striber på væggene.

Sproglig forbedring efter slagtilfælde

Effekten af ​​et slagtilfælde kan være problemer med at tale, forstå, læse, skrive, tælle. Rehabilitering i dette område udføres af neuropsykologer og neurologopæder

Passende øvelser vælges afhængigt af typen og sværhedsgraden af ​​sprogforstyrrelser. De drives af neuropsykologiske rehabiliteringsklinikker. Terapeuten kan også komme hjem til patienten. Norm alt er der 3 besøg om ugen, der varer 45-60 minutter.

Ved mild afasi ses forbedring efter 2 uger, med et gennemsnit på 6, og svær afasi efter seks måneder. Terapeutens opgave er også at lære omsorgspersonen og patienten at kommunikere med simple beskeder: "Du vil spise - ja. Du vil drikke - nej". De t alte ord skal ledsages af en gestus, der gør det lettere at forstå spørgsmålet. Det er også nyttigt at opmuntre til fuldførelse af ord. Værgen siger: "du vil have…" og peger på et glas vand. Patienten slutter: "vand". Stimuleringsmetoden kan anbefales. Underviser patienten ord, sætninger, udsagn, stiller et spørgsmål, trykker vi rytmen på patientens syge hånd og synger ordene "vil du - vil spise". En god øvelse for patienter med afasi er at forbinde prikkerne tegnet på et stykke papir med streger, hvorfra de skaber billeder eller geometriske former.

  • Tip til pårørende : du kan låne et computerprogram til genoptræning af kognitive funktioner fra en genoptræningsklinik mod et gebyr (200 PLN pr. måned). Ligesom i computerspil går man videre til de næste, højere stadier, så også her går man videre til mere avancerede opgaver. Beslutningen herom træffes af behandlere fra rehabiliteringscentret efter vurdering af patientens forløb. Denne type terapi for mennesker efter slagtilfælde har en attraktiv form for leg, som øger dens effektivitet.

Dyzartia og afasi efter slagtilfælde

Manglende evne til at kommunikere med omgivelserne, tab af evnen til at omsætte tanker til ord er en yderst vanskelig oplevelse for patienten og dennes pårørende. Det fører ofte til isolation af den syge. For at forhindre dette i at ske, er vi nødt til at vide noget om mekanismen bag disse dysfunktioner. En patient efter slagtilfælde kan have dysartri eller afasi. Dysartia er en taleforstyrrelse, der skyldes beskadigelse af taleapparatet, dvs. tungen, svælget, strubehovedet og ganen. Som følge af muskellammelse kan patienten ikke lave nogen lyd, men forstår alt ogkan skrive, hvad han har brug for.

Ved afasi er sprogforstyrrelser forbundet med hjerneskade. Patienten er ikke i stand til at kombinere stavelser til ord, ord til sætninger og sætninger til et logisk udsagn. Den syge befinder sig i virkeligheden, han ved, at han er på hospitalet eller hjemme, han kan skelne, om nogen er sød, hjælpsom eller ej, men han er ude af stand til at kommunikere med ord.

Der er mange typer af afasi. For eksempel ved motorisk afasi forstår patienten, hvad der bliver sagt til ham, men han taler selv i en telegrafisk genvej: "Jeg går på hospitalet, jeg spiser". Når han lider af sensorisk afasi, taler han flydende og meget, men ordene giver ikke mening, siger han for eksempel "nogobut, spine, falohalopikalo". Han forstår ikke kommandoerne, fordi han ikke kender betydningen af ​​ordene. Karakteriseret ved amnestisk afasi forstår patienten simple kommandoer, taler, men kan ikke navngive genstande. I stedet for at sige "stol", vil der stå "noget at sidde på."

  • Plejegivers tip : Rehabilitering af afasi tager tid, men selv delvis løsning bringer stor lettelse for patienten og familien. Patienter er ofte frustrerede over rehabiliteringsforløbet, fordi de er klar over, at simple aktiviteter, såsom at arrangere billeder, er svære for dem. Alligevel skal de opmuntres til at dyrke motion.

Beskyt din hånd med parese efter et slagtilfælde

Du kan ikke måle trykket på den, du kan ikke injicere den. Ved hygiejniske procedurer eller påklædning af patienten må den lamme arm ikke trækkes, fordi det er meget nemt at beskadige det lavvandede skulderled, hvor knoglerne kun klæber til hinanden. Skulderen kan også blive skadet af vægten af ​​den inert hængende arm. Derfor, når patienten sidder, skal hånden hvile på bordpladen eller skrivebordet. Hvis patienten bruger kørestol, skal den have en bordplade, hvorpå armen kan understøttes. I liggende stilling for armen skal du lægge en pude. Mens du går, må hånden ikke hænge ned - du kan lægge din hånd i en bukselomme eller ved et bælte, men det er bedst at lægge hånden i ortosen på skulder og skulder, fordi det giver dig mulighed for at bevæge hånden, og derfor også dens genoptræning. Det er bedre at undgå at placere armen på en klassisk sejl, fordi patienten har det så godt, at han glemmer det.

  • Råd til plejepersonalet : Patienten udfører ofte alle aktiviteter med den raske hånd. For at aktivere den syge, kan du sætte en tyk ovnhandske på den raske og dermed tvinge udførelsen af ​​forskellige aktiviteter (åbning af døren, påklædning, vask) med en inficeret hånd. En handskebeklædt hånd vil så være nyttig, fx til at støtte sig selv i tilfælde af ubalancer.

Spejlterapi efter slagtilfælde

Spejlboksterapi eller spejlterapi,hjælper med at forbedre en utilstrækkelig hånd. Den er perfekt til genoptræning i hjemmet. Du skal bruge en kasse, der er stor nok til at passe til din underarm. Vi laver et hul i det, hvorigennem patienten vil være i stand til at føre den syge hånd ind. Lim spejlet fast på siden af ​​æsken udefra - hvis højre hånd ikke er korrekt, fastgør spejlet til venstre side, se fra siden af ​​håndåbningen. Patienten sætter sig ved bordet og lægger den syge hånd i kassen. Ved siden af ​​ham lægger han sin sunde hånd på bordet. Hun kan ikke se den syge kvinde, fordi hun er gemt i en kasse, men hun kan se den raske, såvel som hendes spejling i spejlet. Det ser ud som om han kan se begge sine hænder. Dens opgave er at flytte den raske og observere hende i spejlet. Dette hjælper med at overbevise hjernen om, at den berørte arm bevæger sig. Det vil sandelig ske med tiden. Hvorfor? Omkring den lammede del af hjernen er der en såkaldt penumbra zone med levende, men inaktive neuroner. Øjet registrerer illusionen om syge håndbevægelser og sender et signal til hjernen. Sovende neuroner vågner op, hvilket udløser bevægelse.

  • Tip til pårørende : Øv 2 timer om dagen i serier på 15 minutter, én gang i stilhed, én gang med musik. Effekten af ​​sådanne øvelser kommer overraskende hurtigt

Forsømmelsessyndrom efter slagtilfælde

Det er en tilstand, hvor apopleksipatienten ikke opfatter (selvom han kan se!) den berørte del af kroppen med sine sanser, fx vil han ikke vaske den syge hånd, fordi han tror, ​​den tilhører en anden. Det samme gælder rummet omkring patienten - han ser kun halvdelen af ​​det, han ser os fx ikke, hvis vi står på hans venstre side. Hvordan ved jeg, om jeg lider af omsorgssvigtssyndrom? Det er nok at opdele papirarket med en lodret linje i to dele, tegne de samme korte lodrette linjer på dem begge og bede patienten om at krydse dem ud. Hvis han gør dette med kun bindestreger på den ene side af siden, har han et fejlbehandlingssyndrom.

  • Plejegivers tip : Den mest almindelige fejl, som plejepersonalet begår, er at stimulere den side af kroppen, som patienten ikke lægger mærke til. I mellemtiden burde det være omvendt. Hvis patienten forsømmer venstre side, så skal alt, hvad der sker omkring ham, være på højre side. Det er her, vi sætter radioen på, det er her, vi taler til den, og det er her, vi går i seng. Gradvist, under indflydelse af hjernens plastiske evner, vil området for patientens opfattelse af verden begynde at udvide sig.

Lammelse af benet

Patienter, der har lidt lammelser i benene, viser en karakteristisk gangart. De smider benet på, hvilket kaldes af fysioterapeuter, der slår gulvet eller slår fortovet. Dette skyldes, at benet ikke bøjer og er som om for langt. Hvis vi ikke forbedrer vores ben, sker det efter nogle åralvorlige degenerative forandringer i lændehvirvelsøjlen og i hofteleddet

  • Plejegivers tip : STEP-apparatet til elektrostimulation (FES) af peronealnerven (kan lånes fra rehabiliteringsklinikken) er nyttigt. Denne lille enhed (passer i en bukselomme) har en elektrode, der fastgøres til lægmusklen og en sensor, der skal placeres under hælen i en sko eller på en hæl. Når foden forlader jorden, sender sensoren en puls, der får musklen til at trække sig sammen. Det får benet til at bøje lidt i knæet, foden går ikke ned og gangarten bliver mere naturlig. Forsvinder også frygten for, at patienten vil fange sin fod på jorden og falde.

Blæretræning efter slagtilfælde

Mange overlevende slagtilfælde bliver udskrevet hjem med et kateter i blæren. Det gælder ofte ikke kun folk, der lyver, men også dem, der går. En norm alt fungerende blære kan trække sig sammen og strække sig, når den er fyldt med urin. En lang kateteriseret blære mister denne egenskab. Den bliver doven – den behøver ikke trække sig sammen og strække sig, fordi der hele tiden strømmer urin fra den ind i beholderen. Hvis blæren "glemmer", hvordan den er tømt, kan kateteret ikke fjernes, fordi urin vil strømme tilbage i urinvejene, hvilket kan give infektion og smerte. Først skal blæren genoprettes til sin tidligere effektivitet

  • Plejegivers tip : I de første par dage derhjemme, hvis det er tilladt af din læge, skal du klemme kateterrøret i 15 minutter og derefter slippe det. Denne operation skal gentages flere gange. Vi forlænger gradvist tiden med at klemme kateteret - med en halv time, en time osv. Blæren vil "huske" hvordan den skal opføre sig, og så kan kateteret fjernes permanent

"Zdrowie" månedligt

Kategori:

Graviditet