Klumpfod er en af de mest almindelige fødselsskader i fødderne. De er karakteristisk forvrænget, så deformationen findes lige efter barnet er født. Nogle gange kan det allerede bemærkes under graviditeten under en ultralydsskanning, og forældre har tid til at lære mere om tilstanden og starte passende behandling lige efter fødslen.
Klumpfode har en bestemt form, altid flere funktioner forekommer samtidigt. Hestestillingen er karakteriseret ved, at hælen er hævet opad, og tæerne peger unaturligt nedad på grund af den for korte akillessene. Samtidig vendes hælen indad (det er den såkaldte varusstilling), og de forkortede sener og ledbånd får foden til at se sammentrukket ud. Hertil kommer, at sålen hæver sig opad, og samtidig påvirker muskelsammentrækningerne udseendet af læggene, som er tyndere. Klumpfod er det mest komplette billede af klumpfod, fordi den faktisk ligner bunden af en golfkølle. Tilstanden rammer norm alt begge fødder (mindre ofte den ene), og defekten er mere almindelig hos drenge end hos piger.
Klumpfod: diagnose og behandling
Årsagerne til klumpfod er ikke helt kendte. Nogle læger angiver, at årsagen kan være forkert placering af barnets fod in utero, hvilket betyder, at det ikke udvikler sig ordentligt. Andre mener, at knoglemisdannelser og muskelubalancer er ansvarlige for defekten. Oftest opstår sygdommen spontant, dog sker det, at klumpfod ledsager andre sygdomme, fx rygmarvsbrok. Uanset årsagen til defekten skal det huskes, at jo hurtigere behandlingen påbegyndes, jo bedre er resultaterne. Hvis det afsløres allerede under graviditeten under en ultralydsscanning, har forældre tid til at finde ud af tilstanden og finde en specialist, der vil tage sig af barnet umiddelbart efter fødslen. Dette er vigtigt, for i tilfælde af en nyfødt består behandlingen hovedsageligt i eliminering af kontrakturer i blødt væv og ledbånd
Foden på en nyfødt baby er den nemmeste at rette, fordi knoglernes bruskstruktur stadig er fleksibel. Lægen justerer den til den korrekte position, enså stabiliseres den ved at immobilisere den. Samtidig skal hver del af defekten rehabiliteres, inklusive hestens stilling, varusstilling, tilføjelse af forfoden, overdreven udhulning af fodens langsgående bue
Afhængigt af sværhedsgraden af defekten bør resultaterne være synlige inden for et par måneder. Men hvis behandlingen er forsinket, kan tiden til at rette fejlen være længere.
Klumpefod: Ponsetis metode
Metoden til ikke-kirurgisk behandling af medfødt klumpfod blev udviklet af prof. Ignacio Ponseti i 1950'erne. Hvad er det?
I begyndelsen strækkes foden, den bringes i den rigtige position, og derefter påføres en række gipsforbindinger. Når foden endelig er i sin optimale position, er næste skridt at fjerne hestens position
Under lokalbedøvelse skæres akillessenen over, hvilket gør, at foden kan bøjes, og derefter sættes gips på igen. Efter højst 12 uger er det ikke længere nødvendigt at tage dem på, og kun fodabduktionsbøjlen bruges for at forhindre gentagelse af defekten. Hvis barnet begynder at lære at gå på dette tidspunkt, bruges skinnerne kun om natten. Det bruges norm alt indtil fire år eller derover.
Ældre børn kan bære specielle ortoser, dvs. stabilisatorer. Ikke-kirurgiske metoder til behandling af klumpfod giver gode resultater, selvom defekten nogle gange er så kompliceret, at kun kirurgi giver en chance for fuld genopretning. Det udføres sædvanligvis efter seks års alderen for ikke at forstyrre den korrekte vækst af foden
VigtigUnder en specialists vågne øje
Patienter, der har gennemgået klumpfodsbehandling, skal være under behandling af en specialist i lang tid. Nogle gange kommer sygdommen igen, især når foden stadig vokser og ikke er fuldt dannet. Lægen vil hurtigt bemærke eventuelle tegn på tilbagefald, såsom at gå på ydersiden af foden eller på tæerne, hvilket kan tyde på en forkortelse af akillessenen. Derfor er det så vigtigt at følge alle medicinske anbefalinger (inklusive at bære ortopædiske sko, skinner eller en stabilisator). En ortopædkirurg kan også anbefale et rygsøjletjek, fordi det sker, at forkert fodposition påvirker rygsøjlen og kan forårsage dens degeneration.