Knæleddet er det største led i den menneskelige krop. Det er fleksibelt og holdbart – det afhænger trods alt af, om vi bliver i stand til at flytte. Alligevel er den let at beskadige. Hvordan er knæleddet opbygget, hvordan fungerer det, hvilke sygdomme og skader er det udsat for?

Knæleddeter det vigtigste led i det menneskelige skeletsystem. Vi har brug for det til at gå, løbe, klatre og cykle. Så det er ikke underligt, at det er den største dam blandt sine konkurrenter. Dette gør det til det mest sårbare og dermed modtageligt for talrige skader. Uden det er de korrekte motoriske færdigheder i skeletsystemet umulige.

Knæled - struktur

Knæleddet forbinder låret med barberingen, så det er et lårbensled, hvis funktioner kombinerer bøjning, udstrækning og rotation. I opbygningen af ​​knæleddet kan vi skelne de såkaldte ledflader. En af dem er ledhovedet dannet af de to konvekse kondyler i lårbenet og acetabulum bestående af de to kondyler af tibia og patella.

Forbindelsen af ​​disse to ledflader er sikret af patellaoverfladen. Ledfladerne er dækket af en tyk brusk fra 3-4 mm, den største tykkelse er placeret på knæskallens ledflade, og dette er af afgørende betydning, fordi takket være dette øges leddets fleksibilitet og alle stød under gang og hop er stærkt reduceret.

Knæleddet har også stærk beskyttelse i form af ledbånd - disse er:

  • sagitt alt kollater alt ledbånd
  • tibial collateral ligament
  • skrå popliteal ligament
  • buet popliteal ligament
  • forreste og bageste korsbånd
  • tværgående ledbånd
  • posteriore og forreste menisk-femorale ledbånd
  • patella ligament
  • og adskillige sener

Takket være disse talrige sikkerhedsforanst altninger er knæluksationer ret sjældne.

Knæled - mekanik

Mekanikken i knæleddet er ret kompleks, og vi må vende tilbage til de tidligere omt alte artikulære overflader. Så mens vi står på acetabulum, er de mindre buede, fladere, forreste dele af lårbenskondylerne sat op, så når vi står kontaktfladen mellem knoglenlårbenet og skinnebenet er de største, massen overføres til den største overflade

Efterhånden som du bøjer, begynder flere og flere buede dele af lårbenskondylerne at komme i kontakt med acetabulum i skinnebenet, kontaktfladerne bliver mindre og ledfladerne passer mindre

Med hensyn tilrotationsbevægelse i knæleddetkan den kun udføres, når knæet er bøjet i modsætning til rotationsbevægelse i albuen, hvor bevægelse af knæleddet er uafhængig af position af knoglerne i albueleddet

En sådan kompliceret bevægelsesmekanisme i knæleddet kræver yderligere sikkerhedsforanst altninger, denne gang vedrørende acetabulum, som har bevægelige restaureringer i form af to glidende, halvmåneformede fibrobruskringe, de såkaldte menisk.

Meniskøge den artikulære overflade af skinnebenet, de er forbundet med det af bindevævsstrimler. Vi skelner:

  • lateral menisk (meniscus lateralis)
  • medial menisk (meniscus medialis)

Menisken opdeler funktionelt ledhulen i to etager. Den øverste etage mellem menisken og lårbenet giver mulighed for fleksions- og ekstensionsbevægelser, den nederste etage mellem menisken og skinnebenet til rotationsbevægelser

Under bevægelsen af ​​knæleddet bevæger meniskerne sig på acetabulum i skinnebenet, dvs. når de rettes op, bevæger de sig fremad og når de bøjes bagud. Vejen for sådan trafik er omkring 1 cm.

Lateral meniskhar en større forskydning endmedial menisk- det er af klinisk betydning, fordi skaden oftest er relateret til den mediale , fast fastgjort menisk og mindre bevægelig, dette skyldes den skarpe rotation af skinnebenet med det bøjede knæ. I dette tilfælde påvirker fjernelse af meniskerne ikke bevægelseshæmningen, men knæets udretning forstyrres, fx når man går op ad bakke.

Mekanikken i knæleddet ville ikke være mulig uden at forsyne det med et bundt muskler, fx er den vigtigste udretningsmuskel quadriceps-musklen, dens lammelse forhindrer den aktive opretning af knæet.

Blandt de vigtigste fleksionsmuskler:

  • semimembranøs muskel
  • semitendosus
  • lårets bicepsmuskel

På den anden side er de muskler, der muliggør rotationsbevægelser, de tilbagevendende muskler:

  • semimembranøs muskel
  • semitendosus
  • slank muskel
  • skræddermuskel
  • baglår

og inverterne:

  • lårets bicepsmuskel
  • muskelstrammer i den brede fascia

Knæled - sygdomme

Sygdomme relateret til knæleddet kan have en anden ætiologi. Vi skelner blandt andet:

  • infektioner
  • autoimmune sygdomme
  • urazy
  • stofskifteforstyrrelser
  • degenerative ændringer
  • cancer

De mest almindelige manifestationer med oprindelse i knæleddet er degenerative forandringer, som defineres som resultatet af virkningen af ​​biologiske og mekaniske faktorer, der destabiliserer de relaterede processer med nedbrydning og syntese af ledbrusk og underbrusklaget af knogle.

Kategori:

Anatomi