Mit forhold havde ikke været godt i 10 år eller deromkring. Jeg ville gerne væk, jeg t alte om det med min mand, men det fik mig til at føle skyld over, at jeg var egoistisk, at jeg var ligeglad med forholdet. Jeg havde nogle økonomiske problemer (uærlig forretningspartner), jeg skjulte det delvist for min mand, fordi enhver information om de mindste problemer forårsagede en sådan reaktion - min mand sagde, at han ikke ville leve, at alt var meningsløst, han sukkede tungt og t alte ikke hele ugen. Jeg arbejdede i flere år i to job for at betale gæld, jeg var fysisk og psykisk træt. På det tidspunkt var min nære ven, som vi har kendt i flere år med mig. Han støttede mig, muntrede mig op. Efter endnu et skænderi med sin mand, var der et forræderi. Min mand fandt ud af det, først lavede han ballade, ringede til min familie og t alte om, hvad jeg havde gjort. Jeg føler mig skyldig, jeg føler mig ond, trofasthed har altid været meget vigtig for mig. Ikke desto mindre føler jeg, at jeg gerne vil væk, at jeg ikke har kræfterne til at blive i mit forhold længere. Det har jeg dog hverken styrken eller modet til. Hver omtale af at tage af sted ender med min mands sygdom - hjertesorg, forhøjet blodtryk, feber. Min familie ringer til mig og siger, at hvis jeg forlader ham, vil han begå selvmord. Manden arbejder, men har ingen venner, har aldrig været udadvendt. Jeg er bange for ham, jeg ved at det er svært for ham, han vil have mig til at blive og kalder mig det værste. Jeg prøver at forstå disse følelser, jeg har en stor skyldfølelse, i flere måneder har jeg gjort, hvad han vil. Jeg møder ikke nogen, jeg giver ham telefonen for at se, jeg besvarer ikke opkald, jeg sender ikke tekstbeskeder. I mellemtiden sidder han der stadig hele dagen lang med et smertefuldt udtryk i ansigtet. Jeg er begyndt at falde i noget sindssyge. Jeg har hovedpine, brystsmerter, mavepine, hjertebanken. I dag fik jeg et takykardi-anfald, fordi jeg på vej tilbage fra arbejde stod ved krydset, og jeg var bange for, at det tog for lang tid, og jeg ville komme for sent hjem. Jeg ved, at hvis jeg bliver hos min mand, er det kun på grund af min skyldfølelse, der forhindrer mig i at leve, sove og opføre mig norm alt. Hvis jeg går, og der sker ham noget, hvordan vil jeg så leve? Jeg ville med min mand til psykolog, men han siger, at det ikke giver mening for ham, for ingen vil ændre hans følelser. Hjælp venligst, hvad skal jeg gøre?
Jeg kan ikke beslutte for dig, om jeg vil blive hos min mand eller forlade ham, for det er detuprofessionel. Jeg forstår dog, at du er i en meget svær situation. Det, der er sikkert, er, at ingen følelsesmæssigt kan afpresse os med for eksempel at tage sit eget liv. Dette er afpresning, og du må kalde det en spade. Og ingen kan tvinge os til at elske ham, hvis vi ikke føler det. Det er svært at leve med en, du ikke elsker, og samtidig være i et forhold med dem på grund af din frygt.
Jeg tror, du har brug for en samtale med en god psykolog , som vil give dig mulighed for at se din situation fra siden, afstand. Det ville være godt, hvis jegmin mand gik til en psykolog, for efter min mening er han i et meget deprimeret humør . Jeg ved dog, at ingen kan tvinges i terapi. Hvis din mand ikke vil, skal du i det mindste hjælpe dig selv. Efter min mening har I begge brug for hjælp fra en psykoterapeut for at kunne træffe de rigtige beslutninger. Husk venligst, at hastværk er den værste rådgiver, og skilsmisse er den nemmeste måde at løse en konflikt på. Nogle gange skal man rette sig selv for at kunne gå i den rigtige retning. Tænk på psykologen og pas på dig selv, så du ikke fortryder at tage yderligere skridt
Husk, at vores eksperts svar er informativt og ikke erstatter et besøg hos lægen.
Ewa GuzowskaEwa Guzowska - pædagog, afhængighedsterapeut, foredragsholder ved GWSH i Gdańsk. Uddannet fra Det Pædagogiske Akademi i Krakow (social- og omsorgspædagogik) og postgraduate studier i terapi og diagnosticering af børn og unge med udviklingsforstyrrelser. Hun arbejdede som skolepædagog og afhængighedsterapeut i et stofmisbrugscenter. Han gennemfører adskillige uddannelser inden for interpersonel kommunikation
Flere råd fra denne ekspert
Teenager-oprør. Hvordan håndterer man mærkelig børns adfærd? [Ekspertråd]Konstant træthed, apati, isolation fra mennesker [ekspertrådgivning]Diagnose af et barn med intellektuelle handicap [ekspertråd]Barnet slår hovedet og græder [ekspertens tip]Barnet gentager grimme ord: hvad kan vi gøre? [Ekspertråd]Hvordan bliver jeg børnehavelærer? [Ekspertråd]Hvordan skal en teenager fortælle sine forældre om sin graviditet? [Ekspertråd]Hvordan giver man medicin til en person med demens? [Ekspertråd]Hvordan starter man autismeterapi? [Ekspertråd]Hvordan kan adskillelse fra en forælder påvirke en baby? [Ekspertråd]Hvordan håndterer man et vanskeligt forhold til en partner? [Ekspertråd]Hvordan tilskynder man et barn til at læse frit? [Ekspertråd]9-årig frygt for at sove alene [ekspertråd]Teenager: hvad betyder det, og hvor kom det fra at sove med mor? [Ekspertråd]Teenager har et matematikproblem: hvor skal man hen? [Ekspertråd]En teenager gør, hvad hun vil: hvordanhåndtere det? [Ekspertråd]Teenager: anfald af aggression, depression, forhøjet humør [ekspertråd]Teenagepiger: Motion, sund kost og standsning af menstruation [ekspertråd]Vanen med at sutte på tungen, mens du sover. Hvordan aflærer man et barn? [Ekspertråd]Et spædbarn bøjer øret, mens det sover [ekspertens tip]Ingen vil blande sig i mit barns opdragelse…Symptomer på autisme hos et 2-årigt barn [ekspertråd]Indlæringsproblemer hos et barn i folkeskolen [ekspertråd]Adoption af et barn. Hvordan taler man med et født barn? [Ekspertråd]Hvor kommer drømme om eks-partnere fra? [Ekspertråd]Angst hos et barn [ekspertråd]Skole: 6-årige uden en pædagog [ekspertens tip]Amfetaminafhængighed: hvordan kan jeg hjælpe en ven? [Ekspertråd]Synsfejl og dispensation fra PE [ekspertrådgivning]Barnebarn er afhængig af computerspil - hvad skal man gøre? [Ekspertråd]