VERIFICERET INDHOLDForfatter: Anna Tłustochowicz

I øjeblikket er strålebehandling (den såkaldte strålebehandling) en sikker og effektiv metode til behandling af maligne neoplasmer. Den bruger ioniserende stråling til at ødelægge kræftceller, hvilket svarer til stråling fra almindelige røntgenstråler. Der er dog forskellige myter omkring denne behandling. Så hvad er sandheden om strålebehandling? Enhver tvivl fjernes af dr hab. n. med. Joanna Jońska-Gmyrek, leder af stråleterapiafdelingen på Radom Cancer Center.

Strålebehandling anbefales som en del af behandlingen hos over 50 % af patienterne. kræftpatienter. Den kan bruges alene som en radikal behandlingsform eller som et supplement til behandlingsforløbet. Norm alt tager denne type behandling flere uger (ca. 5-8 uger).

Effektiviteten af ​​strålebehandling afhænger af den histologiske type af tumoren og tumormassen. Denne behandlingsmetode ermeget effektiv til at ødelægge meget tidligetumorlæsioner (selv i strålingsrefraktære tumorer).

6 ting at vide om strålebehandling

Hvad er ellers værd at vide om strålebehandling? Sammen med en specialist i onkologisk strålebehandling fradr hab. n. med. Joanna Jońska-Gmyrekvi nægter falske oplysninger om denne behandlingsmetode og præsenterer fakta!

1. Strålebehandling er en behandlingsmetode til at bekæmpe næsten alle typer kræft - FAKTA

Bortset fra kemoterapi og kirurgi er strålebehandling en af ​​de tre vigtigste metoder til kræftbehandling. Indikationerne for strålebehandling afhænger af kræfttypen og placeringen af ​​kræften og det valgte behandlingsregime. Strålebehandling er opdelt i:

  • radikal- har til formål at helbrede patienten for blandt andet hudkræft, spiserørskræft, larynxkræft, testikelkræft (seminom), lymfom og ikke-småcellet lungekræft.
  • komplementær (adjuvans)- bruges oftest efter operation til at fjerne brystkræft for yderligere at fjerne kræftceller fra patientens krop.
  • induktion (neoadjuvans)- patienten gennemgår denne strålebehandling før egentlig operation, fx for endetarmskræft, for at reducere både tumorstørrelse ogsandsynligheden for tilbagefald
  • palliativ eller symptomatisk- den bruges primært til at forbedre livskvaliteten for en patient med smertefulde knogle- eller hjernemetastaser eller lungekræft.
  • stereotaktisk (SBS, SBRT)- er anerkendt som en unik metode til behandling af neoplastiske sygdomme og patologiske forandringer. Det involverer administration af en eller flere doser stråling til tumorområdet med en minimal mængde sundt væv omkring det.

2. Strålebehandling forårsager smerte - myte

Strålebehandlingen er smertefri. Bestrålingsproceduren ligner computertomografi eller radiografi (røntgen). Patienten kan i behandlingsforløbet døje med forskellige lidelser, herunder smerter ved den såkaldte akut strålingsreaktion. Dette er en af ​​de mest almindelige bivirkninger ved strålebehandling, mere specifikt den lokale reaktion af sundt væv i det bestrålede område. Det kan blandt andet vise sig med ændringer i hudens farve, angiomforandringer eller hærdning af huden

3. Strålebehandling kan også beskadige sunde organer - MYTE

Nej, selvom det er muligt, at dette kan ske. Syge organer lider med præcist designet strålebehandling. Strålereaktioner kan forekomme - de heler norm alt 2 uger efter bestrålingen. Nogle reaktioner kan vare op til 3 måneder.

Læs også: Hud under og efter strålebehandling. Hvordan tager man sig af det?

4. Nedtrykt humør er en af ​​bivirkningerne ved strålebehandling - MYTE

Mentale faktorer kan være en uønsket hændelse i mange sygdomme, ikke kun kræft. Dårlig humør er ikke en bivirkning af strålebehandling, som er en af ​​de tre vigtigste kræftbehandlinger.

5. En patient efter strålebehandling er en trussel mod pårørende, især børn og ældre - MYTE

I øjeblikket bruger strålebehandling fotoner produceret af generatorer af avanceret udstyr. Patienten bestråles i den såkaldte en bunker, altså i et rum med ordentligt forstærkede vægge. Efter at have forladt det, udgør patienten ingen trussel mod miljøet

6. Efter strålebehandling kan du opgive din kost og vende tilbage til normal ernæring - FAKTA

Det er oftest muligt at vende tilbage til normal ernæring 4 uger efter afslutningen af ​​strålebehandlingen. Men i tilfælde af bestråling af kræft i bughulen og bækkenet er det værd at forblive på en diæt. Ved bestråling af neoplasmer omkring hoved og hals (tunge og spiserør) anbefales det dog at ændre konsistensen af ​​de serverede måltider, dvs.mos, væsker.

sonde

Kategori:

Onkologi