En hæmatolog er en specialist, der beskæftiger sig med sygdomme i blodet og hæmatopoietiske system. Hæmatologi er studiet af blod, dets egenskaber, dets funktioner i kroppen og alle sygdomme relateret til blodet og hæmatopoietiske system. Hæmatologi betragtes som et tværfagligt område, fordi det er tæt knyttet til andre områder af medicin, såsom immunologi, serologi og transfusionsmedicin.

Hvem er en hæmatolog?

En hæmatologer hæmatologisk specialist.Hæmatologier et relativt ungt område (dets hurtige udvikling fandt sted i midten af ​​det tyvende århundrede), men ekstremt dynamisk udviklende inden for medicin. Den stigende interesse for det skyldes til dels det stigende antal patienter med sygdomme i blodet og hæmatopoietiske system. Det skal huskes, at sygdomme i blodet og hæmatopoietiske system ofte kan være et signal om andre sygdomme, fx kan anæmi på grund af jernmangel også indikere problemer med fordøjelses- eller urinvejene, og hyperæmi kan være det første symptom på nyrekræft eller en tumor i centralnervesystemet

Hvilke tests er bestilt af hæmatologen?

Hæmatologi er primært baseret på blodanalyse. Ofte kan lægen ud fra det grundlæggende blodtal, hvor antallet af røde blodlegemer, hvide blodlegemer, hæmoglobinkoncentrationen, mængden af ​​hæmatokrit og andre parametre, fx blodplader, ESR eller CRP, bestemmes, konkludere, at han har at gøre med jernmangel, betændelse, kronisk infektion eller autoimmune sygdomme

For at stille en korrekt diagnose er det ofte nødvendigt at udføre detaljerede laboratorieundersøgelser, fx blodbiokemi (blodplasmasammensætningen analyseres, dvs. niveauet af kreatinin, urinstof, glucose, elektrolytter, bilirubin, amylase) og udstrygninger testes (hvorved det er muligt at bekræfte eller udelukke bl.a. virale, bakterielle eller svampeinfektioner, infektionssygdomme, knoglemarvssygdomme eller hypothyroidisme).

Hæmatologen kan også henvise dig til knoglemarvsprøver, knoglemarvsbiopsier eller lymfeknudebiopsier, men også til grundlæggende undersøgelser såsom røntgen af ​​thorax eller ultralydsundersøgelse

Hvilke sygdomme diagnosticeres af en hæmatolog?

Personer, der har udført en generel blodprøve og resultaterne, henvises oftest til hæmatologende kom forkert ud. I begyndelsen gennemfører lægen et detaljeret interview med patienten, spørger ikke kun om tidligere sygdomme eller familieforhold, men også om livsstilen (kost, fysisk aktivitet). Det er bedst at skrive alle de symptomer ned, som vi har med at gøre på forhånd, for selv tilsyneladende ubetydelige symptomer som irritabilitet, døsighed, skøre negle, hårtab eller hovedpine kan være vigtig information for lægen, som vi lider af f.eks. en af ​​de mest almindelige sygdomme inden for hæmatologi, dvs. anæmi.

Andre sygdomme i blodet og hæmatopoietiske system, som hæmatologi beskæftiger sig med, er:

  • anæmi
    • hæmolytisk anæmi
    • megaloblastisk anæmi
    • aplastisk anæmi
    • Addison-Biermer anæmi et al.
  • leukæmier
    • akut myeloid leukæmi
    • akut lymfatisk leukæmi
    • kronisk leukæmi
  • lymphiaki
    • Hodgkin
    • non-Hodgkins lymfomer og andre
  • myelomatose
  • hæmoragiske pletter (vaskulære, blodplader, medfødte og plasmaerhvervede)
  • hyperæmi (herunder polycytæmi vera)
  • leukopeni
  • essentiel trombocytæmi
  • trombofili (hyperkoagulabilitet)
  • granulocytopeni
  • agranulocytose
  • systemisk mastocytose
  • myelofibrose

Behandlingsmetoder brugt i hæmatologi

Nogle hæmatologiske tilstande er relativt nemme at diagnosticere og behandle, og vigtigst af alt udgør de ikke en trussel mod patientens liv. Ved eksempelvis anæmi på grund af jernmangel bør jerntilskud startes, og hæmatologen kan samtidig bestille tid hos andre speciallæger, bl.a. hos gynækologen, hvis der er mistanke om, at jernmangel skyldes for kraftig menstruation

På den anden side kræver andre (f.eks. neoplastiske sygdomme) tilpasning af behandlingen til sygdomstypen, dens stadie og patientens generelle helbredstilstand. I tilfælde af lymfomer anvendes ofte kemoterapi, monoklon alt antistofterapi og strålebehandling. For leukæmier (selvfølgelig afhængig af sygdommens type og stadium) fungerer kemoterapi og knoglemarvstransplantation fra en familie eller ikke-beslægtet donor godt. Hæmatologen samarbejder i sådanne tilfælde med læger på andre specialer, f.eks. onkologi, transplantologi, immunologi.

Kategori:

Patientsæt