Kateterisering er indsættelse af et rør i blæren, som dræner urinen til en speciel pose. Kateterisering er nogle gange nødvendigt i behandlingen eller diagnosticeringen af ​​en sygdom. Mange mennesker frygter smerter under kateterisering. Unødvendigt, for i dag udføres sådanne procedurer med anæstetika. Hvordan indsættes og udskiftes kateteret? Hvordan tager man sig af hygiejnen?

Kateteriseringstår for processen med at indsætte et urinkateter, dvs. et tyndt, fleksibelt rør forbundet til et reservoir. Røret tillader urin at dræne ud af urinvejene. Det føres oftest ind gennem urinrøret i blæren. Der er tidspunkter, hvor det skal føres dybere ind i urinlederne for at tømme nyrerne. Det er dog ikke altid, at kateteranbringelsen er som beskrevet ovenfor. Der er situationer, hvor det indføres gennem huden direkte ind i nyren eller ind i blæren (over skambensymfysen).

Kateterisering kan udføres af diagnostiske årsager. De bruges bl.a at udføre en væskebalance, dvs. at kontrollere diurese, administrere et kontrastmiddel under cystografi eller s altvand under urodynamisk undersøgelse.

Til medicinske formål bliver det nødvendigt, når det ikke er muligt at tisse naturligt. Dens ophobning i blæren eller nyrerne fører til skader på disse organer og øger risikoen for urinvejsinfektion

Indhold:

  1. Kateterisering: indikationer
  2. Kateterisering: procedurens forløb
  3. Kateterisering: hvordan klarer man sig senere derhjemme?

Kateterisering: indikationer

Kateterindsættelse er nødvendig, først og fremmest i tilfælde af urinstagnation, som kan forekomme i tilfælde af godartet prostatahyperplasi eller nyresten. Det bruges også ved perineale skader, hvis konsekvens er skader på urinrøret. Derefter, indtil det heler, føres drænet gennem bugvæggen direkte ind i blæren.

Kateterisering er også nødvendig efter visse urogenitale og fordøjelsesoperationer, hos personer, der holdes i farmakologisk koma, og nogle gange hos fødende kvinder, hvis de ikke er i stand til at tømme deres blære. I alle disse tilfælde indsættes kateteret i kortest mulig tid, da dets tilstedeværelse fremmer urinvejsinfektioner. Men noglede har brug for det permanent, de inkluderer mennesker med neurogen blære, med neurologiske sygdomme

Kateterisering: procedurens forløb

For de fleste mennesker kommer kateterisering ind i røret gennem urinrøret og ind i blæren. Denne procedure, hvis den udføres korrekt, gør ikke ondt. Kateteret er dækket af en gel med smørende og bedøvende egenskaber. Dette stof har også en bakteriedræbende effekt, som forhindrer urinvejsinfektioner. Selve røret er sterilt, men kan lette migrationen af ​​bakterier (f.eks.Escherichia colifra omkring anus).

Kateterisering er lettere at udføre hos kvinder, fordi de har et kort urinrør. Hos mænd er spolen lang og naturligt indsnævret tre steder, så for ikke at beskadige den, skal denne procedure udføres med stor følsomhed

Fjernelse af drænet er heller ikke smertefuldt, men den første vandladning kan være ret ubehagelig (det kan være ledsaget af brændende, sviende). Inkompetent, for aggressiv operation forårsager smerte og kan endda beskadige urinrøret. Årsagen til lidelser, herunder betændelse, i denne sarte del af urinvejene er nogle gange for stor diameter af drænet.

Kateterisering: hvordan klarer man sig senere derhjemme?

De fleste af os har set patienter på hospitalet bevæge sig rundt med en urinpose på et stativ. De forlader norm alt hospitalet uden ham. Men nogle gange tager helingsprocessen efter operation eller traume ret lang tid, så de udskrives hjem sammen med kateteret. Hvordan skal de leve med ham hver dag?

I princippet kan de føre en normal livsstil, dvs. ikke udføre alt for anstrengende fysiske aktiviteter, gå eller endda gå på arbejde (urinposen kan fastgøres med specielle velcrobånd på indersiden af ​​låret). De skal dog hvile meget og huske at følge nogle få regler.

For det første bør de omhyggeligt tage sig af hygiejnen. Du skal vaske dine hænder grundigt med sæbe, før du tømmer urinposen eller udskifter den med en ny. Det er også vigtigt at sørge for hygiejnen på de intime steder, at vaske mellemkødet og den ydre del af kateteret mindst en gang om dagen med sæbe og vand for at forhindre migration af mikroorganismer til urinvejene

Af denne grund bør du ikke koble posen fra afløbet unødigt (f.eks. når du går i bad), og husk at tømme den jævnligt med en vandhane, fordi urin er en god grobund for mikroorganismer. Folk med kateter bør drikke mere, det er tilrådeligt at tage urindesinfektionsmidler, drikke drikke rige på C-vitamin, fx solbærjuice, tranebær. Den lave pH-værdi i urinen reducerer multiplikationen af ​​mikrober

Vigtig

Byttedet nye afløb

En patient, der er tvunget af en situation til at bære et kateter i nogen tid efter hjemkomsten fra hospitalet, ændrer det ikke selv. Dette gøres af en læge eller urologisk sygeplejerske. Desuden finder det ikke altid sted. Det afhænger af, hvor længe det er nødvendigt at have kateteret på, og hvad det er lavet af. Latexkateteret skal udskiftes efter 10 dage, silikonebelagt - efter 3 uger, lavet af ren silikone - først efter 4-6 uger. Nogle gange skal kateteret udskiftes tidligere; årsagen kan være en blokering af drænet, urinlækage eller forekomsten af ​​symptomer på en urinvejsinfektion, såsom øget kropstemperatur eller smerter i nedre mave.

"Zdrowie" månedligt

Kategori:

Urologi og nefrologi