Den skandinaviske kost, også kendt som den nordiske eller nordlige kost, er en måde at fodre danskere, nordmænd og svenskere på. Den er baseret på lokale produkter og den traditionelle måde at tilberede dem på, men indeholder også elementer af modernitet. Den skandinaviske kost begyndte at vinde popularitet, da videnskabelige samfund beviste, at den har en sundhedsfremmende effekt - svarende til middelhavsdiæten

Hvad kan du spise i den skandinaviske kost?

Ernæringsgrundlaget i den skandinaviske kost er mørkt brød lavet af fuldkornsmel, meget rigt på fibre, som minder om pumpernickel. Den hedder smorrebrod i Danmark og vollkornbrot i Sverige. Som en af ​​de få nationer i Europa spiser skandinaverne meget lidt fjerkræ. De vælger vildt meget oftere. Skove, uspoleret natur og en lille befolkningstæthed gør, at skandinaverne kan nyde dette ædle kød – meget mindre fedt og kalorieholdigt end svinekød. Udover kød spiller fisk en vigtig rolle i den nordiske kost - hovedsageligt fede havfisk rig på meget sunde omega-3 fedtsyrer, som har en positiv effekt på lipidprofilen og mindsker risikoen for hjerte-kar-sygdomme. Fisk er også en god kilde til D-vitamin, jod og selen. D-vitaminmangel er almindelig i nordlige samfund (inklusive Polen), især om efteråret og vinteren, hvor mængden af ​​sollys er knap. I den skandinaviske kost erstattes animalsk fedt med vegetabilsk fedt, hovedsageligt rapsolie, og der bruges også fedtfattige mejeriprodukter

Bælgfrugter, grøntsager og frugt spiller også en meget vigtig rolle i den skandinaviske kost. At spise små portioner kød fremmer inddragelsen af ​​bælgfrugter i måltiderne oftere. Grøntsager optræder også hyppigt i den nordiske kost. På grund af det ikke særlig venlige klima er der primært tale om rodfrugter, såsom gulerødder og rødbeder, samt kål, rosenkål og agurker. Syltede grøntsager bruges ofte. Kartofler optræder også i stort antal. Bær - blåbær og brombær tilsættes ikke kun til kager og desserter, men er også et meget vigtigt element i kødsaucer, hovedsageligt vildt. Sæsonens frugter er også populære: æbler, pærer og blommer.

Ikke kun typen af ​​produkter i den skandinaviske kost, men også deres oprindelsehar betydning for den sundhedsfremmende effekt af denne ernæringsmetode. I den nordiske kost anbefales det at bruge produkter fra vilde, ubeboede egne, hvilket betyder, at planter ikke forurenes, og dyr spiser på deres naturlige måde. Det hele forbedrer kvaliteten af ​​maden. Derudover er en diæt også en livsstil. Den nordiske kost går ud på at spise i en rolig, venlig atmosfære, med fornøden omhu og uden overspisning. Daglig let fysisk aktivitet er også vigtig.

Værd at vide

Variationer af den skandinaviske kost

Den nordiske kost er en kost af tre forskellige nationaliteter: danskere, svenskere og nordmænd. Deres køkkener trækker på den samme tradition, men der er regionale forskelle.

Danskerne laver det mest moderne. De kombinerer traditionelle smagsoplevelser med krydderier og produkter fra andre køkkener. Alligevel serveres de fleste retter med kartofler, og grøntsagerne er domineret af syltede agurker, kål og rødbeder. Brød bruges meget ofte som bund til sandwich, fx med marineret svinekød eller leverpostej. Danskernes delikatesse er s altet, syltet og røget sild samt sylte - en type kødgele tilberedt på basis af hoved

Svenskerne er primært kendt for deres svenske bord, samt for simple, sunde retter. Bordene er domineret af fisk: sild, makrel og skrubber. Silden forarbejdes på forskellige måder. De gæres i mælkesyre, krydres med s alt og sukker, serveres i fløde eller sennep. Svenskerne kan lide krebs- og rejeretter. De drikker også meget mælk.

Norge er primært forbundet med laks. Den traditionelle ret er gravlaks - laks marineret i s alt, sukker og dild. Laks serveres rå, røget og syltet. Kontrovers er rejst af rakfish - gærede ørreder produceret efter traditionelle metoder. De mest almindelige tilbehør er stegte kartofler tilsat sukker og syltede grøntsager

Skandinavisk kost i forskning

Promotoren af ​​den skandinaviske kost er professor Arne Astrup fra Københavns Universitet, som har udviklet principperne for "Ny Skandinavisk kost" på baggrund af forskning udført af hans team i 2009-2013. Han beviste, at kosten for mennesker, der bor i nordlige lande, har en positiv effekt på deres helbred. Skandinaverne er blandt de sundeste nationer, og derudover svenskerne - de længstlevende. Gennemsnitsalderen i dette land er 80 år.

Forskning udgivet af Nordic Center for Food, Nutrition and He alth Excellence (SysDiet) viser, at den skandinaviske kost hjælper med at reducere risikoen for hjerte-kar-sygdomme og type 2-diabetes.200 personer deltog, fordelt på to grupper. En af dem fulgte en nordisk diæt, den anden - en konventionel diæt. Forsøget varede fra 18 til 24 uger. Folk, der følger den nordiske diæt, har nedsatte niveauer af dårligt LDL-kolesterol og øget god HDL. Optagelsen af ​​vitaminer og mineraler er også blevet forbedret

I 2010 offentliggjorde "Journal of Internal Medicine" resultaterne af NORDIET-undersøgelsen, som vurderede virkningen af ​​den skandinaviske kost på risikofaktorer for udvikling af hjerte-kar-sygdomme hos mennesker med hyperkolesterolæmi. Undersøgelsen omfattede kvinder og mænd i alderen 25-65, med et BMI på 20-31 (fra normalvægtig til fedmegrad I). Deltagerne blev delt op i to grupper. En af dem fulgte den skandinaviske kost, den anden blev bedt om at spise på sædvanlig måde. Efter 6 ugers brug af den skandinaviske kost var der et fald i LDL-kolesterol, insulinniveauer, blodtryk og vægttab

Baseret på 12 års data er der publiceret en undersøgelse, der vurderede spisevaner, antropometriske indeks (måler højde og vægt, talje- og hofteomkreds) og livsstilen hos cirka 57.000 danskere. Sundheden af ​​individuelle kostvaner blev vurderet ud fra indholdet af produkter, der er typiske for den skandinaviske kost. Produkter med sundhedsfremmende effekter omfatter: rugbrød, grød, fisk, rodfrugter, kål, æbler og pærer.

De sundhedsfremmende virkninger af den skandinaviske kost er ikke kun gætværk og mode, men også fakta bekræftet af forskning. Dens anbefalinger virker venlige og relativt nemme at følge for folk i vores geografiske område, så det kan være en seriøs konkurrent til middelhavsdiæten, som hidtil anses for at være den sundeste kost i Europa.

Kategori:

Diæter