Jeg beder om råd om min søn, som er 24, ikke studerer, ikke arbejder og ikke ønsker at ændre sin tilstand. Derudover holdt han op med at mødes med venner. Han bruger sin tid på at sidde foran computeren (spil, internet, se YouTube-videoer). I længere tid (over et år, hvis ikke længere) har han haft problemer med søvnen, eller rettere tiderne med søvn og vågenhed (han er vågen om natten og sover om dagen). I et år har han boet hos sin far, som ikke er i stand til at mobilisere ham til at handle, og han reagerer ikke på mine henvendelser. Jeg ved ikke, hvad jeg skal stille op med det længere, og min mand og jeg vil ikke ty til at stille min søns kufferter ud af døren, fordi vi er bange for konsekvenserne.
Ud fra det du skriver, forstod jeg, at min voksne søn bor hos sin far, han hverken studerer eller arbejder, han har ikke et soci alt liv, hans hovedbeskæftigelse er internetaktivitet. Jeg hører, at du er klar til at sætte skarpe grænser for det, men du er bange for konsekvenserne
Jeg tror, at det i øjeblikket er vigtigt for sønnen at se en psykiater, som vil vurdere hans helbredstilstand og give en anbefaling, sådan en tid kan også bestilles hjemme. Det er værd at opmuntre din søn til at søge råd, for jo længere denne situation varer, jo sværere kan det være for ham at forlade huset. Han eller hun kan benytte sig af individuel terapi eller tilbud om støtte på dagafdeling (daglig terapi af flere timer) eller indlæggelse evt. Du skal tale ærligt, fremlægge din holdning til din søn, dvs. hvis han er syg eller har et problem, er det tid til at begynde at gøre noget ved det. Inden en sådan samtale er det værd at etablere en fælles holdning, det vil være en fordel for dig at lave en aftale med en psykolog, som vil forberede og støtte dig til det. Hvis din søn ikke ønsker at tale med dig, kan du anmelde problemet til OPS eller psykiatrisk klinik – søg efter behandlingstilbud i lokalsamfundet. Begyndelsen kan være svær, så det ville være umagen værd at have din støtte, men handlingerne kan give fordele - selvfølgelig, hvis sønnen tager ansvar for sig selv, og staten sætter grænser for ham.
Husk, at vores eksperts svar er informativt og ikke erstatter et besøg hos lægen.
Dominika Ambroziewicz-WnukPsykolog, personlig udviklingstræner
I 20 år har hun arbejdet med teenagere, unge voksne og deres plejere. Han støtter mennesker, der oplever vanskelighederskole, relationelle, ungdomsforstyrrelser og teenageforældre www.centrum-busola.pl
Flere råd fra denne ekspert
Kan onani i teenageårene være vanedannende? [Ekspertråd]Føler spædbarnet forældrenes fravær? [Ekspertråd]Barnet vågner om natten og græder [ekspertråd]Barnet ønsker ikke at lave lektier [Ekspertråd]Barnet laver ufrivillige håndbevægelser [ekspertråd]Ni-årig onanerer [ekspertråd]Hvordan håndterer man søvnløshed? [Ekspertråd]Hvordan håndterer man neurose? [Ekspertråd]Hvordan kan jeg håndtere chikane og dårlige tanker? [Ekspertråd]Hvordan håndterer man virkningerne af langvarig stress? [Ekspertråd]Hvordan kan jeg håndtere stress, før jeg taler offentligt? [Ekspertråd]Kompulsiv optagelse af viden [ekspertrådgivning]Antidepressiva og et fald i musikalske evner? [Ekspertråd]Teenagers onani i ungdomsårene [ekspertrådgivning]Teenage og sent hjem [ekspertråd] Teenager er alt for mobil, bander og er påvirket af jævnaldrende [ekspertråd]Teenager alene på ferie [ekspertråd]Aflyste bryllup og fortsatte med at være sammen. Hvad skal man gøre? [Ekspertråd]Partneren ønsker ikke samleje [ekspertråd]Problem med at starte samleje. Hvor skal man henvende sig for at få hjælp [Ekspertråd]Opbrud og returneringer. Forbliver du i et forhold? [Ekspertråd]Oralsex. Er jeg stadig jomfru? [Ekspertråd]Sønnen spiller på computeren og sidder på internettet [ekspertens tip]Ildebefindende under graviditeten. Er det neurose? [Ekspertråd]