Krydsresistens er et immunologisk fænomen, som har været kendt af videnskaben i lang tid. Krydsresistens er en konsekvens af en vis forvirring i immunsystemet, som kan genkende patogener, der molekylært ligner hinanden. Hvordan bruger medicin fænomenet krydsresistens, og hvordan kan det relateres til COVID-19?

Indhold:

    1. Krydsmodstand - hvad er det?
    2. Krydsimmunitet - vaccinationer
    3. Krydsmodstand - dannelsesmekanisme
    4. Krydsmodstand - COVID-19
    5. Krydsmodstand - mulige negative effekter

Krydsmodstand - hvad er det?

Krydsresistens , ellers heterolog, henviser til det fænomen, hvor immunsystemets forudgående eksponering for ét patogen, fx en parasit, en virusbakterie, ændrer kroppens respons på et andet (heterologt) patogen

Krydsresistens er almindelig blandt nært beslægtede arter af patogener, fx forskellige arter af mykobakterier. Fænomenet krydsresistens kan dog også forekomme mellem patogener, der ikke er relaterede, fx bakterier, eller som tilhører helt andre typer patogener, såsom bakterier og vira.

Krydsimmunitet - vaccinationer

Krydsresistens kan spille en rolle i at forbedre den beskyttende virkning af vacciner. For eksempel kan BCG (Bacillus Calmette-Guéri)-vaccinen mod Mycobacterium tuberculosis give immunitet mod andre mykobakterier, såsom Mycobacterium leprae, der forårsager spedalskhed.

Interessant nok brugte den første koppevaccine udviklet af Edward Jenner i menneskehedens historie ikke direkte koppevirus, men den relaterede vacciniavirus (vaccinia). Denne vaccinationsmetode resulterede i, at personen havde en mildere form for kopper, men blev senere resistent over for de dødelige kopper som følge af krydsimmunitet

Undersøgelser har vist, at personer, der var vaccineret med vacciniavirussen, var mindre modtagelige for andre infektionssygdomme såsom mæslinger, skarlagensfeber, kighoste og syfilis.

Det er også værd at bemærke, at den førnævnte BCG-vaccine mod mycobacterium tuberculosis ikke indeholder præcis den art af mycobacterium, der forårsager sygdom hos mennesker, men arten Mycobacterium bovisforårsager tuberkulose hos kvæg.

Forskning viser, at krydsmodstand ikke er så forudsigelig, som det kan se ud. For eksempel kan krydsresistens ikke forekomme med influenzavira, fordi influenzavirus er genetisk og antigent meget forskellige. At blive forkølet forårsaget af en influenzatype garanterer derfor ikke, at vi ikke bliver syge af en forkølelse forårsaget af en anden stamme. I dette tilfælde kan sygdommen muligvis være mildere.

Krydsmodstand - dannelsesmekanisme

Fænomenet krydsresistens skyldes naturen af ​​vores immunsystem, især det erhvervede immunrespons, som omfatter B- og T-lymfocytter. immunologisk hukommelse, dvs. evnen til specifikt at huske patogenet, og mere specifikt dets antigener (aminosyresekvenser). Senere er genudsættelse for det samme patogen meget hurtigere og mere effektivt.

Hvordan husker immunsystemet en trussel? Det er muligt takket være skabelsen af ​​specielle T-lymfocytreceptorer (TCR) på overfladen af ​​T-lymfocytter efter kontakt med patogenet. B-lymfocytter på den anden side producerer antigen-specifikke immunproteiner - antistoffer

Specifikke T-celle receptorer og antistoffer fremstilles gennem en ekstremt kompleks genetisk proces. Derudover viser nyere undersøgelser, at andre mekanismer, såsom et ikke-specifikt immunrespons, som kan medieres af andre immunceller - makrofager, kan deltage i krydsresistens

Krydsresistens kan skyldes ligheden mellem nogle antigener og forskellige patogener. Så kan T-cellerne eller antistofferne genkende dem på samme måde som det patogen, de blev dannet for.

Et eksempel på krydsresistens mellem ubeslægtede humane vira kan ses med influenza A og hepatitis C. T-celleresponset på Hepat C-virus NS31073-1081-antigenet viste sig at være stærkt krydsreaktivt med NA231-antigenet -239 influenza A-virus.

Krydsmodstand - COVID-19

Eksperter fra infektionssygdomme, inkl. Verdenssundhedsorganisationen angiver, at der ikke er noget, der tyder på, at hunde eller katte kan være en kilde til SARS-CoV-2-infektion og dens overførsel til mennesker.

For nylig har der været en omvendt rapport i medierne om, at ejere af katte og hunde faktisk er mindre tilbøjelige til at pådrage sigCOVID-19 . Er det virkelig sådan? Selvom det er teoretisk muligt, om ikke andet på grund af fænomenet krydsmodstand

Der er kæledyret reservoir af patogener, der ikke er farlige for mennesker, men som kan stimulere krydsresistens. Som det blev beskrevet i tilfælde af for eksempel vaccinationer med vacciniavirus og overdragelse af krydsimmunitet til koppevirus

Et andet eksempel er hundesyge hos hunde og mæslinger hos mennesker. Dette spørgsmål kræver imidlertid yderligere observationsstudier af en stor gruppe mennesker, og der er i øjeblikket ikke noget videnskabeligt grundlag for denne afhandling.

Krydsmodstand - mulige negative effekter

Krydsmodstand kan også have en negativ side. Det er blevet vist, at virale eller bakterielle infektioner kan inducere den autoimmune proces og fremkomsten af ​​sygdomme som multipel sklerose og type 1-diabetes

En af de potentielle mekanismer for dette fænomen er den såkaldte molekylær mimik, hvor virussen kan have aminosyresekvenser, der ligner dem i vores væv. Som et resultat af en lignende reaktion på krydsimmunitet angribes T-celler og antistofferne i kroppens eget væv, såsom insulinproducerende celler i bugspytkirtlen.

Om forfatterenKarolina Karabin, MD, PhD, molekylærbiolog, laboratoriediagnotiker, Cambridge Diagnostics Polska Biolog af profession med speciale i mikrobiologi og laboratoriediagnotiker med over 10 års erfaring i laboratoriearbejde. Uddannet fra College of Molecular Medicine og medlem af Polish Society of Human Genetics Leder af forskningsbevillinger ved Laboratory of Molecular Diagnostics ved afdelingen for hæmatologi, onkologi og indre sygdomme ved Warszawas medicinske universitet. Hun forsvarede titlen som doktor i medicinske videnskaber inden for medicinsk biologi ved det 1. Medicinske Fakultet ved det medicinske universitet i Warszawa. Forfatter til mange videnskabelige og populærvidenskabelige værker inden for laboratoriediagnostik, molekylærbiologi og ernæring. Til daglig driver han, som specialist inden for laboratoriediagnostik, indholdsafdelingen hos Cambridge Diagnostics Polska og samarbejder med et team af ernæringseksperter på CD Dietary Clinic. Han deler sin praktiske viden om diagnostik og diætterapi af sygdomme med specialister på konferencer, træningssessioner og i magasiner og hjemmesider. Hun er især interesseret i den moderne livsstils indflydelse på molekylære processer i kroppen.

Læs flere artikler af denne forfatter

Kategori:

Immunsystem