Hjælp udviklingen af ​​webstedet med at dele artiklen med venner!

Hepatisk encefalopati er en neurologisk lidelse, der opstår som følge af leverdysfunktion. Årsagen til dette problem er den skadelige virkning af en for stor mængde toksiner i blodet på nervevævet. Forløbet af hepatisk encefalopati varierer: i de mest alvorlige tilfælde fører sygdommen til koma, men tidligere viser den sig som kognitiv svækkelse og personlighedsændringer

Hepatisk encefalopatikan forekomme, når leveren ikke er i stand til at fungere korrekt. Leveren er et særligt organ. Dens funktioner omfatter rensning af blodet for toksiner, regulering af metabolisk styring eller syntese af forskellige proteiner (f.eks. koagulationsfaktorer). Leverdysfunktion resulterer i symptomer, der påvirker forskellige kropssystemer. Et system, der kan opstå forstyrrelser i, er nervesystemet.Når leveren ikke er i stand til at fungere ordentligt, kan der ophobes forskellige giftige stoffer i blodet. Eksempler er ammoniak, phenoler, mercaptaner og fedtsyrer. Mængden af ​​den såkaldte falske neurotransmittere såsom octopamin. Hvis de nævnte stoffer ikke fjernes fra kroppen, har de en giftig effekt på forskellige væv. En af dem er nervevævet - de nye lidelser kaldes hepatisk encefalopati

Hepatisk encefalopati: typer

Der er to hovedformer for hepatisk encefalopati. Den første er den minimale form, i løbet af hvilken variationer i patienter er så små, at de kun kan opdages ved hjælp af specialiserede psykometriske tests. På den anden side er åbenlys hepatisk encefalopati meget rigere på symptomer med dens episodiske og permanente former

Hepatisk encefalopati: forårsager

Hepatisk encefalopati er mest almindelig hos patienter, som har haft en leverdysfunktion i lang tid. Disse kan være forårsaget af både hepatitis og Reyes syndrom eller skrumpelever. I løbet af disse sygdomme kan der være en permanent form for hepatisk encefalopati (dvs. den med symptomergenerelt konstant) eller episodisk (i denne form opstår symptomer på encefalopati fra tid til anden).

Der er en række faktorer, der kan udløse en episode med hepatisk encefalopati hos en patient med kronisk nedsat leverfunktion. Eksempler på sådanne faktorer omfatter:

  • dehydrering
  • forstoppelse
  • infektioner (f.eks. lungebetændelse)
  • gastrointestinal blødning
  • nyreinsufficiens
  • alkoholmisbrug
  • hypoxi
  • tilstand efter operation af et eller andet organ
  • traumeoplevelse
  • spiser for meget protein
  • tager medicin, der deprimerer nervesystemet (f.eks. benzodiazepiner)
  • elektrolytforstyrrelser (f.eks. hypokaliæmi, dvs. for lavt blodkalium)

Hepatisk encefalopati: symptomer

Det kliniske forløb af hepatisk encefalopati kan være meget varierende. Nogle patienter kan udvikle en fuldgyldig sygdom, mens symptomerne hos andre i begyndelsen er sparsomme og gradvist forværres. Nogle gange begynder hepatisk encefalopati med ændringer i patienternes personlighed og adfærd – familien kan endda hævde, at patienten har ændret sig til ukendelighed. Patienten kan blive ekstremt irritabel, men også falde i ekstrem eufori, hans adfærd kan være fuldstændig utilstrækkelig til den givne situation. Symptomerne på hepatisk encefalopati omfatter:

  • bremse din tænkning
  • personlighedsændringer
  • hukommelsessvækkelse
  • nedsat koncentration
  • taleforstyrrelser i form af dysartri
  • søvnforstyrrelse
  • tyk-bølgede håndrystelser
  • humørforstyrrelser
  • karakteristisk, muggen, mundlugt (omt alt somfoetor hepaticus )

Disse lidelser forekommer ikke hos alle patienter med hepatisk encefalopati. Sværhedsgraden af ​​lidelsen afhænger både af graden af ​​leverinsufficiens og af, hvor lang tid nervevævet er udsat for toksiske metabolitter. Den kliniske klassifikation skelner mellem fem grader af hepatisk encefalopati. I denne klassifikation vurderes: patientens bevidsthedstilstand, dennes intellektuelle funktioner og adfærd samt mulige neurologiske lidelser Grad 0 er der ingen lidelser i nogen af ​​de ovennævnte kategorier. I trin 1 opstår let døsighed og forstyrrelse af opmærksomhed og koncentration, patienter bliver irritable og udvikler let muskelrystelser. Efterfølgende karakterer genkendes, når symptomerne forværreshepatisk encefalopati, fx i trin 2 mister patienterne desuden deres orientering i tide, og i trin 3 er der bl.a. vrangforestillinger og demenssymptomer. Grad 4 er den mest alvorlige med leverkoma.

Hepatisk encefalopati: diagnose

Ved diagnosticering af hepatisk encefalopati er sygehistorie og laboratorieundersøgelser af største betydning. Alene kombinationen af ​​symptomer på hepatisk encefalopati sammen med indhentning af information om, at patienten har en kronisk leversygdom, kan gøre det muligt for lægen at stille en diagnose Laboratorieundersøgelser, der kan udføres til diagnosticering af hepatisk encefalopati, omfatter følgende tegn:

  • ammoniakkoncentration i blodet (standarden for ammoniak i blodet er 15-45 mikromol/liter)
  • leverenzymer
  • elektrolytkoncentrationer (hovedsageligt natrium og kalium)

Patienter kan også gennemgå elektroencefalografi (EEG), fordi hepatisk encefalopati udvikler EEG-abnormiteter (f.eks. paroksysmale udledninger og trefasebølger). For at vurdere sværhedsgraden af ​​hepatisk encefalopati kan patienten scores på CHESS-skalaen. Denne vurdering er forholdsvis enkel, da den består i at besvare 9 spørgsmål. Eksempler på dem er: ved patienten, hvilken ugedag det er? Kan han tale? Er patienten i stand til (efter anmodning fra undersøgeren) at hæve sine arme? For hvert spørgsmål gives 0 eller 1 point. En score på nul svarer til ingen encefalopati, mens en score på 9 tyder på alvorlig hepatisk encefalopati.Andre tests udført hos patienter med mistanke om hepatisk encefalopati har til formål at udelukke alternative årsager til symptomerne. Til dette formål kan der for eksempel udføres blodsukkertest (for at udelukke hypoglykæmi) eller billeddiagnostiske tests (for at udelukke for eksempel subaraknoidal blødning).

Hepatisk encefalopati: behandling

Behandlingen af ​​en patient med hepatisk encefalopati afhænger af lidelsernes form. I tilfælde af episodisk hepatisk encefalopati bør man først og fremmest se efter den faktor, der kan fremkalde symptomer (f.eks. infektion), og efter dets påvisning stræbe efter at eliminere den. Patienter skal fodres enter alt i 24 til 48 timer, de skal bruge ernæringsblandinger med en begrænset forsyning af protein (det er dette næringsstof, der er kilden til giftig ammoniak). Blandt de farmakologiske præparater anvendes følgende: lactulose (et afføringsmiddel, der accelerererfjernelse af toksiner fra kroppen) og antibiotika (f.eks. rifaximin eller neomycin, deres administration er rettet mod at eliminere de bakterier, der producerer ammoniak fra mave-tarmkanalen). Ornithin aspartat (lægemidlet fremskynder fjernelsen af ​​ammoniak fra kroppen) er også nyttigt i behandlingen af ​​hepatisk encefalopati. Ved vedvarende hepatisk encefalopati anvendes førnævnte lægemidler kronisk (laktulose, ornithin aspartat og antibiotika). Patienter rådes også til konstant at begrænse mængden af ​​protein i deres kost til 1-1,5 g/kg kropsvægt om dagen

Hepatisk encefalopati: prognose og forebyggelse

En bedre prognose er for de patienter, der udvikler langsomt hepatisk encefalopati. Tidlig implementering af terapeutiske tiltag reducerer risikoen for, at patientens symptomer forværres.Hos patienter med kronisk leversygdom kan de reducere risikoen for hepatisk encefalopati ved at følge flere anbefalinger. Sådanne personer bør sørge for regelmæssig afføring og undgå alkohol. I tilfælde af forekomst af symptomer på andre sygdomme (f.eks. feber, som kan tyde på udvikling af en infektion), bør patienterne søge læge så hurtigt som muligt for at påbegynde behandlingen omgående. For at mindske risikoen for hepatisk encefalopati bør rådene om kostproteinrestriktion også følges Hos patienter med risiko for hepatisk encefalopati bør al medicin kun gives, når det er nødvendigt. Patienter bør gives diuretika med særlig forsigtighed (de kan føre til et fald i blodets kaliumniveau, hvilket kan udløse hepatisk encefalopati) og lægemidler, der deprimerer nervesystemet.

Om forfatterenSløjfe. Tomasz Nęcki En kandidat fra det medicinske fakultet ved det medicinske universitet i Poznań. En beundrer af det polske hav (mest villigt slentrer langs dets kyster med hovedtelefoner i ørerne), katte og bøger. I arbejdet med patienterne fokuserer han på altid at lytte til dem og bruge så meget tid, som de har brug for.

Hjælp udviklingen af ​​webstedet med at dele artiklen med venner!

Kategori:

Neurologi