Næsten alle unge er velbevandret i typerne af stoffer, ved, hvad virkningerne af marihuana, amfetamin, hash, kokain eller ecstasy er, og hvor man kan købe dem. Problemet opstår, når en teenager begynder at bruge dem regelmæssigt, eller når et nyt, endnu farligere stof dukker op på markedet. Hvad skal man gøre for at forhindre et barn i at blive afhængig?
Forskning udført i slutningen af 2008 blandt mellem- og gymnasieelever viser, at næsten alle elever har gnidet sig modstoffer . Det betyder ikke, at alle tog det, men at de stod over for et valg mindst én gang: Jeg vil prøve eller ej. Næsten 15 pct mellemskoleelever havde kontakt medmarihuana . Senere bliver det endnu værre: hver tredje gymnasieelever ryger pot!
Krokodillen - et nyt, endnu farligere stof
Mode til "krokodillen" kom fra Rusland. "Krokodille" er et specifikt kemisk præparat eller desomorphin. Det er meget billigere end det tilsvarende 3-methylfentanyl - et stof, der findes på det illegale marked, kendt i Rusland som "hvid kitajc" og virker flere hundrede gange stærkere end morfin. "Krokodillen" skal dog tages oftere end 3-methylfentanyl, fordi den har en meget kortere virkningsvarighed. Stoffet er lavet på basis af syntetisk heroin, men det indeholder også stoffer som kodein blandet med benzin, et fortynder, s altsyre, jod og rødt fosfor. En dosis er nok til at blive afhængig. Efter cirka to års brug fører det til døden. Desomorphine er ekstremt populært, blandt andet fordi det kan tilberedes derhjemme. Og det er meget nemt at overdosere. Det siges at være et af de mest forfærdelige stoffer. Det får kroppen til at rådne og dø i ulidelige pinsler. Navnet er ikke tilfældigt. Huden begynder at skalle af på injektionsstedet, og farven ligner farven på krokodilleskind. Efter et stykke tid rives huden bogstaveligt t alt i stykker.
Hvad kan forældre gøre for at forhindre deres barn i at blive afhængig af stoffer?
Der er ingen enkle og effektive opskrifter til at beskytte dit barn mod stoffer. På trods af forældrenes store indsats mislykkes det ofte
Nogle gange er ønsket om at tilpasse sig jævnaldrende gruppen, og forsøg på at begrænse på dette område er mislykkede. En ting er dogsikkert: jo bedre kontakt med barnet er, jo større er chancen for, at det ikke bliver overt alt til at tage stoffer.
Grundlaget for gode kontakter er samtale og tilskyndelse til fri udveksling af synspunkter. Det er dog ikke tilladt at lave moraliserende foredrag og konstant kritisere. Lyt, når barnet vil fortælle dig noget, det føler sig hjælpeløs, såret. Undervurder ikke hans problemer, prøv bare at forstå dem og rådgive klogt
Så vil du vinde tillid. Undgå ikke svære emner. Find en mulighed, fx en omtale i en avis, for at tale om stoffer, overbevise dem om deres skadelighed ved hjælp af faktuelle argumenter. Forskning viser, at det ikke har nogen effekt at henvise til en stofmisbruger i en samtale i en samtale. For teenagere, der tager stoffer til en fest, identificerer sig ikke med sådan nogen. Gør alt for at minimere antallet af situationer, hvor barnet kan tage stoffer. Råder dig til ikke at skille dig af med dit glas (dåse) sodavand til festen.
» Narkotikabesiddelse kan straffes med 3 til 5 års fængsel og en bøde
»Narkotikaproduktion er under trussel fængsel indtil 3 år og bøde.
» Narkotikasmugling kan straffes med op til 10 års fængsel
»Give, tilskynde til at bruge stoffer straffes med fængsel op til 5 år
(lov om modvirkning af stofmisbrug af 29. juli 2005)
Tegn på stofmisbrug
Enhver ændring i adfærd bør være foruroligende. Barnet bevæger sig væk fra dig, nægter at tale, vender sig om, på trods af at I har haft god kontakt med hinanden indtil nu. De dropper ud af skolen, springer skolen over, forsømmer ekstratimer. Er irritabel, ophidset eller sløv, har overdreven appetit eller nægter at spise. Han forsvinder ofte fra huset uden at sige, hvor han skal hen, og låser sig derefter inde på sit værelse under ethvert påskud. Jeg vil ikke introducere nye venner. I diskussioner stiller han spørgsmålstegn ved stoffernes skadelighed. Du finder en cigaretholder, hvidt pulver, bittesmå poser med snorelukning, medicin, sprøjter, og du lugter en mærkelig lugt i rummet. Dette kan indikere, at der er et problemafhængighed .
ProblemPas på medicin!
Forskning viser, at polske unge er på førstepladsen i Europa med hensyn til brugen af beroligende midler og sovemedicin, der ikke er ordineret af en læge.
Interview først, derefter narkotikatest
Selvom faktorerne for større risiko omfatter afhængighed i familien, tæt kontakt med stofmisbrugere, vold i hjemmet, manglende evne til at klare problemer, skal det huskes, at ethvert barn kan række ud efter stoffet. De fleste teenagere prøver af nysgerrighed, fordi andre tager. OGoftest ender det med en hændelse. Nogle gange fører sådan sjov dog til afhængighed. Problemet er, at stoffer er vanskelige. Den person, der eksperimenterer med dem, tror, at han kan leve uden dem. I mellemtiden bruger han dem oftere og oftere og tager stadig større doser. Dette sker gradvist, så de første tegn på, at et lægemiddel er ved at blive et problem, er lette at ignorere. Hvis du har mistanke om, at dit barn prøver stoffer, skal du handle med det samme, da problemet ikke løser sig selv.
Start med en samtale, men deltag ikke i en samtale, mens du er følelsesmæssig eller mens barnet er beruset. I stedet for at bøvle rundt og søge at give skylden blandt dine kolleger, så lyt roligt, uanset om han taler sandt eller ej. Dette er en teenagers chance for at åbne op. Måske har han et problem og ventede på at fortælle dig om det. Vis forståelse og respekt. Måske er du lige ved begyndelsen af den svære vej ud af stofmisbruget, og dit barn får brug for din støtte? Mest sandsynligt vil teenageren ikke indrømme, at han har taget, vil forsikre ham om, at stoffet, han fandt, tilhører en ven, eller sværge, at det kun er én gang.
Du kan altid bruge urinstoftesten (du kan købe den uden recept på et apotek). Det er bedst at vælge en, der reagerer på flere stoffer. Læs brugsanvisningen grundigt før brug, da testene adskiller sig fra hinanden. Men lad være med at handle, som om dit mål er at bevise over for dit barn, at han eller hun tager. Hvis resultatet er negativt, så vis hvor glad du er for, at alarmen var falsk
Hvis din mistanke bekræftes, men du tror, det bare var en hændelse, så giv dit barn en chance. Tal om farerne ved stoffer og manipulationen af det samfund, de befinder sig i. Etablere nye regler om fx hjemrejsetider, selvstændige afgange. Brug princippet om "begrænset tillid", gentag testene fra tid til anden, indtil du er sikker på, at alt er okay.
Narkotika - vær ikke bange for at bruge hjælp fra specialister
Hvis de forstyrrende symptomer fortsætter og/eller efterfølgende test viser, at barnet tager stoffer, er det bedst at gå til en afhængighedsklinik hurtigst muligt (uden henvisning). De psykologer og psykiatere, der arbejder der, beskæftiger sig ikke kun med behandling, men også forebyggelse af stofmisbrug, så vær ikke bange for, at gå til en sådan klinik vil stemple dit barn som stofmisbruger. På grundlag af en detaljeret samtale og psykologiske tests vil specialisten stille en pålidelig diagnose, der gør det muligt at afgøre, om den unge stadig er i risiko for afhængighed, eller allerede er faldet i afhængighed og kræver behandling.
Den første trin i terapi er norm alt at skrive en "kontrakt" nedfamilie", hvor begge forældres krav til barnet, fx om at forlade huset, og teenagerens krav, fx forældre ikke vil gennemsøge deres lommer, er defineret.
Unge tilbydes deltagelse i workshops (de styrker deres selvværd, lærer at fungere i en gruppe). Når problemet er større, kan gruppe- og individuel psykoterapi være nødvendig.
Uanset årsagen til problemet, bør forældre involveres i terapiprocessen. Det er ofte ikke en nem udfordring for dem – de skal tale åbent om svære forhold, indrømme deres fejl og støtte barnet i behandlingen, fx ved at hjælpe dem med at overkomme vanskeligheder og opmuntre dem til at blive behandlet. Passende forældreinvolvering kan motivere et barn i en sådan grad, at det bliver sværere for ham at give slip i tvivlstilfælde.
Behandling af stofmisbrug kræver tålmodighed og konsekvens
Hvis en ung person trods behandling på klinikken ikke formår at opretholde permanent afholdenhed, kan lægen henvise ham til et indlæggelsescenter (at ændre miljøet kan være nyttigt til at bryde afhængigheden). Behandlingen der varer fra 6 måneder til 2 år og er gratis.
Besvær med medicinabstinenser tvinger ofte læger til at tage medicin. Nogle gange kan man stoppe ved afgiftning (afgiftning af kroppen mindsker abstinenssymptomerne og varer ca. 10 dage). Når abstinenssyndromet er meget stærkt, og patienten ikke er klar til helt at stoppe med at tage medicin, anvendes substitutionsterapi (de indgivne præparater virker på samme måde som et lægemiddel, men beruser ikke og eliminerer samtidig abstinenssymptomer).
Genopretning kan tage år. Det kræver tålmodighed og konsekvens fra patienten og dennes familie. Det bør erkendes, at stofmisbrug er en kronisk sygdom, som ikke kan helbredes fuldstændigt. Derfor vender misbrugere nogle gange tilbage til afhængigheden, som ødelægger deres helbred og ofte fører til tragedie. De falder ud af sociale roller, kan have konflikter med loven
(dagligt fra kl. 16.00 til 21.00)