Hypomani er en mildere tilstand end mani, men det betyder ikke, at den er fuldstændig harmløs. I løbet af hypomani kan patienterne blive meget mere snakkesalige, sove meget kortere og også kæmpe med racertanker og mange andre lidelser. Hypomani bør ikke undervurderes, da det kan indikere, at en person lider af bipolar lidelse. Så hvad er symptomerne på hypomani og dens årsager? Hvilken behandling bruges til at balancere humøret hos en hypomanipatient?

Hypomaniog mani på den ene side og depressive lidelser på den anden er to typer af humørsygdomme, der hører til to separate poler. Depression er en tilstand af lavt humør, mani og hypomani til gengæld - episoder med højt humør.

Mani og hypomani kan i vid udstrækning ligne hinanden, men disse tilstande er karakteriseret ved visse forskelle, hvilket også forklarer legitimiteten af ​​at skelne mellem dem. Det grundlæggende kriterium for at skelne mellem disse to humørsygdomme er varigheden af ​​deres symptomer. Mani kan kun diagnosticeres, når de relaterede problemer varer i mindst 7 dage, mens hypomani kan diagnosticeres tidligere - efter 4 dages symptomer.

Årsager til hypomani

Mekanismen, der fører til forekomsten af ​​hypomani hos patienter, er ikke blevet klart defineret indtil videre. Mange forskellige faktorer tages i betragtning som mulige årsager til hypomani. De vigtigste er forstyrrelser i neurotransmittere i hjernen - man har observeret, at stimulering af systemerne, f.eks. noradrenerge og dopaminerge (f.eks. ved at tage medicin, der påvirker disse systemer) kan fremkalde hypomane episoder.

Gener nedarvet af patienter kan også have en vis indflydelse på forekomsten af ​​hypomani. Det viser sig, at personer, hvis familiemedlemmer har kæmpet med humørforstyrrelser (f.eks. med hypomani eller bipolar lidelse), selv har øget risiko for også at udvikle sådanne problemer. Der er dog mange flere potentielle årsager til hypomane episoder. Det blev nævnt ovenfor, at indtagelse af forskellig medicin kan føre til patologisk humørforbedring - med eksempler på præparater, somkan føre til en sådan effekt, findes der både psykofarmaka (f.eks. antidepressiva) og præparater, der bruges til indre sygdomme, som f.eks. glukokortikosteroider.

Blandt andre mulige årsager til hypomani er:

  • forskellige systemiske sygdomme (f.eks. systemisk lupus erythematosus, skjoldbruskkirtellidelser og AIDS);
  • neurologiske sygdomme (herunder hjerneskade, multipel sklerose eller hjernetumor);
  • forekomst af bivirkninger ved at tage forskellige psykoaktive stoffer;
  • oplevelse af en eller anden svær livsbegivenhed, som patientens psyke ikke er i stand til at klare (en sådan begivenhed kan f.eks. være voldtægt, men også en naturkatastrofe eller endda at blive afskediget fra arbejde eller at blive forælder)

Hvad er symptomerne på hypomani?

En patient med hypomani kan grundlæggende have de samme symptomer som en person med mani, men de er meget mindre alvorlige. Patientens forhøjede humør kan let observeres i hans omgivelser: pårørende til patienten kan tydeligt se, at personen opfører sig anderledes end norm alt.

Symptomerne på hypomani omfatter:

  • betydelig forbedring i humør;
  • leg;
  • ordlyd;
  • markant reduceret behov for søvn (patienten kan sove endda to eller tre timer om dagen og stadig føle, at han føler sig meget forfrisket);
  • irritabilitet og en tendens til let at eksplodere af vrede;
  • race tanker og accelerere tankegangen;
  • følelse af usædvanlig betydning af sig selv;
  • skærpelse af sanserne (farver kan f.eks. virke mere levende for patienten og lyder meget højere);
  • samtidig håndtering af flere opgaver;
  • har tendens til at blive let distraheret;
  • øget sexlyst;
  • generel social "oplåsning" (manifesteret bl.a. i, at patienten ikke overholder almindeligt accepterede adfærdsnormer).

Det skal her understreges, at rækken af ​​symptomer ved mani er meget mindre end ved mani - en patient, der oplever hypomani, er norm alt i stand til at fungere ordentligt (han forsømmer norm alt ikke sine professionelle eller familiemæssige forpligtelser, for eksempel). Endnu et træk, der adskiller disse to former for forhøjet humør, er, at hypomani ikke udvikler psykotiske symptomer (i tilfælde af mani kan disse problemer allerede dukke op).

Nogle mennesker, der oplever hypomani fra lidelser, der opstår i dets forløb (eller i det mindstenogle af dem) er endda… tilfredse. Det lyder ret bizart, men det er ret nemt at forklare - nedsat søvnbehov kombineret med tydeligt øget energi og andre symptomer på hypomani hos nogle mennesker (f.eks. kunstnere) fører bl.a. til markant øget kreativitet. Teoretisk set kan hypomani betragtes som gavnlig, men i praksis er det simpelthen farligt. Mennesker med hypomani er kendetegnet ved en tendens til risikabel adfærd – de kan nemt miste alle aktiver i kasinoet, tage et meget højt lån eller indgå i risikable seksuelle kontakter. Af denne grund skal hypomani behandles - men det skal diagnosticeres først.

Hypomani: diagnose og behandling

Diagnostik

Diagnosen hypomani kan stilles efter en psykiatrisk undersøgelse. Det er vigtigt at opdage de karakteristiske symptomer på hypomani under testen - ikke kun patienten bliver spurgt om dem, men nogle gange også hans pårørende (patienten selv føler måske ikke, at han oplever nogen stemningslidelser). Udover at konstatere, at patienten oplever øget humør og andre problemer, der er typiske for hypomani, er det også nødvendigt at fastslå, hvor længe de har været til stede - tidskriteriet i dette tilfælde er, som allerede nævnt ovenfor, minimum fire dage pr. symptomer på hypomani. Det er meget vigtigt at fokusere ikke kun på de aktuelle afvigelser fra patienten, men også på det tidligere humør. For hvis patienten havde depressive episoder før, og nu oplever hypomani, kan diagnosen bipolar II lidelse stilles

Behandling

Patienter med hypomani - især dem, hvor det er et af symptomerne på bipolar lidelse - anbefales primært humørstabilisatorer (humørnormalisering). Sådanne midler er f.eks. lithiums alte, men også carbamazepin og valproater. Anden medicin, der gives mod hypomani, er antipsykotika (neuroleptika). Psykoterapi er en hjælpebehandlingsmetode - patienter kan anbefales at bruge forskellige former for psykoterapi, og ret ofte anbefales de kognitiv-adfærdsmæssig psykoterapi

Om forfatterenSløjfe. Tomasz Nęcki En kandidat fra det medicinske fakultet ved det medicinske universitet i Poznań. En beundrer af det polske hav (mest villigt slentrer langs dets kyster med hovedtelefoner i ørerne), katte og bøger. I arbejdet med patienterne fokuserer han på altid at lytte til dem og bruge så meget tid, som de har brug for.

Kategori:

Psykiatri