Hjælp udviklingen af ​​webstedet med at dele artiklen med venner!

I løbet af skizoaffektive lidelser oplever patienter samtidigt lidelser, der er typiske for to forskellige entiteter, nemlig symptomer på skizofreni og symptomer på affektive lidelser. Selvom der er gået næsten et århundrede siden deres sondring i psykiatriske klassifikationer, er årsagerne til skizoaffektive lidelser stadig ret uklare. Det vigtigste synes at være den korrekte diagnose af skizoaffektive lidelser, fordi medicin har effektive metoder til at behandle dette problem.

Skizoaffektiv lidelseer et problem på grænsen mellem skizofreni og affektive lidelser. Det er en ret heterogen enhed, fordi patienter diagnosticeret med skizoaffektiv lidelse kan præsentere forskellige lidelser og problemer. Generelt kan man sige, at patienter i løbet af denne enhed oplever både symptomer på skizofreni og humørsygdomme (i form af episoder med depression eller mani), men de er så alvorlige, at det ikke er muligt at diagnosticere "ren" " skizofreni eller enhver specifik lidelse. affektiv.

For første gang dukkede udtrykket " skizoaffektiv psykose " op i den medicinske verden i 1933, blev det foreslået af Jakub Kasanin. Skizoaffektive lidelser er stadig et ret mystisk problem, for eksempel er deres nøjagtige hyppighed ukendt. Årsagen til denne situation er formentlig bl.a. det faktum, at patienter kan have forskellige diagnoser, fx skizofreni eller stemningslidelser. Hidtil har man konstateret, at børn sjældent lider af skizoaffektive lidelser, og det er bemærkelsesværdigt, at problemet oftere rammer kvinder. De første symptomer i sygdomsforløbet viser sig norm alt omkring 30-40. år.

Skizoaffektiv lidelse: symptomer

Der er grundlæggende tre grupper af symptomer blandt alle mulige symptomer på skizoaffektive lidelser

Lidelser fra skizofrenispektret kan nævnes:

  • produktive symptomer (såsom vrangforestillinger af forskelligt indhold eller hallucinationer af forskellige sensoriske organer),
  • desorganisering af tænkning,
  • usædvanlig, bizar adfærd,
  • bevægelsesforstyrrelser (f.eks. langsomhed eller endda fuldstændig stilhed),
  • overfladisk affekt (forstyrrelser i at vise følelser, f.eks. patientens ansigtsudtryk kan væreekstremt fattig),
  • ligegyldighed og apati,
  • taleforstyrrelse (norm alt i form af nedsat tale).

Stemningslidelser i forløbet af skizoaffektiv lidelse præsenteres norm alt i to former. En af de udmærkede erdepressiv type , i løbet af hvilken følgende kan forekomme:

  • deprimeret stemning,
  • søvn- og appetitforstyrrelser,
  • energitab,
  • anhedonia (manglende evne til at føle glæde),
  • skyld,
  • tab af tidligere interesser,
  • følelse af håbløshed og meningsløshed i livet og verden,
  • koncentrations-, opmærksomheds- og hukommelsesforstyrrelser,
  • tanker om døden eller at begå selvmord.

Den omvendte form for humørforstyrrelser hos mennesker med skizoaffektiv lidelse erden maniske form , hvilket kan ses af symptomer som:

  • ekstremt højt humør,
  • psykomotorisk agitation,
  • øge det overordnede aktivitetsniveau,
  • acceleration af tænkning, racing tanker,
  • involverer sig i risikabel adfærd (f.eks. hasardspil),
  • reduceret behov for søvn,
  • irritation,
  • accelereret tale.

I lyset af ovenstående kanskizoaffektive lidelserkøre somdepressive eller bipolar subtype- i sidstnævnte type, patienter bortset fra episoder af forhøjet humør oplever de også depressive episoder.

Skizoaffektiv lidelse: årsager

Årsagerne til skizoaffektive lidelser er endnu ikke blevet opdaget. Der er dog nogle hypoteser, bl.a den, der vedrører genernes rolle i patogenesen af ​​disse lidelser. Det er bemærkelsesværdigt, at mennesker, hvis pårørende lider af samme lidelse, skizofreni eller bipolar lidelse, oftere lider af skizoaffektive lidelser.

Bidraget fra faktorer, der potentielt er involveret i udviklingen af ​​"klassisk" skizofreni, tages også i betragtning, såsom eksponering for infektioner eller underernæring in utero, samt indvirkningen af ​​perinatale komplikationer på muligheden for psykiske lidelser.

Til gengæld er de faktorer, der kan være forbundet med begyndelsen af ​​skizoaffektive lidelser, og som patienter oplever i løbet af deres liv, stressende livsbegivenheder (f.eks. en elskedes død, bopælsskifte eller skilsmisse) og misbrug af psykoaktive stoffer stoffer

Skizoaffektiv lidelse: anerkendelse

Ved diagnosticering af skizoaffektive lidelser er det i første omgang primærtudelukke alle mulige organiske årsager til patientens symptomer. Differentialdiagnosen tager hensyn til bl.a. skjoldbruskkirteldysfunktion, bivirkninger af steroidbehandling eller syfilis i centralnervesystemet, men også HIV-infektion og forskellige stofskifteforstyrrelser

Det skal også udelukkes, at patientens lidelser er forårsaget af brug af stoffer eller andre psykoaktive stoffer

Den endelige diagnose stilles efter en komplet psykiatrisk undersøgelse. For at kunne stille en diagnose af skizoaffektive lidelser, kan en patient ikke opfylde kriterierne for diagnosticering af skizofreni i sig selv og heller ikke selve stemningslidelserne

Det er også værd at nævne, at blandt kriterierne for diagnosticering af skizoaffektive lidelser nævnes, at patienten i løbet af lidelsens forløb skal have en episode på mindst to uger med psykotiske symptomer uden ledsagende humørsygdomme

Skizoaffektiv lidelse: behandling

Behandling af skizoaffektive lidelser er rettet mod at forbedre patienternes livskvalitet og forhindre dem i at udvikle problemer såsom nedsat evne til at være aktiv eller forværring af familieforhold

I behandlingen af ​​disse lidelser anvendes lægemidler fra tre forskellige grupper - her anvendes f.eks. antipsykotika (neuroleptika, hovedsageligt atypiske). Paliperidon er et særligt neuroleptikum, som blandt indikationerne for brug er bl.a. skizoaffektiv lidelse (patienter kan dog også anbefales andre antipsykotika).

Til behandling af skizoaffektive lidelser bruges også humørstabilisatorer (f.eks. carbamazepin eller lithiums alte) og antidepressiva.

Den nøjagtige kombination af præparater, der anbefales til patienten, afhænger af, hvilke lidelser der dominerer - bipolære patienter får sædvanligvis humørstabiliserende midler sammen med neuroleptika, mens der hos personer med overvejende depressive symptomer anvendes en kombination af antipsykotiske lægemidler og antidepressiva.

Andre interaktioner implementeret hos mennesker med skizoaffektiv lidelse omfatter psykoterapi og psykoedukation.

I tilfælde af denne lidelse er indlæggelse sjældent nødvendig, hospitalsbehandling (i overensstemmelse med polsk lov) kan implementeres selv mod patientens vilje, når patienten er livstruende, eller når patienten udgør en trussel mod andre menneskers helbred eller liv.

I en situation, hvor det på trods af brugen af ​​de ovennævnte metoder til behandling af skizoaffektiv lidelse ikke er muligt at forbedre patientens tilstand,elektrokonvulsiv terapi kan anvendes

Værd at vide

Skizoaffektive lidelser - er der virkelig et behov for at isolere dem?

Det er vigtigt at skelne skizoaffektive lidelser fra andre entiteter, om end kun med det formål at forudsige patienternes prognose. Der er en opfattelse af, at prognosen for mennesker med skizoaffektive lidelser er værre end for at lide af humørsygdomme, samtidig har sådanne patienter en bedre prognose end dem, der lider af skizofreni.

Hjælp udviklingen af ​​webstedet med at dele artiklen med venner!

Kategori:

Psykiatri