Drænage er dræning af kropsvæsker fra sår, organer eller andre områder af kroppen ved brug af specielle dræn eller katetre. Det enkleste eksempel på dræning er dræning. Det udføres med brug af filtre, som bruges til behandling af indskårne bylder, purulente fistler osv.
Dræninger dræning af flydende indhold, dvs. fysiologisk eller patologisk, fra organer eller områder af kroppen, oftest uden for den syge persons krop. Dræning udføres ved brug af filtre og katetre, som er forskellige i struktur og anvendelse. De adskiller sig hovedsageligt i tykkelse.
Typer af dræning
Kirurgisk dræning er opdelt i følgende grupper:
- Målrettet dræning- sikrer udstrømning af kropsvæsker, fx galde, bugspytkirteljuice eller tarmsaft. I tilfælde af hydrocephalus drænes cerebrospinalvæsken ind i bughulen. På den anden side, i pneumothoraxen, ud over at dræne væskeindholdet, sigter den mod at genoprette det korrekte tryk i pleurahulen
- Forebyggende dræning- drænet beskytter området mod ophobning af sekret på stedet og mængden, der kan resultere i dannelsen af reservoirer, der er genstand for yderligere forurening.
- Flowafløb- der bruges to eller flere afløb. Nogle af dem tjener som dræn, der fører til et givet område (de afgiver f.eks. antibiotika), mens de andre dræner overskuddet af dette stof efter at have passeret gennem indsatsområdet.
Hvad er dræning?
Det enkleste eksempel på dræning erdræning , hvortil, som navnet antyder, bruges et dræn. Dræning består i at efterlade et sårdræningsfilter eller, sjældnere, en gazestrimmel i såret.
Filterets hovedopgave er at forhindre for tidlig sårlukning og konstant at dræne indholdet. Filtrene bruges til behandling af fx indskårne bylder eller purulente fistler.
Postoperativ sårpleje med dræn
Det vigtigste trin i plejen af et operationssår er dets korrekte rensning. Et postoperativt sår skal altid renses fra bunden og ud mod kanterne. Vi bruger en masse steril gaze til dette.
Under pleje skal der lægges særlig vægt på tætheden af såret og åbenheden af drænenemængden og kvaliteten af indhold, der flyder ud af afløbene. Katetre bør også kontrolleres.
Det er meget vigtigt at følge reglerne for asepsis, når du skifter forbindinger og renser såret. Vi er nødt til at kontrollere kanten af hulrummet for at undgå, at såret løsner sig, og tage antibiotika, som lægen har ordineret.
Rengør ikke-inficerede postoperative sår fra midten mod kanterne af såret, mens inficerede og koloniserede sår omvendt - fra kanterne mod midten
Hvornår taler vi om et inficeret sår?
Symptomer, der indikerer dette, omfatter:
- rødme i sårområdet,
- smerte,
- varmestigning,
- hævelse rundt om kanterne af operationssåret
Pus eller blodig udflåd fra indersiden af såret, mellem suturerne eller fra drænhullet er også et væsentligt signal.
Læs mere: Sårinfektion - symptomer. Hvordan genkender man en sårinfektion?