Karkirurgen rydder de syge kar - udvider dem, fjerner forandringer (sammenvoksninger, aneurismer) og indsætter, når det er nødvendigt, den s.k. karproteser, takket være hvilke karret begynder at fungere ordentligt igen. Karkirurgi er en gren af ​​medicin, der beskæftiger sig med diagnosticering og behandling af sygdomme relateret til funktionsfejl i blod og lymfekar.

Karkirurgbeskæftiger sig med diagnosticering og kirurgisk behandling af sygdomme relateret til ukorrekt funktion af blod og lymfekar.Karkirurgibeskæftiger sig ikke med karsygdomme inden for neurokirurgi og hjertekirurgi.

Indhold:

  1. Karkirurg - hvilke sygdomme håndterer en karkirurg?
  2. Karkirurg - hvilke undersøgelser laver en karkirurg?
  3. Karkirurgi - behandlingsmetoder brugt i karkirurgi

Karkirurg - hvilke sygdomme håndterer en karkirurg?

De vigtigste sygdomme, der ligger inden for en karkirurgs kompetence, er:

  • åreforkalkning (herunder bl.a. åreforkalkning i underekstremiteterne, halspulsåreforkalkning) og inflammatoriske sygdomme i kredsløbet
  • diabetisk fodsyndrom
  • lungeemboli
  • behandling af forsnævring og okklusion af arterier, der kan føre til slagtilfælde
  • aneurismer (inklusive kroniske, sprængte, inflammatoriske thorax-, abdominale og viscerale aorta)
  • akutte og kroniske venøse sygdomme (herunder venøs tromboemboli, åreknuder i underekstremiteterne, dyb veneinsufficiens)
  • kroniske venøse sår
  • tumorer i det vaskulære system
  • Buergers sygdom eller trombo-obliterativ vaskulitis

Karkirurg - hvilke undersøgelser laver en karkirurg?

Patienter ser oftest en karkirurg, som klager over:

  • kramper i benene og brændende fornemmelse
  • hævelse, inkl. omkring anklerne
  • følelse af tyngde

Patienter, der har bemærket edderkopper, åreknuder, klager over hyppig prikken, følelsesløshed eller manglende fornemmelse i lemmerne, rapporterer også. Disse kan være de første tegn på et cirkulationsproblem, især hvis det er forstyrretflere og flere brune eller blå misfarvninger vises på huden, hvilket indikerer betændelse eller revner i åreknuder.

Mennesker med karkirurger ser også smerter, som oftest mærkes bag brystbenet, hoste og gentagen åndenød, fordi det kan være et tegn på lungeemboli.

Under besøget vil karkirurgen gennemføre et detaljeret interview med patienten, gennemgå resultaterne af de hidtil udførte test og undersøge patienten, især hvis der er mistanke om en sygdom, hvis symptomer kan ses med det blotte øje, fx kroniske venøse sår. Afhængigt af tilstanden kan karkirurgen henvise dig til specifikke tests for at udelukke eller bekræfte den indledende diagnose

De hyppigst udførte tests inden for karkirurgi er Doppler-ultralyd af carotis, vertebrale, nedre og øvre lemmer, Doppler-ultralyd af venerne i de nedre og øvre ekstremiteter eller visceral Doppler-ultralyd. Dopplerundersøgelse er ikke-invasiv og meget nyttig til diagnosticering af mange sygdomme. Det giver svar på spørgsmålet om blodgennemstrømningen er korrekt – hvor strømmer den langsommere, hvor strømmer den hurtigere eller går baglæns, hvilket kan tyde på for eksempel venøs klapinsufficiens. Derudover giver Doppler-ultralyd et billede af kapaciteten og tværsnittet af de undersøgte arterier og vener, og giver dig dermed mulighed for at opdage eventuel forsnævring af arterierne forårsaget af åreforkalkning, risiko for venøs tromboemboli eller andre sygdomme i blodkarrene i mave, nakke, hænder og ben. Andre undersøgelser, der anvendes i karkirurgi omfatter Computertomografi, arteriografi, angioskopi, venografi og lymfografi

Hvordan slipper jeg af med edderkoppeårer?

Karkirurgi - behandlingsmetoder brugt i karkirurgi

Efter diagnosen kan karkirurgen beslutte at bruge ikke-invasive eller minim alt invasive behandlinger eller om nødvendigt henvise patienten til operation. Det kvalificerer også patienter til amputation af lemmer, fx i tilfælde af en diabetisk fod.

De mest anvendte metoder omfatter skleroterapi (bruges til behandling af kronisk venøs insufficiens) eller endovaskulære metoder, som omfatter:

  • perkutan ballonangioplastik (et ballonkateter indsættes i stedet for obstruktionen eller indsnævringen af ​​karret)
  • stentimplantation (bruges f.eks. i iliaca, femoral eller carotis arteries)
  • stentgraftimplantation (bruges blandt andet, når en arterie er beskadiget eller i tilfælde af en arteriovenøs fistel)
  • aterektomi (involverer fjernelse eller reduktion af aterosklerotiske plaques ved hjælp af en speciel enhed)

Hvis karsygdommen er meget fremskreden eller livstruende, kan lægen beslutte at gennemgå en operation (inklusive genopbygning og restaurering af arterier, bypass, kirurgisk behandling af lymfødem).

Kategori:

Patientsæt