- Hudsygdomme, der bidrager til følelsesmæssige problemer
- Hvorfor skal en person, der lider af psoriasis, hjælpe fra en psykodermatolog?
- Psykodermatologiske konsultationer og støttegrupper
Hjælp udviklingen af webstedet med at dele artiklen med venner!
Psykodermatologi er et felt, der beskæftiger sig med psykologiske problemer, der er en sekundær konsekvens af hudsygdomme, eller er et primært problem og har en direkte indflydelse på forløbet af hudlidelser. Terapien henvender sig til patienter, der udover dermatologisk behandling også har behov for psykologisk støtte. Mennesker med psoriasis, atopisk dermatitis eller acne har gavn af hjælp fra psykodermatologer
Patienter med hudsygdomme skal ikke kun håndtere den dermatologiske sygdom i sig selv, men ofte også med humørsygdomme. Som det fremgår af undersøgelser af mennesker med dermatologiske sygdomme, er hele 40 pct. af dem har følelsesmæssige problemer. Det er værd at bemærke, at ¾ af disse lidelser er lidelser tæt forbundet med hudsygdommen, og kun 20 pct. kan være en tilfældighed Psykologiske problemer fundet hos mennesker med hudsygdomme varierer i karakter. De kan manifestere sig som fx nedsat selvværd, lavt selvværd, depression, angst, men ofte er der også selvmordsforsøg.
En patient med synlige hudlæsioner fungerer dårligere i samfundet, forbliver i isolation og kan også have svært ved at finde et arbejde eller etablere ordentlige interpersonelle forhold. Ofte føler sådanne patienter sig marginaliseret af deres eget miljø, som, uden at kende sygdommens karakter godt, er bange for at indgå i tættere relationer (f.eks. med en psoriasispatient) af frygt for at "påtage sig" sygdommen.
Hudsygdomme, der bidrager til følelsesmæssige problemer
De mest sårbare over for psykiske lidelser er mennesker, hvis dermatologiske sygdomme har en betydelig indvirkning på det ydre udseende (de kan f.eks. ikke maskeres under tøj). Det er patienter med akne i ansigtet, psoriasis, atopisk dermatitis eller alopecia areata. Men klienterne på psykodermatologiske klinikker er også mennesker med alvorlige følelsesmæssige problemer som følge af hudens direkte udseende, såsom dysmorfofobi, parasitære vrangforestillinger, og dem, hvis kropsændringer er en bivirkning af brugen af steroider eller retinoider.
Hvorfor skal en person, der lider af psoriasis, hjælpe fra en psykodermatolog?
Det kan se ud til, at der ikke er meget i behandlingen af de nævnte sygdommefælles med psykologi og psykiatri, men det er ikke sandt. Du skal vide, at træthed, stress, dårligere humør og frem for alt - mental indstilling har en enorm indflydelse på hudens udseende. Det er blevet bevist, at stress kan være en faktor, der forårsager og vedligeholder mange dermatologiske sygdomme, såsom atopisk dermatitis, psoriasis, alopecia areata, nældefeber og endda tilbagevendende herpes. Dette er på grund af de forbindelser, der finder sted i kroppen mellem immunsystemet og huden. Hudens reaktion på stress (intensiveringen af forandringer under stressende situationer) og patientens reaktion på intensiveringen af hudforandringer (dårligt hududseende er ofte årsagen til en ændring i humøret) er en ond cirkel. Derfor har ikke kun hudlæger, men også psykodermatologer i flere år nu beskæftiget sig med patienter med hudsygdomme
Psykodermatologiske konsultationer og støttegrupper
I psykodermatologi er der under individuelle konsultationer med patienten lagt vægt på at tale med patienten primært om sine problemer og følelser. Der er norm alt ikke tid til sådanne samtaler under besøg hos en hudlæge - læger, der beskæftiger sig med hudproblemer, fokuserer på at vælge den rigtige terapi, ikke på at tage sig af patientens mentale tilstand. Kun en psykodermatolog, der ikke kun har den passende viden og færdigheder, men også tid, kan fuldt ud vie sin opmærksomhed til at lytte til patienten og tale om hans problemer.
For mennesker med kroniske dermatologiske sygdomme (psoriasis, atopisk betændelse eller eksem) kan støttegrupper udover individuelle konsultationer være til stor hjælp. Under møder med andre patienter kan du ikke kun udveksle erfaringer, men også overvinde den psykologiske barriere i forbindelse med at forlade hjemmet og være blandt mennesker. Det er også en god mulighed for at få nye venner. Du skal vide, at møder i støttegrupper ikke kun er rettet mod patienterne selv, men også til deres familier.